- Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Temperatur
er det
fysiske
udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder. Temperatur kan males pa forskellige mader, men generelt kaldes et instrument til maling af temperatur for et
termometer
.
Gennem tiderne er der blevet brugt en lang række forskellige
temperaturskalaer
, hvoraf man i
Danmark
og det meste af
Europa
kender og primært anvender
celsius
-skalaen. Desuden findes
fahrenheit
-skalaen, som bruges i visse engelsktalende lande udenfor Europa, først og fremmest USA. Skalaerne
reaumur
- og
rankine
benyttes stort set ikke længere og er kun interessante i historisk sammenhæng.
I naturvidenskabelige og tekniske sammenhænge anvendes primært
kelvin
-skalaen, som i modsætning til de andre skalaer ikke er en grad-skala, dvs. der angives ikke noget gradtegn foran enhedsbetegnelsen. En temperatur udtrykt i kelvin omtales ogsa som
absolut temperatur
.
Hvis en stofansamling rummer en vis mængde termisk energi, vil stoffets
atomer
eller
molekyler
bevæge sig ? jo højere temperatur, desto mere bevægelse. Da atomerne/molekylerne ikke kan "sidde mere stille" end det at være helt ubevægelige, findes der en nedre grænse for temperatur. Denne grænse kaldes for det
absolutte nulpunkt
, og udtrykt pa celsiusskalaen ligger dette punkt ved -273,15 °C. Det absolutte nulpunkt, benyttes bl.a. i forbindelse med udregning af
støjspænding
i elektroniske komponenter.
I
gasser
er temperaturen direkte proportional med de enkelte atomers/molekylers gennemsnitlige impuls, som ikke er lineært sammenlignelig med
bevægelsesenergi
.
Læren om temperaturs egenskaber kaldes
termodynamik
.
Legemer ved alt andet end det absolutte nulpunkt udsender
elektromagnetisk
varmestraling
i et
spektrum
, som er karakteristisk for legemets temperatur. Hvis legemet absorberer al udefra kommende straling og dermed heller ikke transmitterer straling, kaldes legemet for et
sortlegeme
, og det vil udsende elektromagnetisk straling i forskellige
bølgelængder
pa en made, der kun afhænger af legemets temperatur. hvilket beskrives af
Plancks lov
. Dette giver mulighed for at bestemme et legemes overfladetemperatur fra afstand uden at berøre legemet med et termometer. For eksempel har man pa denne made fastslaet overfladetemperaturerne for
stjerner
, der befinder sig adskillige
lysar
fra
Jorden
.
Der findes adskillige enheder for temperatur, og skalaerne er ikke generelt proportionale og starter ikke nødvendigvis ved samme temperatur.
Den internationalt anerkendte
SI-enhed
er Kelvin. Kelvin-skalaen er defineret pa baggrund af følgende to forhold:
- Kelvin- og Celsius skalaen skal vokse lige hurtigt. Dvs.: en temperaturforskel pa een Kelvin er identisk med en forskel pa een grad Celsius.
- Kelvin-skalaens definitionspunkt er vands
tripelpunkt
= 0,01 °C = 273,16 K. Tripelpunktet er den temperatur, hvor vand ved et tryk pa 611,7
Pa
, eksisterer pa bade fast-, væske- og gasform pa een og samme tid. Herved bliver det absolutte nulpunkt: 0 K = ?273,15 °C.
Celsius-skalaen er defineret ud fra de to almindelige
faseovergange
for
vand
ved standard tryk, saledes at en grad er lig med een
1
/
100
af denne forskel i temperatur. De to faseovergange er: 0 °C (
frysepunktet
) og 100 °C (
kogepunktet
).
Fahrenheit-skalaen er pa samme made som Celsius-skalaen defineret ved fryse- og kogepunkter. Fahrenheit benyttede dog
saltlage
i stedet for vand, hvilket forklarer de anderledes værdier for
vands
fryse- og kogepunkt. hhv. 32 °F og 212 °F. Det absolutte nulpunkt udtrykt ved Fahrenheit-skalaen er: ?459,67 °F
En temperatur angivet ved Rankine-skalaen betegnes med °R evt. °Ra. Rankine-skalaen er
parallel
med Fahrenheit-skalaen pa samme made som Kelvin-skalaen er
parallel
med Celsius-skalaen. USA's standardiserings institut anbefaler dog brug af Kelvin-skalaen i stedet for Rankineskalaen.
[1]
- Fahrenheit → Celsius: °C = (°F ? 32) * 5/9
- Celsius → Fahrenheit: °F = °C * 9/5 + 32
De to skalaer skærer hinanden ved -40, idet: -40 °F = -40 °C
- Celsius → Kelvin: K = °C + 273,15
- Kelvin → Celsius: °C = K - 273,15
I formler angives temperatur i kelvin dog traditionelt med T, mens celsiusgrader angives med t.
Reaumur
ºR = 4/5 °C benyttes ikke længere.
