Theresienstadt
|
Indgangen til "Hof I" i Theresienstadt
|
Andre navne
| Terezin
|
Lokalitet
| Terezin
,
Tjekkiet
|
Drevet af
| Gestapo
|
Oprindelig anvendelse
| Fort
|
---|
Periode benyttet
| 10. juni
1940
-maj
1945
|
---|
Indsatte
| Hovedsagelig
jøder
,
polakker
,
romaer
og sovjetiske soldater
|
---|
Døde
| Over 33.000
|
---|
Befriet
| Af
Sovjetunionen
den 8. maj 1945
|
---|
Kendte indsatte
| Alfred Flatow
,
Gustav Felix Flatow
,
Auguste van Pels
,
Leo Baeck
,
Josef Beran
,
Cordelia Edvardson
,
Viktor Frankl
,
Max Friediger
,
Kurt Gerron
,
Pavel Haas
,
Alice Sommer Herz
,
Peter Kien
,
Hans Krasa
,
Ralph Oppenhejm
,
Viktor Ullmann
,
|
---|
Kendte bøger
| Havet i Theresienstadt
,
Det skulde saa være
|
---|
Websted
| Terezin Memorial
|
Theresienstadt
eller
Terezin
er navnet pa en
garnisonsby
og et
fort
i
Tjekkiet
, som under
2. verdenskrig
blev anvendt som en
tysk
koncentrationslejr
.
Theresienstadt ligger 62 km nord for
Prag
ved floderne
Elben
og
Eger
.
Theresienstadts historie gar tilbage til
1780
, hvor det
østrigske kejserrige
byggede et
fort
der bestod af en garnisonsby pa hver side af floden
Eger
. Det fik navn efter den østrigske kejserinde
Maria Theresia
. Fortet kom dog aldrig til at spille nogen rolle i krig, men kom næsten lige fra starten til at fungere som fængsel. Mange af fangerne og soldaterne fra fortet kæmpede sammen i de befrielseskampe, der foregik i Central- og Sydøsteuropa pa den tid. Under
1. verdenskrig
fungerede det som
krigsfangelejr
og husede bl.a.
Gavrilo Princip
, som med mordet pa den
østrig-ungarske
tronfølger
Franz Ferdinand
og dennes hustru var indirekte skyld i starten pa
1. verdenskrig
. Princip døde den 28. april 1918 af tuberkulose i celle nr. 1.
Den
10. juni
1940
overtog
Gestapo
Theresienstadt og gjorde fortet til et
fængsel
. Den
14. juni
ankom de første fanger. I selve fortet, (der ikke ma forveksles med garnisonsbyen), passerede der krigen igennem næsten 32.000 fanger, deraf 5.000 kvinder. De fleste var tjekker, men der var ogsa fanger fra Sovjetunionen, Polen og Jugoslavien. I
november
1941
blev garnisonsbyen lavet om til en indhegnet
ghetto
for
jøder
. Dens funktion var at fa omverdenen til at tro, at jøderne levede et idyllisk liv i ghettoen, mens det i virkeligheden var en
koncentrationslejr
. Hvor der tidligere havde boet 7.000, boede der nu 50.000, og i løbet af
1942
døde 16.000 mennesker, deriblandt
Sigmund Freuds
søster Esther Adolphine, der døde den
29. september
1942.
I
1943
blev ca 500 danske jøder og nogle udenlandske jøder, der var flygtet til
Danmark
, og som ikke var pagrebet under tyskernes jødeforfølgelser i deres eget hjemland sendt til Theresienstadt: 281 den
2. oktober
og 190 den
13. oktober
og
23. oktober
. samt nogle fa andre pa et senere tidspunkt
[1]
. Efter at de danske jøder var blevet sendt til Theresienstadt, lykkedes det den danske centraladministration at fa overtalt tyskerne til at lade
Røde Kors
komme og besøge lejren den
23. juni
1944
for derved at kunne sikre, at fangerne blev behandlet ordentligt. Tyskerne forstod dog at bruge dette som propaganda til egen fordel. Først sendte de en stor del af fangerne til udryddelse i
Auschwitz
, sa lejren ikke virkede overfyldt. Derefter lod de bygge nogle nye og særdeles gode barakker, som dog kun blev brugt i de perioder, hvor Røde Kors var pa besøg. Til sidst valgte de at lave en
propaganda
film
, der skulle vise, hvor godt jøderne havde det i Det
Tredje Rige
. Produktionen blev pabegyndt den
26. februar
1944. Efter optagelserne blev de fleste af skuespillerne og instruktøren deporteret til Auschwitz. Instruktøren,
Kurt Gerron
, og hans kone blev dræbt i
gaskammeret
den
28. oktober
1944. Filmen blev aldrig vist i sin helhed, men blev klippet ind i diverse propagandafilm. Den danske kong
Christian X
sikrede frigivelsen af 413 overlevende danske jøder, der i et samarbejde mellem Røde Kors og
de hvide busser
blev afhentet den
15. april
1945
.
