Theodor Fontane Tysk litteratur Industrialismen
Theodor Fontane, 1890 Fotograf: J C Schaarwachter .
Personlig information
Født	30. december 1819 Neuruppin , Tyskland
Død	20. september 1898 (78 ar) Berlin , Tyskland
Gravsted	Friedhof II der Franzosisch-Reformierten Gemeinde
Nationalitet	Tysk
Bopæl	Mariannenplatz (1848-1849) Große Hamburger Straße
Far	Louis Henry Fontane
Mor	Emilie Louise Fontane
Søskende	Elise Fontane
Ægtefælle	Emilie Fontane (fra 1850)
Børn	Martha Fontane , Theodor Fontane jun. , Friedrich Fontane , George Fontane
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Berliner Gewerbeschule (1833-1834) , Altes Gymnasium Neuruppin (1832-1833)
Elev af	Friedrich Christian Thormeyer
Medlem af	Tunnel uber der Spree (1844-1865)
Beskæftigelse	Farmaceut , krigskorrespondent , teaterkritiker , journalist , historiker , oversætter , forfatter , digter , kritiker , romanforfatter med flere
Arbejdsgiver	Neue Preussische Zeitung [1] (1851-1870)
Kendt for	Lene , Effi Briest
Kendte værker	Christian Friedrich Scherenberg und das literarische Berlin von 1840 bis 1860 , Cecile , Der Stechlin , Die Poggenpuhls , Vor dem Sturm med flere
Genre	Realisme
Bevægelse	Realisme
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Schiller-prisen (Preußen) (1890) , æresdoktor ved Humboldt-Universitat zu Berlin (1894)
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata . Kildehenvisninger foreligger sammesteds.   [ rediger pa Wikidata ]

Theodor Fontane , egentlig Henri Theodore Fontane (født 30. december 1819 i Neuruppin , død 20. september 1898 i Berlin ) var en tysk apoteker og forfatter . Han var en førende repræsentant for den poetiske realisme og betragtes som en mester indenfor denne genre. ^[2]

Henri Theodore Fontane tilhørte en huguenottisk familie og var søn af apotekeren Louis Henri Fontane.

Biografi [ rediger | rediger kildetekst ]

Uddannelse

Fontane studerede ved Neuruppin Gymnasium mellem 1832 til 1833 og skiftede derefter til Gewerbeschule i Berlin (1833) hvor han boede med sin onkel. Dette studie blev afbrudt i 1836 hvor han startede i lære som apoteker i Berlin (1836-1840). Han udgav sin første tekst i 1839 og blev i det samme ar færdig med sin uddannelse og begyndte at arbejde i Burg hvor han ogsa begyndte at skrive sine første digte.

Liv og arbejde

Fontane skrev sig op i den preussiske hær i 1844, der sendte ham pa mange rejser til England og vækkede hans interesse i gamle engelske ballader. Fontane stoppede med at arbejde som apoteker i 1849 og blev fuldtids journalist og forfatter.

Frem til 1859 arbejdede Fontane som "Freier Mitarbeiter" i et ministerium. Fra 1855 til 1859 levede han i England, hvor han var korrespondent for den preussiske regerings pressetjeneste under de preussiske krige.

Fra 1860 til 1870 var han ansat som redaktør ved Berliner "Kreuz-Zeitung". Fra 1870 til 1889 var Fontane teaterkritiker ved die Vossische Zeitung, hvilket hjalp til hans udvikling som forfatter ^[3] .

Endvidere var han fra 1876 Sekretær for Akademie der Kunste Berlin og sideløbende forfatter.

Fontane begyndte først at arbejde i den genre han er kendt for i en alder af 57. Værker som Vor dem Sturm (1878) var fulgt af en serie af romaner om det moderne liv. Det var dog ikke før Irrungen Wirrungen (Da: Lene , 1888), Frau Jenny Treibel ( 1892) og Effi Briest (1895) at han fandt sin egen tone. Sidstnævnte er blevet bearbejdet som film og romanen bliver stadig læst og brugt i undervisningsverdenen over. Disse romaner gav indsigt i adelens liv og den almene mand. Hans sidste roman, Der Stechling (1897) implementerede de realistiske metoder og den sociale kritik fra fransk litteratur, til den preussiske dagligdag.

