Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Traidenis af Litauen
|
---|
|
Storfyrste af Litauen
|
---|
Tiltradte
|
1269 eller 1271
|
---|
Forgænger
|
?varnas
|
---|
Efterfølger
|
Daumantas
|
---|
Børn
|
Sophia Gaudimantait?
|
---|
Far
|
ukendt
|
---|
Mor
|
ukendt
|
---|
Død
|
1282
|
---|
|
Traidenis
(
hviderussisk
: Трайдзень (
tr.
Trajdejei
)) (død 1282) var storfyrste af
Litauen
fra
1270
(eller 1269) til
1282
. Efter
Mindaugas
var han den næstmest fremtrædende storfyrste af Litauen i 1200-tallet. Hans regeringstid afsluttede en syvarig, urolig periode efter mordet pa Mindaugas i 1263, og den grundfæstede
Storfyrstedømmet
som en hedensk stat for endnu hundrede ar. Traidenis udvidede Storfyrstendømmet ind pa sudoviernes og semigaliernes omrader og styrkede sin indflydelse i
Sorterusland
. I modsætning til Mindaugas koncentrerede Traidenis sig ikke om ekspansion i øst. Kernav? var hovedstad for hertugdømmet pa Traidenis' tid.
Omstændighederne omkring Traidenis' vej til magten er ikke klare. Selvom hans forældre er ukendte, ved man, at han kom fra
Auk?taitija
, da han blev fyrste af
Kernav?
. Fra begyndelsen var hans forhold til
Halytsj-Volynia
spændt, da han tvang
?varnas
fra magten. Spændingen resulterede i sidste ende i krig 1274-1276. Pa trods af
Mongolernes
støtte til Halych-Volhynia blev Traidenis succes i kampene og hans kontrol over
Sorterusland
blev styrket med byer som
Navahradak
,
Hrodna
,
Slonim
med flere. Traidenis gjorde ogsa indfald i
Polen
, især i egnen omkring
Lublin
og
Ł?czyca
, som fortsatte til omkring 1306. Disse angreb berørte ikke
Masovien
, hvor Traidenis etablerede familiemæssig forbindelse til fyrstefamilien gennem sin datter Sophia Gaudimantait?. De familiemæssige relationer blev yderligere udbygget af Gediminas.
Traidenis, der var kendt for sin hengivenhed til hedenskab og sin anti-tyske holdning, havde succes i kampe med
den Liviske Orden
. I
1270
vandt han
slaget ved Karuse
, og pa tilbagetoget fra
Øsel
(Saarema) blev de mødt af de forenede
tyske ordensriddere
og
danske allierede
i
slaget pa isen
, som Traidenis vandt. Ordensmester
Otto von Lutterberg
og 52 ordensriddere blev dræbt. En ny Ordensmester,
Andreas von Westfalen
, søgte en hurtig hævn, men blev dræbt af Traidenis i 1270. Men i 1272 svarede
den Liviske Orden
igen, angreb Semigalia og opførte i arene 1273?1277
Dinaburg slot
(ved det nuværende
Daugavpils
) i landomrader, der hidtil havde været kontrolleret af Traidenis. Trods fire
katapulter
var han ikke i stand til at indtage den nye fæstning og matte trække sig tilbage i
1278
. I 1279 angreb ordenen litauiske landomrader og naede sa langt som Kernav?, men under tilbagetoget led de et stort nederlag i
slaget ved
Aizkraukle
. Ordensmester
Ernst von Ratzeburg
faldt ved slaget. Nederlaget opmuntrede Semigalierne til at gøre oprør mod ordenen. Semigalierne, under ledelse af
Nemeitis
, var nu parat til at anerkende Litauens overhøjhed og bad Traidenis om bistand. I 1281 erobrede Traidenis
Jersika slot
i det nuværende
Prei?is distrikt
og udvekslede det for Dinaburg slot. Imidlertid døde Traidenis kort efter, og semigaliernes bistand blev svækket da de var udmattede efter konstant krigsførelse. Traidenis er den første kendte litauiske fyrste, der døde en naturlig død. Alle andre før ham blev myrdet eller dræbt i kamp.
Brødre
- Bardis, Liesis, og Svalkenis døde i kampe med
Halytsj-Volynia
.
- Sirputis bistod Traidenis i militære kampagner.
Datter
- Lietuvos valdovai (XIII-XVIII a.): enciklopedinis ?inynas. Vytautas Spe?i?nas (compiler). Vilnius: Mokslo ir enciklopedij? leidybos institutas. 2004. s. 26-27.
ISBN
5-420-01535-8
.
(litauisk)
- Ivinskis, Zenonas (1978). Lietuvos istorija iki Vytauto Did?iojo mirties. Rom: Lietuvi? katalik? mokslo akademija. s. 200-206
(litauisk)
|
---|
Tidlige Storfyrster (1236?1291)
| |
---|
Gediminas-slægten
(1291?1440)
| |
---|
Gediminas-slægten,
Jogailas-grenen
(1440?1572)
| |
---|
Storfyrster af Litauen og
Konger af Polen (1569?1795)
(litauisk navn)
| |
---|