Uffe Ellemann-Jensen
SK.
Grøn.Hjst.M.
(født
1. november
1941
i
Haarby
, død
18. juni
2022
i
København
) var en dansk politiker, der var Danmarks
udenrigsminister
fra 1982 til 1993 under
Poul Schluters
fire regeringer og formand for
Venstre
fra 1984 til 1998. Han sad i
Folketinget
for Venstre fra 1977 til 2001 og var partiets
politiske ordfører
1978-82. Inden han kom i Folketinget, var han
journalist
, ansat først ved
Berlingske Aftenavis
fra 1967 til 1970. Han blev kendt bredt i offentligheden som
TV-vært
for
DR
1970-75, og fra 1975 til 1976 var han
chefredaktør
for
Dagbladet Børsen
.
Fødsel og tidlig barndom pa Fyn (1941-1944)
[
rediger
|
rediger kildetekst
]
Uffe Ellemann-Jensen blev født den 1. november 1941 pa sine morforældres gard i den fynske by
Haarby
som søn af den 25-arige Edith Ellemann Jensen (født Johannesen) og den 19-arige
Jens Peter Jensen
.
[1]
Hans mor var født i 1916 i
Bryrup
i
Midtjylland
og ville være sygeplejerske, men droppede uddannelsen, da Ellemann-Jensen blev født.
Hans far var født i 1922 ved
Assens
pa Fyn
og opgav ligeledes en
realeksamen
pa
Glamsbjerg
Fri- og Efterskole efter sin søns fødsel.
De var blevet gift den 17. august 1941,
[4]
kort tid inden Uffe Ellemann-Jensen blev født.
Hans morfar, jyden Chresten Johannesen, var fra 1943 til 1958 formand for Haarby Sognerad;
[6]
mormoren hed Olivia Ellemann.
Hans farfar var den fynske
husmand
Jens Hansen Jensen, som var "glødende tilhænger af
Det Radikale Venstre
".
Selvom han kun boede de første fa ar af sit liv pa øen, opfattede han "gennem hele barndommen" Fyn "som det forjættede land".
Resten af barndommen var han ikke desto mindre kun pa Fyn i sine ferier efter flytningen til København.
Ellemann-Jensen blev døbt i
Haarby Kirke
.
[6]
Nogle maneder efter han blev født, flyttede han og forældrene ind i Haarby;
et halvt ars tid efter flyttede de til landsbyen
Saltofte
tæt pa Assens.
I november 1943 blev Uffes lillesøster, Bodil, født.
Familien flyttede i 1944 til
Odense
.
Flytning til København og skolegang (1944-1960)
[
rediger
|
rediger kildetekst
]
Efter at faren blev ansat i De Samvirkende Danske Husmandforeninger som rejsesekretær, flyttede familien til
København
i december 1944, hvor de boede pa Rødovrevej i
Rødovre
.
De boede der et halvt ars tid, inden de i midten af 1945 flyttede til
Willemoesgade
nummer 36 i passagen mellem Willemoesgade og
Classensgade
pa
Østerbro
, hvor Ellemann-Jensen delte et værelse med sin lillesøster.
[10]
I København kom Ellemann-Jensen, hans mor og hans søster i
Frihavnskirken
om søndagen; børnene gik derudover i
søndagsskirke
pa et tidspunkt.
Som barn var han og søsteren ikke begejstrede for kirkebesøgene, men Uffe Ellemann-Jensen reflekterede som voksen over, at de blev "præsenteret for god, aben og frisk
grundtvigianisme
".
I august 1948 startede Ellemann-Jensen pa Rosenvangsskolen pa Østerbro, som dengang var kønsopdelt.
Efter at have været journalist ved
Dagbladet Børsen
siden 1946 blev Jens
redaktionssekretær
ved avisen i 1950, og familien flyttede som følge af hans øgede løn til en større lejlighed pa
Danas Plads
pa
Frederiksberg
den september, hvor Ellemann-Jensen fik eget værelse.