Fontanes romaner bryder med 1800-tallets dannelsesroman og skildrer bade sprogligt og psykologisk præcist særligt familiekonflikter i samfundets herskende lag. De viser en ændring i normer og værdier. Theodor Fontane siges ogsa at have pavirket bl.a. Thomas Mann og Hermann Broch. ^[4]

Bibliografi [ rediger | rediger kildetekst ]

Romaner:

Rejsebeskrivelser:

Kilde: http://wortwuchs.net/lebenslauf/theodor-fontane/

Andre værker:

Irrungen, Wirrungen og Effi Briest [ rediger | rediger kildetekst ]

Irrungen, Wirrungen, 1888:

Romanen foregar i Berlin i slutningen af det 19. arhundrede og den handler om et kærlighedsforhold mellem den adelige Baron Botho von Rienacker og skræddersken Magdalene Nimptsch. Det er et forhold, som ikke kan lade sig gøre pa grund af forskellen mellem deres sociale stand. Magdalene - som alle kalder Lene - er klar over, at forholdet ikke kan lade sig gøre.

Botho skal i stedet giftes med sin rige kusine Kathe von Sellenthin, fordi familien von Rienacker derigennem vil kunne forbedre sin økonomiske situation. Lene og Botho tilbringer en nat sammen pa et hotel, men presses alligevel af sin mor til at gifte sig med kusinen.

Botho bryder derfor sit forhold til Lene, som reagerer med forstaelse, eftersom hun har forventet, at det ville ske.

Efter Botho har giftet sig, ma han konstatere, at hustruen er overfladisk, og at han aldrig kommer til at elske hende som Lene.

Da Lene en dag ved en tilfældighed møder Botho og dennes hustru, beslutter hun at flytte fra bydelen. Efter flytningen lærer hun fabrikanten Gideon at kende, som gifter sig med hende pa trods af, at hun har fortalt ham om det tidligere forhold til Botho.

Da Botho sammen med Kathe læser Lene og Gideons bryllupsbekendtgørelse, ma han over for sig selv indse, at Gideon er et bedre menneske end han selv er.

Kilde: https://www.inhaltsangabe.de/fontane/irrungen-wirrungen/

Effi Briest , 1895:

Effi Briest handler om den unge 17-arige pige, Effi, som giftes bort til den dobbelt sa gamle baron von Innstetten. Effi bliver behandlet som et barn af sin ægtefælle, og pa grund af Innstettens mange tjenesterejser foregar Effis liv i stor ensomhed langt væk fra familien. Effi har en flygtig affære med en officer. Da Effis ægtefælle - Baron von Innstetten mange ar senere finder kærlighedsbreve og derigennem opdager, at Effi har haft en affære, er æresbegrebet det vigtigste, og han er ude af stand til at tilgive Effi. Han slar den forhenværende elsker ihjel i en duel og lader sig skille fra Effi. Effi foragtes af samfundet og forstødes af sin familie. Først tre ar senere er forældrene atter klar til at tage kontakt til Effi, som nu syg og døende.

Filmatiseringer

• 1974 - filmatiseret af Reiner Werner Fassbinder med Hanna Schygulla som Effi Briest
• 2009 - filmatiseret af Hermine Huntgeburth med Julia Jentsch som Effi Briest (I denne version er slutningen dog ændret betragteligt sammenholdt med romanen)

Referencer [ rediger | rediger kildetekst ]

Eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Theodor Fontane
• Gutenberg har bade værker af Fontane og tekster om Forfatteren og forfatterskabet: http://gutenberg.spiegel.de/autor/theodor-fontane-173
• Theodor Fontane i Zeno.org pa tysk