Der er for fa eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem . Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de pastande, som fremføres i artiklen.

Vævning er en proces, hvormed garn væves til klæde . Processen foregar pa en væv . ^[1] Vævning er opfundet i stenalderen , og processen er ikke ændret i væsentligt omfang.

Vævet klæde bestar af trade i to retninger: trenden , ogsa kaldet kæden, pa stoffets længste led og islættet , ogsa kaldet skudtraden, pa den korte led. Det vævede klædes bredde afhænger af vævens bredde, idet der normalt kun væves i et lag.

Vævning startes ved oplægning af trend; et antal trade svarende til ønsket tæthed og bredde udmales, normalt ved opspænding mellem to par pinde placeret den ønskede vævelængde fra hinanden. Ved hjælp af de to pinde i hver ende kan trendtradenes rækkefølge fastholdes ved at krydse tradene ved hver vending.

Den færdige trend spændes pa væven, og tradene fordeles ligeligt over hele vævebredden ? afhængig af vævens type kan dette gøres ved hjælp af en redekam eller selve vævekammen (pa bandvæv eller ved brikvævning spændes væven fast pa trenden i stedet, og tradene skal ikke fordeles videre). Trenden rulles derefter pa bagbommen under belastning, sa tradene kommer til at ligge sa lige som muligt.

Efter oprulning bindes væven op, ved at hver enkelt trad føres gennem en sølle ^[2] fastgjort til det skaft, der passer til tradens placering i vævemønstret. Ved den simple toskaftsvævning (lærred) føres tradene skiftevis gennem søllen pa skaft 1 og 2. De mest almindelige handvæve har 2, 4 eller 8 skafter, mens industrivæve kan have flere hundrede. Efter sølningen skal trenden føres gennem kammen og fastbindes til forbommen.

Sa er væven klar.

Det første skaft løftes, og der lægges islæt ind, skaftet sænkes, og næste skaft løftes, det andet islæt lægges ind fra modsat side (hvor islættraden endte før). Dette gentages, indtil der ikke er plads til flere islæt pa den fremrullede del af trenden. For hvert isæt slas den vævede trad sammen med resten af klædet, sa hver af islættets trade kommer til at ligge vinkelret pa trenden. Bagbommen løsnes, og trenden rulles frem, sa det vævede stykke efterhanden rulles over pa forbommen. Begge bomme holdes fastspændte under selve vævningen. Nar der ikke er mere trend, kan det vævede klæde klippes af væven og er klar.

Handvævning i dag [ rediger | rediger kildetekst ]

Pa trods af industrialiseringens betydning for fremstilling af vævede tekstiler sa har handvævning stadig en plads i hjemmet ^[3] . I dag foregar der stadig handvævning rundt omkring i Danmark, især i de forskellige vævegrupper (som for eksempel Randbøldal Vævelaug , som hører hjemme ved Randbøldal Museet). I dag bliver der vævet forskellige typer af tekstiler som for eksempel ^[4] :

• Viskestykker og handklæder
• Uldtæpper og plaider
• Kludetæpper
• Bordløbere og dækkeservietter
• Billedvævning og vægophæng
• Sjaler og halstørklæder
• Stof til puder og møbelbetræk
• Stof til paklædning (for eksempel jakker eller vikingedragter)

I dag kan man lære at væve gennem forskellige kurser, blandt andet gennem Dansk Tekstillaugs vævekurser. ^[5]

Brikvævning [ rediger | rediger kildetekst ]

Brikvævning er en meget gammel metode til at væve band uden brug af en egentlig væv. Disse band er især blevet brugt til dekoration pa tøj, i sadelmageri eller som bælter. Med denne teknik kan der fremstilles nogle af de mest komplicerede mønstre eller inskriptioner. De tidligste fund af brikvævning er fundet i Ægypten. Det er et band af hør og ramie , ^[6] som stammer fra det 23. dynasti (945-745 f.v.t. ), men teknikken tænkes at være en udviklet teknik allerede omkring 3000 f.v.t..

Fund [ rediger | rediger kildetekst ]

• Bælte fra bronzealderen fundet ved Borum Eshøj , Danmark
• Oseberg, Norge
• Birka

Referencer [ rediger | rediger kildetekst ]

Litteratur [ rediger | rediger kildetekst ]

• Jenny la Cour og Johanne Siegumfeldt (1915), Vævebog for hjemmene - Vejledning i praktisk Vævning og Kunstvævning . N.C. Roms Forlagsforretning: København. 3. udgave
• Ingrid Osvald Jacobsson og Anna Skeri-Mattsson (1937), Vævebogen , oversat fra Svensk ( Vavstolen ) af Rose-Marie Tvermoes, Forlaget Notabene
• Inge Bjørn (1974), Oldtidsdragt Nutidstøj: Spinde, Farve, Væve, Sy , Rhodos. ISBN   8774964453
• Ann Sutton og Pat Holtom (1975), Brikvævning , oversat af Mary-Ann Hansen, Forlaget Notabene
• Leksikonartikel pa lex.dk https://denstoredanske.lex.dk/vævning

Eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Vævning

Spire Denne artikel om et materiale er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den .