Han skiftede til Niels Ebbesens Vejs Skole pa Frederiksberg i oktober 1951.
Lillebroren Peter kom til verden i 1954.
Jens Peter Jensen, der ogsa var kendt som "Døgnbrænderen", da han var bade chefredaktør, folketingsmedlem og viceamtsborgmester pa samme tid,
[15]
[note 1]
havde fra 1940'erne været knyttet en række aviser,
[4]
og i 1960'erne var han chefredaktør for først
Dagbladet Børsen
og dernæst
Fyns Tidende
;
[16]
han var herudover medlem af Folketinget for Venstre fra 1964 til 1990 med enkelte mellemrum.
[16]
Ellemann-Jensens opvækst var saledes præget af politik og journalistik,
[17]
og journalistikken kom tidligt til ham, da han som barn indsendte en række "smahistorier og tegninger" til "Onkel Aages Børneside" i
Fyns Venstreblad
, som hans far havde været meddeler for. Han lavede ogsa børnereportager for
Socialdemokratiets
børneavis,
Miniavisen
, og i sin tid pa Niels Ebbesensvejens Skole startede han i 1954
skolebladet
Krudt-Uglen
, der varede et halvt ar.
Han fortsatte med skoleblade, da han i 1958 blev redaktør pa
Birkebavnen
, Birkerød Statsskoles skoleblad.
Familien flyttede i april 1956 til Kollemosevej i
Holte
.
Her prøvede Ellemann-Jensen at komme ind i
4. mellem
pa
Holte Gymnasium
, men dumpede optagelsesprøven i
tysk
, hvorfor han fortsatte pa Niels Ebessensvejens Skole indtil sommeren 1957.
Efter sommerferien det ar begyndte han i gymnasiet pa
Birkerød Statsskole
pa den matematiske gren.
Han blev matematisk student i juni 1960.
Universitetsuddannelse og militær karriere (1960-1969)
[
rediger
|
rediger kildetekst
]
Ellemann-Jensen begyndte at aftjene sin
værnepligt
i september 1960, da han blev rekrut i
Kronens Artilleriregiment
ved
Sjælsmark Kaserne
i
Nordsjælland
, og han blev sergent ved regimentet efter at have gaet pa Sergentskolen i
Ringsted
.
Han var derefter i "et trivielt kontor- og kurerjob" i COMLANDENMARK, en
NATO
-delkommando under
Den Kolde Krig
.
Han tog pa løjtnantskole i vinteren 1961-62 og fik her sit
overskæg
,
og han blev
premierløjtnant
af reserven ved Kronens Artilleriregiment.
[22]
Han begyndte at studere økonomi ved
Københavns Universitet
i 1962.
Sideløbende med sine studier var han fra 1962 til 1964 deltidsansat ved
forsvarsstaben
.
Han blev ogsa ansat i det, der senere blev
Forsvarets Efterretningstjeneste
, hvor han indsamlede og systematiserede oplysninger om
Østeuropa
,
Cuba
og
Kina
,
og herigennem fik han adgang til en bolig pa
Kastellet
for 90
DKK
om maneden.
Fra 1964 til 1967 var han sekretær for
Kødindustriens Fabrikantforening
.
Han blev i 1969
cand.polit.
fra Københavns Universitet.
Sin første kone, Hanne Jonsen, mødte Uffe Ellemann-Jensen i maj 1958.
De blev forlovet i 1960.
Den 1. november 1963 flyttede de til
Søllerød
, og de blev gift den 23. samme maned.
[28]
Med Jonsen fik han børnene Claus i 1966 og
Karen
i 1969.
[29]
[30]
Han mødte journalisten
Alice Vestergaard
, sin anden kone, da han som TV-vært pa DR skulle sende live fra
Gladsaxe Radhus
og den Vestergaard blev sendt med ham, eftersom han var ny til livedækning.
