Vandremalerne
(1885) (fra venstre mod højre):
Grigorij Mjasojedov
,
Konstantin Savitskij
,
Vasilij Polenov
,
Sergej Ammosov
,
Aleksandr Kiseljov
,
Jefim Volkov
,
Nikolaj Nevrev
,
Vasilij Surikov
,
Vladimir Makovskij
,
Aleksandr Litovtjenko
,
Ivan Sjisjkin
,
Kirill Lemokh
,
Ivan Kramskoj
,
Nikolaj Jarosjenko
,
Ilja Repin
,
Pavel Brullov
, Ivanov (leder for Vandremalerne),
Nikolaj Makovskij
,
Aleksandr Beggrov
Vandremalerne
, eller mere korrekt "Selskabet til organisering af kunst-
vandreudstillinger
", var en russisk kunstnergruppe.
[1]
Gruppen er ogsa kendt under det russiske navn
Peredvisjniki
. Gruppen eksisterede fra 1871 til 1923 og naede at organisere 48 store udstillinger, der blev vist et par maneder i
Sankt Petersborg
og
Moskva
og kom derefter pa vandring ud til provinsens store byer.
[1]
Gruppen blev dannet i 1870 af 14 elever fra akademiet som en reaktion mod det russiske kunstakademis konservatisme. De var utilfredse med en stillet prisopgave, "Gudernes Fest i Valhal", et emne fra den
nordiske mytologi
, hvilket forekom dem fjernt fra samtidens problemer.
[1]
Ivan Kramskoj
, der var elev pa kunstakademiet, reagerede mod den akademiske kunst og var en initiativtager til "de fjortens revolte".
[2]
Gruppen ønskede at skildre det moderne russiske samfund og bruge kunst til at belyse samfundsmæssige og politiske spørgsmal. Gruppen havde fra starten et dobbelt formal: De skulle være selvstyrende og uafhængige af statsmagten og akademiet. Kunstnerne mente, at de med deres demokratiske og realistiske kunst, der viste samfundsproblemer, kunne pavirke udviklingen i samfundet.
[1]
Gruppens medlemmer stod over for noget hidtil ukendt og nyt i Rusland. Hidtil havde kunst været et statsligt anliggende og for at bliver kunstner skulle man have afgang fra akademiet i Sankt Petersborg eller fra Institut for Malerkunst og Skulptur i Moskva. Uden afgangsbevis var man ikke kunstner, og som kunstner kom man op
rangstigens
nederste trin og slap dermed fri for pryglestraf og fri for militærtjeneste.
[1]
Den socialt engageret kunst, social uretfærdighed og vanskelige levevilkar var i fokus og spillede en stor rolle hos vandremalerne. Kunstnere som
Vladimir Makovskij
,
Ilja Repin
og
Nikolai Jarosjenko
afbildede hemmelige politiske møder, straffefanger og sultende bønder. Ilja Repins berømte
Pramdragerne ved Volga
eller
Burlaki
, en af de mest kendte værker af russisk kunst pa alle.
Kunstnerne var ogsa interesseret i Ruslands fortid. Malerier inspireret af folkeeventyr, skildringer af religiøse traditioner og billeder af hverdagen var ogsa med i deres motivverden.
Mange af vandremalerne var specialister i
landskabsmaleri
. Billeder af Ruslands sletter og skove kom til at symbolisere fædrelandet og spillede en rolle i dannelsen af en national identitet.
Landskabsbilleder kunne ogsa have politiske implikationer.
Isaak Levitans
Vej til Vladimir
, som for de uindviede er en idyl; en sandet sti over en eng, skildrer faktisk vejen til de strafferetlige kolonier i
Sibirien
.
Næsten alle kulturpersonligheder i perioden 1870-1900 i Rusland blev
portrætteret
af gruppen ofte i en psykologiserende stil.
[3]
Vandremalerne blev en betydningsfuld faktor, og havde deres storhedstid før 1900. Derefter blev det til værker af
genrekunst
med meningsløs karakter.
[3]
Succesen medførte, at selv kunstnere, der ideologisk var uenige med Vandremalere, var med som udstillende gæster, blandt andre
Mark Antokolski
,
Vasily Vereshchagin
og
Andrei Ryabushkin
Kulturskribenten
Vladimir Stasov
var vigtig som kritikker og som demokrat for udviklingen af Vandremalernes kunst. Købmanden fra Moskva,
Pavel Tretjakov
, viste deres værker i sit galleri (i dag
Tretjakovgalleriet
) og gav dem moralsk støtte og opkøbte flere af deres billeder.
-
-
Nikolai Yaroshenko
,
Den blinde
eller
Gruppe af blinde
, 1879
-
-
Vasily Surikov,
Henrettelsen af Streltsij
, 1881,
Tretjakovgalleriet
-
Nikolai Yaroshenko
,
Overalt er der liv
, 1888, Tretjakovgalleriet
-
Isaak Levitan,
Vej til Vladimir
, 1892,
Tretjakovgalleriet
- Birger Keldal, "Vandremalerne I", Kunstmagasinet Janus, nr.3, september, 2007, side 4-8
- Birger Keldal, "Vandremalerne II", Kunstmagasinet Janus, nr.4, december, 2007, side 12-16