Toralæsning er oplæsning af De Fem Mosebøger , eller Torah , og er en integreret og vigtig del af den jødiske gudstjeneste. Det er den eneste del af gudstjenesten, som er bevaret til den dag i dag fra Templet i Jerusalem , hvor man ogsa læste op fra Torah).

Den ugentlige læsning [ rediger | rediger kildetekst ]

Torahen kan opdeles i kapitler. Men man har ogsa inddelt den i 54 ugeafsnit, eller parashiot, som hver er opdelt i 7 underafsnit (disse opdelinger kan godt ga pa tværs af kapitlerne). Hver lørdag formiddag læses et ugeafsnit (enkelte gange to). Pa denne made far man læst hele Torah pa et ar ? og sa begynder man forfra. Desuden læses den første 7.del af den kommende uges afsnit lørdag eftermiddag (altsa nogle timer efter hele den forrige uges afsnit), mandag morgen og torsdag morgen.

Oplæsningens form [ rediger | rediger kildetekst ]

Torah-ruller er skrevet i handen uden vokaler , kommaer eller punktummer. Det kan derfor kræver forberedelse og/eller visse kundskaber at foretage oplæsningen af Torah ? og der er en særlig melodi til oplæsningen, der dog varierer ganske meget mellem forskellige jøder (afhængigt af traditionen). Der er derfor en person, der foretager oplæsningen, mens resten af de tilstedeværende kan følge med i en trykt bog med vokaler og noder. Da det er af yderste vigtighed, at teksten ? som jo er hellig ? læses korrekt op, vil den oplæsende blive rettet, hvis han udtaler ord forkert.

Hvornar læses der? [ rediger | rediger kildetekst ]

Udover de angivne tidspunkter, er der særlige tekststykker, der læses op pa de jødiske fest- og helligdage , fastedage samt nymanedsdage. Oplæsningen ma dog kun ske, nar der er 10 mand til stede (en minjan ), dvs. nar en egentlig gudstjeneste afholdes.