Vandremalerne , eller mere korrekt "Selskabet til organisering af kunst- vandreudstillinger ", var en russisk kunstnergruppe. ^[1] Gruppen er ogsa kendt under det russiske navn Peredvisjniki . Gruppen eksisterede fra 1871 til 1923 og naede at organisere 48 store udstillinger, der blev vist et par maneder i Sankt Petersborg og Moskva og kom derefter pa vandring ud til provinsens store byer. ^[1]

Gruppens dannelse [ rediger | rediger kildetekst ]

Gruppen blev dannet i 1870 af 14 elever fra akademiet som en reaktion mod det russiske kunstakademis konservatisme. De var utilfredse med en stillet prisopgave, "Gudernes Fest i Valhal", et emne fra den nordiske mytologi , hvilket forekom dem fjernt fra samtidens problemer. ^[1] Ivan Kramskoj , der var elev pa kunstakademiet, reagerede mod den akademiske kunst og var en initiativtager til "de fjortens revolte". ^[2]

Gruppen ønskede at skildre det moderne russiske samfund og bruge kunst til at belyse samfundsmæssige og politiske spørgsmal. Gruppen havde fra starten et dobbelt formal: De skulle være selvstyrende og uafhængige af statsmagten og akademiet. Kunstnerne mente, at de med deres demokratiske og realistiske kunst, der viste samfundsproblemer, kunne pavirke udviklingen i samfundet. ^[1]

Gruppens medlemmer stod over for noget hidtil ukendt og nyt i Rusland. Hidtil havde kunst været et statsligt anliggende og for at bliver kunstner skulle man have afgang fra akademiet i Sankt Petersborg eller fra Institut for Malerkunst og Skulptur i Moskva. Uden afgangsbevis var man ikke kunstner, og som kunstner kom man op rangstigens nederste trin og slap dermed fri for pryglestraf og fri for militærtjeneste. ^[1]

Den socialt engageret kunst, social uretfærdighed og vanskelige levevilkar var i fokus og spillede en stor rolle hos vandremalerne. Kunstnere som Vladimir Makovskij , Ilja Repin og Nikolai Jarosjenko afbildede hemmelige politiske møder, straffefanger og sultende bønder. Ilja Repins berømte Pramdragerne ved Volga eller Burlaki , en af de mest kendte værker af russisk kunst pa alle.

Inspiration [ rediger | rediger kildetekst ]

Kunstnerne var ogsa interesseret i Ruslands fortid. Malerier inspireret af folkeeventyr, skildringer af religiøse traditioner og billeder af hverdagen var ogsa med i deres motivverden.

Mange af vandremalerne var specialister i landskabsmaleri . Billeder af Ruslands sletter og skove kom til at symbolisere fædrelandet og spillede en rolle i dannelsen af en national identitet.

Landskabsbilleder kunne ogsa have politiske implikationer. Isaak Levitans Vej til Vladimir , som for de uindviede er en idyl; en sandet sti over en eng, skildrer faktisk vejen til de strafferetlige kolonier i Sibirien .

Næsten alle kulturpersonligheder i perioden 1870-1900 i Rusland blev portrætteret af gruppen ofte i en psykologiserende stil. ^[3]

Betydning [ rediger | rediger kildetekst ]

Vandremalerne blev en betydningsfuld faktor, og havde deres storhedstid før 1900. Derefter blev det til værker af genrekunst med meningsløs karakter. ^[3] Succesen medførte, at selv kunstnere, der ideologisk var uenige med Vandremalere, var med som udstillende gæster, blandt andre Mark Antokolski , Vasily Vereshchagin og Andrei Ryabushkin

Kulturskribenten Vladimir Stasov var vigtig som kritikker og som demokrat for udviklingen af Vandremalernes kunst. Købmanden fra Moskva, Pavel Tretjakov , viste deres værker i sit galleri (i dag Tretjakovgalleriet ) og gav dem moralsk støtte og opkøbte flere af deres billeder.

Medlemmer [ rediger | rediger kildetekst ]

Galleri [ rediger | rediger kildetekst ]

• 
  Ilja Repin , Burlaki eller Pramdragere ved Volga , 1870-1873, Det russiske museum
• 
  Nikolai Yaroshenko , Den blinde eller Gruppe af blinde , 1879
• 
  Vladimir Makovskij , Bankkrak , 1880, Det russiske museum
• 
  Vasily Surikov, Henrettelsen af Streltsij , 1881, Tretjakovgalleriet
• 
  Nikolai Yaroshenko , Overalt er der liv , 1888, Tretjakovgalleriet
• 
  Isaak Levitan, Vej til Vladimir , 1892, Tretjakovgalleriet

Litteratur [ rediger | rediger kildetekst ]

• Birger Keldal, "Vandremalerne I", Kunstmagasinet Janus, nr.3, september, 2007, side 4-8
• Birger Keldal, "Vandremalerne II", Kunstmagasinet Janus, nr.4, december, 2007, side 12-16

Referencer [ rediger | rediger kildetekst ]

Eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Vandremalerne
• Vandrerne i Den Store Danske pa lex.dk. Af Troels Andersen
• An Introduction to The Peredvizhniki (The Wanderers) fra Khanacademy.org (engelsk)