De kom sammen i marts 1970. Han og Vestergaard flyttede
nytarsaften
sammen til
Kokkedal
,
og hans ægteskab med Hanne blev opløst i 1971.
[33]
De blev gift den 19. juni samme ar pa Gladsaxe Radhus.
Ellemann-Jensen adopterede samtidig datteren Helene (født 1967), som Vestergaard havde fra sit tidligere ægteskab med
Per Wiking
,
[34]
og i 1973 fik han og Vestergaard sønnen
Jakob Ellemann-Jensen
, der var Venstres formand fra 2019 til 2023.
[36]
I midten af 1960'erne var Ellemann-Jensen adskillige gange i
Østeuropa
som freelancejournalist, hvor han udviklede et mishag ved dets regimer og begrænsede frihed.
[17]
[37]
Han indsamlede ogsa oplysninger til den danske efterretningstjeneste "af militær interesse – som turist'?".
[37]
[38]
Han blev i 1967 journalist for
Berlingske Aftenavis
pa handelsredaktionen, som erhvervsredaktionen hed dengang. Hans samarbejde med redaktionens eneste anden journalist,
Erik Rasmussen
, var vellykket, og redaktionen blev saledes i løbet af deres tid der udvidet til fem journalister.
[39]
Han blev leder af redaktionen i 1969.
I 1970 skiftede Ellemann-Jensen til Danmarks Radio, hvor han blev økonomisk-politisk medarbejder og
TV-vært
.
Her blev han kendt bredt i offentligheden pa
TV-Avisen
sammen med
Ole Andreasen
.
Han stoppede hos DR i 1975
[22]
og blev i marts samme ar chefredaktør for
Dagbladet Børsen
, ligesom hans far havde været i 1960'erne. I september 1976 blev han fyret pa grund af utilfredshed blandt medarbejderne med de ændringer til avisens etiske husaftale, han havde lavet, samt med hans ledelsesstil, som medarbejderne følte var for "gammeldags og autoritær", blandt andet fordi "kollegaer blev afklapset [...] pa redaktionsmøderne, hvis deres artikler f.eks. ikke var gode nok".
Ellemann-Jensen blev efterfølgende tilbudt en stilling som økonomisk-politisk redaktør pa avisen, men hverken han eller medarbejderne ville ga med til dette.
Herefter levede han af at holde
foredrag
om økonomi. Han forsøgte ogsa at skabe sit eget
ugeblad
ved navn
Politisk Magasin
, og han var derudover i forhandlinger om at overtage
Finanstidende
og
Martinsens Nyhedsbrev
; men hans investorer trak sig sent i 1976, da disse var bekymret for at konkurrere med det velhavende
Børsen
, og Ellemann-Jensens planer løb ud i sandet.
[43]
Han fortsatte med journalistikken i Folketinget, da han blev politisk-økonomisk kommentator ved
Venstrepressens Bureau
i marts 1977.
Efter en noget pludselig udskrivning til
folketingsvalg
i januar 1977 blev Ellemann-Jensen udpeget til
folketingskandidat
for Venstre i
Arhus Amts
4. kreds.
Han havde ingensinde været medlem af et parti og havde forinden stemt Venstre,
Det Konservative Folkeparti
og
Socialdemokratiet
, men blev nu medlem af Venstre.
[46]
Ellemann-Jensen var en af de tidligste fortalere for en regering med Venstre og
Socialdemokratiet
[17]
– en SV-regering – og havde i sin tid som journalist ved
Børsen
skrevet om et sadant samarbejde, som han mente var "i strid med naturlovene, men nødvendigt".
Under
valgkampen
fortsatte han med at tale for en SV-regering.
Kort inden valget holdt Ellemann-Jensen og socialdemokraten
Svend Auken
den første af en lang række vælgermøder i
Aarhus
mellem de to, en tradition, der fortsatte op gennem 1980'erne og 90'erne.
