Tyrkisk (sprog)

Tyrkisk ; ( Turkce )
Talt i:	? Tyrkiet og i 16 lande mere ? Albanien ; ? Aserbajdsjan , ; ? Bosnien-Hercegovina ; ? Bulgarien ; ? Grækenland , ; ? Nordcypern ; ? Kosovo ; ? Makedonien ; ? Moldova ; ? Montenegro ; ? Rumænien ; ? Rusland ; ? Serbien ; ? Syrien , ; ? Turkmenistan ; ? Uzbekistan ; samt af større indvandrersamfund i 10 lande ? Østrig ; ? Belgien ; ? Canada ; ? Frankrig ; ? Tyskland ; ? Holland ; ? Sverige ; ? Schweiz ; ? Storbritannien ; ? USA ;
Talere i alt:	? 79 millioner, heraf 78½ mio. i Tyrkiet
Rang :	15
Sprogstamme :	Altaisk ; Tyrkisk ; Oghusisk ; Vest-Oghusik ; Tyrkisk
Officiel status
Officielt sprog i:	Tyrkiet ; Nordcypern ; Cypern Officielt minoritetssprog i 4 lande: Kosovo ; Nordmakedonien ; Rumænien ; Irak ;
Reguleret af:	Turk Dil Kurumu ; ( dansk : Den tyrkiske sprogsammenslutning )
Sprogkoder
ISO 639-1 :	tr
ISO 639-2 :	tur
ISO 639-3 :	tur
	Lande med betragtelige Tyrkisk-talende befolkningsgrupper ; (Klik pa kortet for at se farvekoderne)

For alternative betydninger, se Tyrkisk . ( Se ogsa artikler, som begynder med Tyrkisk )

Tyrkisk tilhører den tyrkiske, ogsa kaldet tyrko-tatariske, sprogfamilie, der af mange lingvister regnes for en del af en overordnet altaisk sproggruppe . Tyrkisk, eller tyrki-tyrkisk , tales af ca. 79 mio. mennesker i verden ^[4], heraf stort set alle i Tyrkiet , pa Balkanhalvøen , Cypern , og i nyere tid Vesteuropa. Qua sit foreslaede medlemskab af altaisk er tyrkisk langt ude tillige beslægtet med mongolsk. Man skal skelne mellem "det tyrkiske sprog," og den bredere og mere inklusive tyrkiske sprogfamilie der indeholder en snes sprog fra Balkan til Øst-sibirien.

Tyrkisk er et agglutinerende sprog , hvor verber og substantiver bøjes i tider, person og tal ved pahæftelse af suffikser pa ordets rod. Dette indebærer, at der kan konstrueres meget lange ord, f.eks. 'Cekoslovakyalıla?tıramadıklarımızdan mısınız' ('Er i(flertal)/I(formelt)/De(formelt) en af dem, vi ikke kunne tjekkoslovakisere').

Af særlige kendetegn kan nævnes:

der skelnes ikke mellem han/hun (der anvendes et kønsuspecifikt 'o')
der er vokalharmoni i alle ord (undtagen laneord og enkelte tyrkiske)
der anvendes hyppigt foranstillede sætningsforkortelser i stedet for ledsætninger, fx 'Anadolu'da bulunan Ankara cok guzel bir ?ehir' ('Ankara, der er beliggende i Anatolien, er en meget smuk by').

Tyrkisk er især pavirket af arabisk og blev indtil Kemal Ataturks reform i 1928 skrevet med arabiske bogstaver. Det indeholder en række særlige bogstaver:

ı ? (udtales som slutvokalen i 'dans e ') ? /?/ el. /?/
? ? (stumt 'g', udtales ikke) ? /Vː/
? ? (sj) ? /?/
c ? (tj) ? /?/

Ved et forenet Cyperns indtræden i EU vil tyrkisk blive officielt EU -sprog.