153.107 jøder blev sendt til Theresienstadt, ghettoen og fæstningen, krigen igennem, heraf 13.453, der blev evakueret fra andre lejre efter den 20. april 1945.
Af dem døde 34.396 i lejren, heraf 966 af dem der ankom efter den
20. april
1945
.
33.430 af de oprindelige fanger døde. Dødsarsagen var hovedsagelig sult, stress, sygdom og en
tyfusepidemi
mod krigens slutning. Andre blev henrettet; i selve fæstningen blev der henrettet mellem 250 og 300 fanger, og 52 modstandsfolk blev skudt den 2. maj 1945.
Galgen var i brug en gang, da 3 fanger blev hængt samme dag.(dato ukendt).
88.194, heraf 1.260 børn fra
Białystok
i det østlige
Polen
, blev deporteret til
Auschwitz
eller andre udryddelseslejre.
Ved krigens slutning den
8. maj
1945
var der i alt 29.320 overlevende i lejren. 16.832 overlevende var oprindelige fanger, samt 12.488 af de der først ankom efter den 20 april.
Af de 16.832 oprindelige overlevende var de 8.565 ankommet efter den
28. oktober
1944
.
207 børn blev født i lejren til trods for, at mænd og kvinder boede adskilt
[2]
.
Fra den 10. maj 1945 til den 29. februar 1948 blev den lille fæstning, der i dag fungerer som museum, brugt som
interneringslejr
for tyskere, der blev flyttet fra
Tjekkoslovakiet
. Den første kommandant Stanislav Franc tolererede mishandling af fangerne. Han blev afløst i juli 1945 af Otakar Kalal, da lejren kom under kontrol af det tjekkiske ministerium for indre anliggender. En af de tyske fanger var den tidligere chef for Terezin Heinrich Jockel. I september 1945 blev en national kirkegard grundlagt her. Den blev gradvist udvidet frem til 1958. De jordiske rester af ca. 10.000 ofre, der døde i Gestapos politifængsel i Den lille Fæstning, ghettoen i Theresienstadt by og koncentrationslejren Litomerice, ligger begravet her. 2.386 af dem ligger i individuelle grave. I midten af af april 2008 blev 327 bronzeplader, der markerer gravene, stjalet fra kirkegarden. Yderligere 700 blev stjalet ugen efter. Nogle er fundet.
I dag fungerer koncentrationslejren i fæstningen som et
museum
. Indtil 1996 fungerede byen atter som garnisonsby. I dag bor der knap 3.000 mennesker i byen, som er kendt for sin møbel- og tekstilproduktion. I 2002 blev store dele af byen ødelagt af omfattende oversvømmelser.
- Herbert Thomas Mandl
Tracks to Terezin
(Interview: Herbert Gantschacher; Kamera: Robert Schabus; Skære: Erich Heyduck / DVD tysk / engelsk; ARBOS, Wien-Salzburg-Klagenfurt 2007)
- George E. Berkley: Hitlers gift ? The story of Theresienstadt, Branden Books, 1993
- Alex Eisenberg: Theresienstadt elegi. Klim, 1996
- Ralph Oppenhejm:
Det skulde saa være
, roman baseret pa Ralph Oppenhejms dagbogsoptegnelser under sit fangenskab i lejren, 1943-1945, Hirschsprung, 1945
- Morten Brask:
Havet i Theresienstadt
, roman, Politikens forlag, 2007
50°30′37″N
14°08′59″Ø
/
50.51028°N 14.14972°Ø
/
50.51028; 14.14972