[48]
Ved
folketingsvalget den 15. februar 1977
blev Venstre halveret, og det forventedes ikke, at Ellemann-Jensen ville blive valgt; men pa grund af et højt antal personlige stemmer – 10.928 – blev han
folketingsmedlem
med knap 16.000 stemmer inklusive
listestemmer
,
[49]
og pa grund af den betydelige reduktion i
folketingsgruppens
størrelse blev han medlem af
Erhvervsudvalget
og
Udenrigsudvalget
og stedfortræder i
Markedsudvalget
og
Skatte- og Afgiftsudvalget
.
Derudover fik han adskillige
ordførerskaber
.
Trods Ellemann-Jensens ønsker blev det ikke til en SV-regering, da de to partier ikke blev enige om et fælles grundlag.
Den 30. august 1978 blev
Anker Jørgensens anden socialdemokratiske mindretalsregering
udvidet til
en SV-regering
med
Jørgensen
som statsminister.
[51]
Som følge heraf blev Ellemann-Jensen Venstres politiske ordfører efter
Henning Christophersen
, der var blevet udenrigsminister, og samtidig blev han ogsa formand for Markedsudvalget efter
Arne Christiansen
, der var blevet
handelsminister
.
Han var Venstres formand fra 1984 til 1998 og præsident for det europæiske liberale parti
ELDR
1994-2000. Han blev udnævnt til udenrigsminister i Poul Schluters
første
,
anden
,
tredje
og
fjerde
regering 1982-93.
I 1992 tog Uffe Ellemann-Jensen sammen med sin tyske kollega,
Hans-Dietrich Genscher
, initiativet til at skabe
Østersøradet
(Council of the Baltic Sea States, CBSS) og EuroFaculty.
[53]
Uffe Ellemann-Jensen tradte af som partiformand og opgav dermed at blive
statsminister
, da det ikke lykkedes ham at føre Venstre til en valgsejr ved
folketingsvalget i 1998
.
[17]
Han genopstillede ikke til
valget i 2001
[54]
og udtradte af Folketinget den 20. november 2001.
[22]
I 1998 var han med til at stifte netværksorganisationen Baltic Development Forum, hvis formand han var indtil 2011.
[55]
Han blev formand for
Det Udenrigspolitiske Selskab
i 1996. Han var formand for
Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder
2004-08, og han blev adjungeret professor ved
Copenhagen Business School
i 2007.
Han var bestyrelsesmedlem/formand i en række danske og internationale bestyrelser. I 2011 var han kortvarigt dansk eksportambassadør for
Indien
, men posten blev nedlagt efter regeringsskiftet i efteraret 2011.
Efter at have forladt det politiske liv holdt Uffe Ellemann sig i en arrække ude af den politiske debat i Danmark. Men da
Jyllands-Posten
offentliggjorde
Muhammed-karikaturerne
i 2005, gik han offentligt ind i sagen: Han skrev i
oktober
2005
, at
Jyllands-Posten
ikke burde have publiceret tegningerne, og at
Jyllands-Postens
chefredaktør
Carsten Juste
burde træde tilbage.
[56]
I de senere ar skrev han en fast blog i
Berlingske
? "Verden omkring Danmark" ? som især handlede om udenrigspolitik. Fra den 21. maj 2010 var Uffe Ellemann-Jensen sammen med tidligere udenrigsminister
Mogens Lykketoft
værter pa det ugentlige udenrigsmagasin
Ellemann|Lykketoft
pa
TV 2 NEWS
.
Uffe Ellemann-Jensen skrev 16 bøger ? bl.a. den selvbiografiske
Vejen jeg valgte
fra 2009 og
Din egen dag er kort
fra 1997, som blev solgt i over 70.000 eksemplarer. Han har skrevet om lystfiskeri i bogen
Ude med snøren ? fisk og mennesker jeg har mødt
fra 2004 ? og har taget et opgør med
fodnotepolitikken
i
Fodfejl
fra 2005 om Danmark under den kolde krig.