Der er 29 bogstaver i det tyrkiske alfabet. bogstaverne 'w', 'q' og 'x' bliver som regel erstattet med 'v', 'k', og 'ks'. Det tyrkiske alfabet:

A a	A som i det danske k a ffe.
B b	B som i det engelske b all, evt B (Bæ som bogstavslyd).
C c	Dj -lyden som i Dj engis Khan.
C c	Tj -lyden som i Tj ekkiet.
D d	D (Dæ som bogstavslyd).
E e	Som det danske Æ.
F f	F (Fæ som bogstavslyd).
G g	G (Gæ som bogstavslyd).
? ?	Stumt g. Udtales ikke.
H h	H (Hæ som bogstavslyd).
I ı	Som i slutningen af dans e . Kan være meget svært at udtale, men hvis man har kendskab til det kyrilske alfabet, udtales det pa samme made som 'Ы', eller 'y'.
? i	Som i s i , altsa i med tryk.
J j	Som i det engelske ' g eneric' eller 'ener g y'.
K k	K (Kæ som bogstavslyd).
L l	L (Læ som bogstavslyd).
M m	M (Mæ som bogstavslyd).
N n	N (Næ som bogstavslyd).
O o	Som det danske A.
O o	Som det danske Ø, men nogen gange ogsa det svenske O.
P p	P (Pæ som bogstavslyd).
R r	R (Ræ som bogstavslyd), evt 'rullende-r'.
S s	S (Sæ som bogstavslyd), evt ts -lyden i ts unami.
? ?	Sj -lyden som i sj ov.
T t	T (Tæ som bogstavslyd).
U u	Som i det danske u gle.
U u	Som det danske Y.
V v	V (Væ som bogstavslyd).
Y y	Er den tyrkiske j-lyd, som i j eg.
Z z	Z (Zæ som bogstavslyd)..

Eksempel pa foranstillede sætningsforkortelser:

Tyrkisk	Dansk
Ev.	Hus.
Evde.	I huset.
Evin iz de.	I dit/ Deres hus. ('Iz' som medio-endelse giver udtrykket 'De/Deres' (som person)).
Evin iz deyiz.	Vi er i dit/ Deres hus.
Evin iz deydik.	Vi var i dit/ Deres hus.
Evdeyiz.	Vi er derhjemme. ('Iz' som endelse omtaler 'os' i nutid)
Evdeydik.	Vi var derhjemme.

Rigtig mange gange kan et enkelt ord betyde en hel sætning:

Tyrkisk	Dansk
Ver.	Giv.
Verme.	Lad vær med at give.
Vermeseydin.	(Bare) Hvis du ikke havde givet (den/det).
Vereceksin.	Du skal give. (Dog ogsa populært slang for 'at give sex' dvs samleje.)

Tyrkisk i sig selv, er et sprog der udvikler sig hurtigt. Det er ofte svært, selv for tyrkerne i Tyrkiet, at læse og forsta en bog der er skrevet fra ca. over 40-50 ar siden. Bøger der over 90 ar gamle, dvs før reformen, regnes for helt uforstaelige og ulæselige.

Kilder [ rediger | rediger kildetekst ]

^ Taylor & Francis Group (2003). Eastern Europe, Russia and Central Asia 2004 . Routledge . s. 114. ISBN 978-1857431872 . Hentet 2008-03-26 .
^ "The Muslim Minority of Greek Thrace" .
^ "Syrian Turks" . Arkiveret fra originalen 20. april 2009 . Hentet 16. februar 2011 .
^ ^a ^b Tyrkisk pa Ethnologue . Fra www.etnologue.com, besøgt 21. maj 2018.

Eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]

"The Proto-Turkic Urheimat & The Early Migrations of Turkic Peoples" (Scienceontheweb) Arkiveret 24. december 2013 hos Wayback Machine (engelsk)

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Tyrkisk (sprog)
Der findes ogsa en Wikipedia pa tyrkisk .

[1] Taylor & Francis Group (2003). Eastern Europe, Russia and Central Asia 2004 . Routledge . s. 114. ISBN 978-1857431872 . Hentet 2008-03-26 .

[2] "The Muslim Minority of Greek Thrace" .

[3] "Syrian Turks" . Arkiveret fra originalen 20. april 2009 . Hentet 16. februar 2011 .

[ethnologue-4] Tyrkisk pa Ethnologue . Fra www.etnologue.com, besøgt 21. maj 2018.

[1]

[2]

[3]

[4]