En
arvefølge
er en rækkefølge, hvori de forskellige slægtsgrupper
arver
efter en afdød. Nar det, der skal arves, er en herskertitel eller lignende, taler man om en
tronfølge
, eksempelvis
den danske tronfølge
.
Tronfølgereglerne var oprindelig blot en konsekvens af de almindeligt gældende arveregler, sadan at fyrstens gods blev delt mellem arvingerne. Den
saliske lov
i den tidlige middelalder indførte at den ældste søn skulle arve alt, sa deling kunne undgas (
førstefødselsret
eller
primogenitur
). Princippet var endnu ikke indført i
Frankerriget
, da
Karl den Stores
søn,
Ludvig den Fromme
, døde i 841, sa det mægtige rige blev
delt
mellem de tre sønner. I nordisk/germansk ret havde kvinderne flere rettigheder, sa her tog det længere tid før den saliske lov slog igennem i tronfølgen. Flere lande, herunder Danmark, havde faktisk begrænset kvindelig tronfølge indtil 1800-tallet, hvor de af forskellige grunde indførte den saliske lov, der kun tillod mænd pa tronen. I den
feudale
tid blev reglerne oftest reguleret af fyrstehusene selv i deres
huslove
, men i nyere tid er tendensen at landenes folkevalgte parlamenter bestemmer over tronfølgen.
I
Spanien
og
Monaco
kan døtre arve tronen, men søn gar forud for datter. Det samme gælder de fleste baron- og
lordtitler
i Storbritannien. Reglen har gjort
Victoria
og
Elizabeth 2.
til
regerende dronninger
af
Storbritannien
,
Wilhelmina
,
Juliana
og
Beatrix af Nederlandene
.
(Ogsa kaldet absolut, lige eller lineært primogenitur). I
Sverige
(fra 1980),
Nederlandene
(1983),
Norge
(1990),
Belgien
(1991),
Danmark
(2009) og
Storbritannien (UK)
(2015), arver den ældste tronen uanset køn. Sverige og Norge havde aldrig haft den tidligere danske regel om, at søn gar forud for datter, men overgik direkte fra rent mandlig arvefølge til fuld ligestilling. Det blev ikke praktiseret af noget land før 1980.
[
kilde mangler
]
Den britiske regering bekendtgjorde allerede i april 2008 at den ville indføre ligestilling i arvefølgen og afskaffe forbuddet mod
katolikker
pa tronen, men forslaget blev den gang trukket tilbage.
[1]
Hvis samme lovændring havde været indført tidligere, ville Kejser
Wilhelm 2. af Tyskland
være blevet udrabt til britisk konge i 1901.
[2]
(Ogsa kaldet semi-salisk lov). I
Luxembourg
kan kvinder arve som sidste udvej, men mandlige linjer gar forud for kvindelige. Det er omtrent samme regel som i Danmark under
Kongeloven
, i det tidligere
russiske kejserrige
og i
Østrig-Ungarn
.
Maria Theresia af Østrig
og
Anna Ivanovna af Rusland
m.fl. sad pa tronen som følge af denne regel.
(Ogsa kaldet
salisk lov
). I
Liechtenstein
kan kun mænd arve tronen, gennem mandlige linjer. Dette var tidligere den almindelige regel i Tyskland, Frankrig og Centraleuropa og gælder stadig i de tyske fyrstehuse samt for for visse adelige titler i Storbritannien.
Rent kvindelig arvefølge (matrilinealt primogenitur) forekommer nogle steder i Afrika.
[
kilde mangler
]
Samisk
tradition har ikke nogen førstefødselsret; derimod arver yngste barn alt (ultimogenitur)
[
kilde mangler
]
.
| Spire
|