Nu gik det lige sa godt, men sa gik verden af lave
fra 2009 beskriver "det tektoniske skift" i den globale magtbalance efter finanskrisen.
[
kilde mangler
]
I 1989 blev Ellemann-Jensen opereret for to
diskusprolapser
i nakken,
[57]
men brækkede to halshvirvler under operationen,
og et stativ blev derfor skruet fast til hans kranie; efterfølgende gik han et halvt ar med
halskrave
, som han ogsa havde pa, da
Berlinmuren
faldt.
[57]
Han fik pa et tidspunkt en
stent
indsat i hjertet og i kølvandet pa en blodprop en
pacemaker
.
[59]
En anden blodprop fik han i et
IC3
-tog i 2003, hvorefter han stoppede med at ryge.
[59]
Derudover havde han
sukkersyge
.
[59]
I januar 2011 blev Ellemann-Jensen succesfuldt opereret for
prostatakræft
i et tilsyneladende tidligt stadie af sygdommen.
[60]
Senere havde han en
svulst
, der trykkede mod hans
rygmarv
, og som blev fjernet i 2019.
[59]
I 2021 blev det i et interview med Ellemann-Jensen berettet, at en "gammel
kræftsygdom
[...] [var] begyndt at røre pa sig igen",
[59]
og med henvisning til alle sine helbredsproblemer udtalte han, at han var "et omvandrende eksempel pa lægekunstens fremdrift".
[59]
I august 2021 blev den fuldt vaccinerede Ellemann-Jensen indlagt med
COVID-19
og
lungebetændelse
i tre uger;
[61]
han var herefter i viderebehandling i to uger.
[62]
Hans tilstand forværredes i juni 2022 pa grund af kræft, og den 13. juni blev han indlagt pa
Rigshospitalet
,
[63]
[64]
hvor han døde den 18. juni.
[65]
[66]
Posthumt udsendte
TV 2
den 26. juni et afsnit af programmet
Det sidste ord
med Ellemann-Jensen, hvis materiale var blevet arkiveret pa
Det Kgl. Bibliotek
.
[67]
[68]
Den 28. juni blev han bisat fra
Holmens Kirke
og urnen nedsat pa
Ordrup Kirkegard
, hvorefter blomsterne og kransene blev kørt til
Monument over Danmarks internationale indsats
pa
Kastellet
og lagt der.
[69]
Den danske duo
Rollo & King
refererer til Uffe Ellemann-Jensen i deres sang "Fjernsyn for dig"
[70]
pa albummet
Midt i en løbetid
fra
2000
.
- Kommentarer
- ^
B.T.
anfører, at han ogsa fik navnet, "fordi han efter sigende sjældent gik hjem, nar han var havnet i festligt lag ud pa de sma timer".
[15]
- Kildehenvisninger
- ^
Haag & Hagmund (1991)
, s. 12 f.;
Rudiger (1994) [1992]
, s. 15.
- ^
a
b
Harding, Merete; Jespersen, Verner.
"Jens Peter Jensen"
.
Dansk Biografisk Leksikon
. Hentet 27. juni 2022
– via
Lex.dk
.
- ^
a
b
"Uffe kommer hjem til Haarby"
.
Fyens Stiftstidende
. 25. december 2016
. Hentet 27. juni 2022
.
- ^
Ellemann-Jensen (2015)
, s. 8;
Haag & Hagmund (1991)
, s. 15.
- ^
a
b
Havskov Hansen, Jens Anton (7. september 2019).
"Arven fra Fyn: Jakob Ellemanns farfar er nærmest mere kendt end Uffe"
.
B.T.
Hentet 6. juli 2022
.
- ^
a
b
"Jens Peter Jensen"
. Folketinget. 27. januar 2022
. Hentet 18. juni 2022
.
- ^
a
b
c
d
Farbøl, Rosanna; Olesen, Niels Wium (16. oktober 2018).
"Uffe Ellemann-Jensen"
.
