Begreberne
venstreorienteret
eller
venstrefløjen
bruges i
politik
som en samlebetegnelse for en meget bred mængde politiske synspunkter og de grupperinger og partier, der støtter dem. Udtrykket er blevet brugt siden
den franske revolution
.
[1]
Venstrefløjen er i almindelighed associeret med
lighedsorienterede
synspunkter (
egalitarisme
) og med folkelig eller statslig kontrol over de vigtigste politiske og økonomiske samfundsinstitutioner.
[2]
Modstykket til venstrefløjen er
højrefløjen
.
At være venstreorienteret forbindes ofte med at være modstander af den herskende sociale, økonomiske, politiske og moralske orden
[1]
og den traditionelle
elites
interesser, herunder
formuende
personer og
aristokratiet
, og favorisere
arbejderklassens
interesser.
[2]
Venstreorienterede er hyppigt tilhængere af den
socialistiske
ideologi i en af dens mange
revolutionære
eller
reformistiske
varianter. Venstreorienterede vil ofte opfatte samfundet som
klasseopdelt
og have et ideal om at skabe et samfund, som er præget af udstrakt økonomisk, social og politisk lighed til fordel for de resursefattige samfundsgrupper. Midlet kan være gennem revolution at afskaffe den private
ejendomsret
og det frie
marked
eller gennem lovgivningsreformer gradvis at opbygge en
offentlig sektor
, der udstikker rammerne for udøvelse af den private ejendomsret og
markedsøkonomiens
frie udfoldelse og ved
beskatning
og sociallovgivning omfordeler samfundets værdier til fordel for de mindre resursestærke grupper.
[1]
Indholdet i begrebsparret venstre-højre kan skifte afhængigt af land og periode, men ofte forbindes det med modsætninger som forandring overfor stabilitet, besiddelsesløse overfor besiddende, ikke-privilegerede overfor
privilegerede
,
underklasse
overfor
overklasse
eller
socialistisk
overfor
borgerlig
.
[3]
Den tyske politolog Klaus von Beyme har inddelt europæiske partier i ni forskellige grupperinger, som dækker de fleste partier. De syv af disse grupper kunne han meningsfuldt placere pa en akse fra venstre til højre:
kommunistiske
,
socialistiske
, grønne,
liberale
,
kristendemokratiske
,
konservative
og
ekstremt højreorienterede
. De to sidste grupperinger,
agrare
og regionale/etniske, kunne ikke entydigt placeres langs denne akse.
[4]
Nogle forskere mener, at den traditionelle venstre-højre-akse, som primært inddeles ud fra
fordelingspolitiske
forskelle i den
økonomiske politik
, skal suppleres med en akse, der rubricerer
værdipolitiske
holdninger til spørgsmal som
miljø
, udlændingepolitik og hardere straffe.
[5]
[6]
Ofte kaldes den fordelingspolitiske dimension "gammel politik" og den værdipolitiske "ny politik".
[5]
Danske forskere mener at kunne pavise en sadan todimensionel struktur hos de danske vælgere siden 1979.
[5]
I vælgerundersøgelser har man malt vælgernes placering i den "gamle" politik ud fra holdninger til sociale reformer,
indkomstudligning
, statslig regulering af
erhvervslivet
og
progressiv beskatning
, mens "ny" politik er blevet malt ud fra holdningen til
indvandring
,
ulandsbistand
,
retspolitik
(voldskriminalitet) og
miljøpolitik
.
[5]
Begreberne "højre" og "venstre" brugt i forbindelse med politiske holdninger stammer fra
den franske revolution
. I den franske
Assemblee Nationale
(Nationalforsamling) i 1789 sad tilhængerne af
l'ancien regime
, dvs. monarkiet og den gamle samfundsorden, i almindelighed til højre for forsamlingens formand, mens personer, der i forskellige afskygninger støttede ideerne bag revolutionen, sad til venstre for ham. Den samme overensstemmelse mellem siddeplads og politisk orientering fortsatte i senere franske parlamenter i de følgende artier, hvilket førte til, at man begyndte at omtale de forskellige grupper som henholdsvis højre- og venstreorienterede.
[7]
Betegnelserne spredte sig siden til andre lande. Da de første egentlige partigrupperinger i den danske
rigsdag
opstod omkring 1870, blev de kaldt for henholdsvis
Højre
og
Det forenede Venstre
. Førstnævnte blev i 1915 til
Det konservative Folkeparti
, og sidstnævnte til det parti, der i dag blot hedder
Venstre
.
[8]
Tilsvarende stiftedes i Norge i 1884 de to partier
Høyre
og
Venstre
, der i artier var dominerende i norsk politik og stadig sidder i
Stortinget
i dag.
I det danske
Folketing
sidder de fire ældste partier (
konservative
,
venstrefolk
,
radikale
og
socialdemokrater
) stadig i den samme rækkefølge i forhold til hinanden, og generelt sidder partierne, der regnes til Rød Blok, i venstre side af salen og partierne i Bla Blok i højre side, set fra formandens stol.
[9]
- ^
a
b
c
Lars Bille: opslagsordet
venstreorienteret
i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. november 2019.
- ^
a
b
Opslagsordet
left
i Encyclopædia Britannica, besøgt 30. november 2019.
- ^
Lars Bille: opslagsordet
venstre-højre-kontinuet
i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. november 2019.
- ^
Ware, Alan (1996):
Political Parties and Party Systems
. S. 22. Oxford: Oxford University Press, 1996.
ISBN
0-19-878076-1
- ^
a
b
c
d
Skjæveland, A. (2005). Dimensionaliteten i Folketinget. Politica, 37(4), 411-422.
- ^
Her er det nye politiske kompas. Artikel pa altinget.dk 26. september 2016.
- ^
Norberto Bobbio (2016).
Left and Right: The Significance of a Political Distinction
. John Wiley & Sons. s. 112.
ISBN
978-1-5095-1412-0
.
- ^
Partiernes historie. Artikel pa folketinget.dk, besøgt 25. november 2019.
- ^
GRAFIK Sadan sidder medlemmerne i Folketingssalen. Artikel pa dr.dk, 6. oktober 2015.