한국   대만   중국   일본 
Vandremalerne - Wikipedia, den frie encyklopædi Spring til indhold

Vandremalerne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Vandremalerne (1885) (fra venstre mod højre): Grigorij Mjasojedov , Konstantin Savitskij , Vasilij Polenov , Sergej Ammosov , Aleksandr Kiseljov , Jefim Volkov , Nikolaj Nevrev , Vasilij Surikov , Vladimir Makovskij , Aleksandr Litovtjenko , Ivan Sjisjkin , Kirill Lemokh , Ivan Kramskoj , Nikolaj Jarosjenko , Ilja Repin , Pavel Brullov , Ivanov (leder for Vandremalerne), Nikolaj Makovskij , Aleksandr Beggrov

Vandremalerne , eller mere korrekt "Selskabet til organisering af kunst- vandreudstillinger ", var en russisk kunstnergruppe. [1] Gruppen er ogsa kendt under det russiske navn Peredvisjniki . Gruppen eksisterede fra 1871 til 1923 og naede at organisere 48 store udstillinger, der blev vist et par maneder i Sankt Petersborg og Moskva og kom derefter pa vandring ud til provinsens store byer. [1]

Gruppens dannelse [ rediger | rediger kildetekst ]

Gruppen blev dannet i 1870 af 14 elever fra akademiet som en reaktion mod det russiske kunstakademis konservatisme. De var utilfredse med en stillet prisopgave, "Gudernes Fest i Valhal", et emne fra den nordiske mytologi , hvilket forekom dem fjernt fra samtidens problemer. [1] Ivan Kramskoj , der var elev pa kunstakademiet, reagerede mod den akademiske kunst og var en initiativtager til "de fjortens revolte". [2]

Gruppen ønskede at skildre det moderne russiske samfund og bruge kunst til at belyse samfundsmæssige og politiske spørgsmal. Gruppen havde fra starten et dobbelt formal: De skulle være selvstyrende og uafhængige af statsmagten og akademiet. Kunstnerne mente, at de med deres demokratiske og realistiske kunst, der viste samfundsproblemer, kunne pavirke udviklingen i samfundet. [1]

Gruppens medlemmer stod over for noget hidtil ukendt og nyt i Rusland. Hidtil havde kunst været et statsligt anliggende og for at bliver kunstner skulle man have afgang fra akademiet i Sankt Petersborg eller fra Institut for Malerkunst og Skulptur i Moskva. Uden afgangsbevis var man ikke kunstner, og som kunstner kom man op rangstigens nederste trin og slap dermed fri for pryglestraf og fri for militærtjeneste. [1]

Den socialt engageret kunst, social uretfærdighed og vanskelige levevilkar var i fokus og spillede en stor rolle hos vandremalerne. Kunstnere som Vladimir Makovskij , Ilja Repin og Nikolai Jarosjenko afbildede hemmelige politiske møder, straffefanger og sultende bønder. Ilja Repins berømte Pramdragerne ved Volga eller Burlaki , en af de mest kendte værker af russisk kunst pa alle.

Inspiration [ rediger | rediger kildetekst ]

Kunstnerne var ogsa interesseret i Ruslands fortid. Malerier inspireret af folkeeventyr, skildringer af religiøse traditioner og billeder af hverdagen var ogsa med i deres motivverden.

Mange af vandremalerne var specialister i landskabsmaleri . Billeder af Ruslands sletter og skove kom til at symbolisere fædrelandet og spillede en rolle i dannelsen af en national identitet.

Landskabsbilleder kunne ogsa have politiske implikationer. Isaak Levitans Vej til Vladimir , som for de uindviede er en idyl; en sandet sti over en eng, skildrer faktisk vejen til de strafferetlige kolonier i Sibirien .

Næsten alle kulturpersonligheder i perioden 1870-1900 i Rusland blev portrætteret af gruppen ofte i en psykologiserende stil. [3]

Betydning [ rediger | rediger kildetekst ]

Vandremalerne blev en betydningsfuld faktor, og havde deres storhedstid før 1900. Derefter blev det til værker af genrekunst med meningsløs karakter. [3] Succesen medførte, at selv kunstnere, der ideologisk var uenige med Vandremalere, var med som udstillende gæster, blandt andre Mark Antokolski , Vasily Vereshchagin og Andrei Ryabushkin

Kulturskribenten Vladimir Stasov var vigtig som kritikker og som demokrat for udviklingen af Vandremalernes kunst. Købmanden fra Moskva, Pavel Tretjakov , viste deres værker i sit galleri (i dag Tretjakovgalleriet ) og gav dem moralsk støtte og opkøbte flere af deres billeder.

Medlemmer [ rediger | rediger kildetekst ]

Galleri [ rediger | rediger kildetekst ]

Litteratur [ rediger | rediger kildetekst ]

  • Birger Keldal, "Vandremalerne I", Kunstmagasinet Janus, nr.3, september, 2007, side 4-8
  • Birger Keldal, "Vandremalerne II", Kunstmagasinet Janus, nr.4, december, 2007, side 12-16

Referencer [ rediger | rediger kildetekst ]

  1. ^ a b c d e Birger Keldal, "Vandremalerne I", Kunstmagasinet Janus, nr.3 september 2007, side 4-8
  2. ^ A battle for the “people's cause” or for the market case - Cairn.info
  3. ^ a b Birger Keldal, "Vandremalerne II", Kunstmagasinet Janus, nr.4 september 2007, side 12-15

Eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]