Danmarkshistorien.dk
. Hentet 23. januar 2022
.
- ^
a
b
c
"Uffe Ellemann-Jensen"
. Folketinget
. Hentet 18. juni 2022
.
- ^
Haag & Hagmund (1991)
, s. 39 f.;
Rudiger (1994) [1992]
, s. 15.
- ^
Scheel, Agnete Finnemann (1. november 2011).
"Ellemanns liv i rampelyset"
.
Berlingske
. Hentet 17. juni 2022
.
- ^
Egebo, Karen Sofie (13. september 2018).
"Søskendeparret Ellemann-Jensen: Vi skal ikke forklare hinanden sa meget"
.
Kristeligt Dagblad
. Hentet 17. juni 2022
.
- ^
a
b
Harding, Merete; Larsen, Helge.
"Uffe Ellemann-Jensen"
.
Dansk Biografisk Leksikon
. Hentet 17. juni 2022
– via
Lex.dk
.
- ^
"Ellemanns ukendte søster: Sadan var han som barn"
.
Ekstra Bladet
. 21. september 2019
. Hentet 17. juni 2022
.
- ^
"Jakob Ellemann-Jensen"
. Folketinget
. Hentet 17. juni 2022
.
- ^
a
b
Borregaard, Per; Knudsen, Per (10. juli 2001). "Uffe Ellemann spionerede i Polen".
Politiken
.
117
(279): 1. sektion, s. 1.
- ^
"Uffe tilstar ? igen"
.
Information
. 11. juli 2001
. Hentet 25. juli 2022
.
- ^
Haag & Hagmund (1991)
, s. 44, 46;
Eskholm (2017)
, s. 111.
- ^
Rudiger (1994) [1992]
, s. 20;
Haag & Hagmund (1991)
, s. 68.
- ^
"Uffe Ellemann-Jensen: - Jeg var spion - TV 2"
.
TV 2
. 26. juni 2022.
- ^
Henriksen, Morten (4. august 2009).
"Uffe Ellemann: Jeg har mistet en ven"
.
Berlingske
. Hentet 29. juli 2022
.
- ^
Haag & Hagmund (1991)
, s. 70;
Danmarks Statistik (1977)
, s.
206
,
253
.
- ^
Farbøl, Rosanna; Borring Olesen, Thorsten.
"Ministeriet Anker Jørgensen II, 1975-1978"
.
Danmarkshistorien.dk
.
Aarhus Universitet
.
- ^
Kristensen, Gustav N. (2010).
Born into a Dream. EuroFaculty and the Council of the Baltic Sea States
. Berliner Wissentshafts-Verlag.
ISBN
978-3-8305-1769-6
.
[
side mangler
]
- ^
Domino, Søren (22. november 2001). "Vindere og tabere ved folketingsvalget".
Berlingske Tidende
. 1. sektion, s. 7 – via
Infomedias
mediearkiv.
- ^
"Uffe Ellemann-Jensen steps down as BDF Chairman"
. Baltic Development Forum. 31. oktober 2011
. Hentet 20. juni 2022
.
- ^
Wind-Friis, Lea (2006-08-08).
"Uffe Ellemann-Jensen: Jyllands-Postens chefredaktør bør ga"
.
Politiken
. Hentet
2011-08-11
.
- ^
a
b
"Jakob Ellemann-Jensen skal opereres for to diskusprolapser i nakken"
.
Ekstra Bladet
. 15. september 2020
. Hentet 17. juni 2022
.
- ^
a
b
c
d
e
f
Nygaard, Else Marie (31. marts 2021).
"Uffe Ellemann-Jensen: Da min kone blev syg, blev jeg virkelig bange"
.
Kristeligt Dagblad
. Hentet 17. juni 2022
.
- ^
Ritzau
(12. januar 2011).
"Uffe Ellemann opereret for kræft"
.
Berlingske
. Hentet 17. juni 2022
.
- ^
Ritzau (6. september 2021).
"Uffe Ellemann-Jensen har været alvorligt ramt af corona"
.
Berlingske
. Hentet 17. juni 2022
.
- ^
Skarum, Sarah (1. november 2021).
"Uffe Ellemann-Jensen er ramt af alverdens sygdomme. Dem, han holder af, holder ham i live"
.
Politiken
. Hentet 17. juni 2022
.
- ^
"Uffe Ellemann er alvorligt syg ? Jakob Ellemann rejser hjem fra folkemøde"
.
Politiken
. 16. juni 2022
. Hentet 17. juni 2022
.
- ^
Fredborg, Jonas (16. juni 2022).
"Jakob Ellemann tager hjem fra Folkemødet - Uffe Ellemann er alvorligt syg"
.
Altinget
. Hentet 17. juni 2022
.
- ^
Stephensen, Emma Klinker (28. juni 2022).
"Uffe Ellemann-Jensen bisættes"
.
nyheder.tv2.dk
. Hentet 28. juni 2022
.
- ^
"Jakob Ellemann-Jensen om sin fars død: 'Han døde til Tivolis fyrværkeri' – Seneste nyt"
. DR. 22. juni 2022
. Hentet 27. juni 2022
.
- ^
"Det sidste ord: Uffe Ellemann-Jensen"
.
TV 2 Play
. 26. juni 2022
. Hentet 29. juni 2022
.
- ^
"Uffe Ellemann i 'Det sidste ord'-interview: ≫Selvfølgelig blev mine børn forsømt≪"
.
Politiken
. 26. juni 2022
. Hentet 29. juni 2022
.
- ^
Braun, Christinna (28. juni 2022).
"Uffe Ellemann-Jensens bisættelse: Her skal urnen nedsættes"
.
Billed-Bladet
. Hentet 28. juni 2022
.
- ^
05. Fjernsyn for dig
arkiveret hos
Wayback Machine
(2001-11-07)
- ^
"Nersornaat 1989"
(PDF)
.
Inatsisartut
.
Arkiveret
(PDF)
fra originalen 2. marts 2022
. Hentet 27. juli 2022
.
- ^
Gyldendals Faglitterære Pris
.
Litteraturpriser.dk
. Hentet 1/2-2024
- Danmarks Statistik
(1977).
"Folketingsvalget den 15. februar 1977"
.
Statistiske Meddelelser
.
- Ellemann-Jensen, Uffe (2017).
Som blad i høst: Mit liv efter politik
.
Lindhardt og Ringhof
.
ISBN
978-87-11-89712-6
.
- ??? (2015).
Med appetit pa livet: Min barndom i 50'erne
. Lindhardt og Ringhof.
ISBN
978-87-11-49802-6
.
OCLC
927424816
.
{{
cite book
}}
: CS1-vedligeholdelse: Numeriske navne: authors list (
link
)
- ??? (2007).
Vejen, jeg valgte: ti Mands Minde-foredrag pa Vartov
. København:
Gyldendal
.
ISBN
978-87-02-06389-9
.
OCLC
226375357
.
{{
cite book
}}
: CS1-vedligeholdelse: Numeriske navne: authors list (
link
)
- Eskholm, Birgit (2017).
Engell - et portræt
. Lindhardt og Ringhof.
ISBN
978-87-11-79778-5
.
- Haag, Karsten; Hagmund, Peter (1991).
Uffe: et portræt af Døgnbrænderens søn, TV-journalisten, den kontroversielle politiker, ministeren, venstrehøvdingen og den europæiske statsmand
(2. udgave). Højbjerg:
Forlaget Hovedland
.
ISBN
87-7739-123-3
.
OCLC
60961921
.
- Rudiger, Mogens (1994) [1992].
Pa kant. Et portræt af politikeren Uffe Ellemann-Jensen
. SAGA
Egmont
.
ISBN
978-87-26-33106-6
.
| Søsterprojekter med yderligere information:
|