Temperaturen pa
Jorden
afhænger af
solindstralingen
, hvor lige
sollyset
rammer jordens overflade, og udstralingen, betinget af bl.a. refleksion,
albedo
, og
drivhusgasser
. I lande nær
Ækvator
star solen altid højt pa himlen, og det er da ofte ogsa meget varmt her. Jordens
akse
hælder desuden omtrent 23.5° i sin bane om solen, hvilket gør, at lande mellem
Nordlige
og
Sydlige vendekreds
principielt ingen
arstider
har, idet solen hver dag er lige langt fra jordens overflade pa dette sted. Steder længere syd- eller nordpa har fire arstider, da deres afstand til solen varieres i løbet af aret.
Nær
syd
- og
nordpolen
rammer sollyset jordens overflade i en meget stor
vinkel
. Af den grund kan solens straler kun "snitte" overfladen, og det vil ofte være meget koldt her. Den officielt laveste temperatur, malt af det
russiske
forskningscenter Vostok den
21. juli
1983
, viste -89,2 °C. Senere satellitmalinger pa det Østantarktiske plateau har dog vist endnu lavere temperaturer pa helt ned til -98 °C. Indtil september 2012 mente man, at den højeste temperatur blev malt i Al 'Aziziyah i
Libyen
til 58 °C, den
13. september
1922
. Imidlertid har en revision af instrument og maling vist, at den var forkert. Den højeste temperatur, der er registreret pa Jorden er dermed 56,7 °C, som blev malt
10. juli
1913
pa Greenland Ranch i
Death Valley
,
Californien
,
USA
.
[2]
Infrarøde malinger fra NASA's MODIS, har vist temperaturer op til
70.7°C
(159.3°F) i perioden 2003-9 i Lut ørkenen i Iran, ifølge NASA's Earthobservatory
[3]
.
Infrarøde temperaturmalinger viser midlertidigt overfladetemperaturen. mens de fleste jordbaserede malinger er lufttemperaturmalinger taget 1,5-2m over overfladen. Og ligesom sandstrand ogsa kan blive varmere end luften, kan disse malinger ikke sammenlignes direkte med de historiske malinger. NASA har lavet en featureside med de 5 varmeste steder pa Jorden
[4]
En ting er den faktiske temperatur, noget andet er hvordan vi føler det. Det afhænger nemlig vindens styrke, og angives ved hjælp af
kuldeindekset
. Effekten (forskellen mellem faktisk og følt temperatur) er større, jo koldere det er.
I
sundhedsverdenen
anvendes
kropstemperatur
som en af de grundlæggende indikatorer for, hvordan
kroppen
har det. Maling af temperaturen foretages mest almindeligt med
øre
- eller
pande
-termometer af tids- og komforthensyn, eller med
rektaltermometer
for større præcision. Pa sygehuses specialafdelinger, for eksempel
operationsafdelinger
eller
intensivafdelinger
, foretages ofte ogsa invasive malinger af kernetemperaturen i
lungearterien
eller via
blærekateter
.
- P. Andersen og
M. Vahl
:
Klima- og Plantebælter
; Tiende udgave ved
Sofus Christiansen
og Einar Storgaard; Gyldendal 1963
- Kirstine Meyer
,
Temperaturbegrebets udvikling gennem tiderne samt dets sammenhæng med vexlende forestillinger om varmens natur
(disputats), 1909.
- E. Hovmøller: "Temperaturens aarlige Gang i Indlandet og ved Kysterne" (
Geografisk Tidsskrift
, Bind 47; 1944)
- H. Jacobsen: "Isotermekort over Island for Januar og Juli" (
Geografisk Tidsskrift
, Bind 35; 1932)
(
Webside ikke længere tilgængelig
)
- A. Kiilerich: "Klimaet i Thorshavn" (
Geografisk Tidsskrift
, Bind 29; 1926)
- Leo Lysgaard: "Ændringer i Danmarks Klima i den nyeste Tid. Med en kort Oversigt over Evropas og Vestgrønlands Temperaturændringer" (
Geografisk Tidsskrift
, Bind 40; 1937)
- Adam Paulsen: "Om Lufttryk- og Temperaturforholdene i det indre Grønland" (
Geografisk Tidsskrift
, Bind 10; 1889)
- Axel Schou: "Klimatisk geomorfologi" (
Geografisk Tidsskrift
, Bind 64; 1965)
- V. Willaume-Jantzen: "Klimaforandringer i de sidste Aarhundreder" (
Geografisk Tidsskrift
, Bind 12; 1893)
- V. Willaume-Jantzen: "Vejret i Danmark i det sidste Aar (Oktober 1897 ?September 1898)" (
Geografisk Tidsskrift
, Bind 14; 1897)
- V. Willaume-Jantzen: "Færøernes Klima" (
Geografisk Tidsskrift
, Bind 15; 1899)
- Celsius, Fahrenheit, Kelvin, Reaumur, and Rankine Temperature Conversion
Arkiveret
29. januar 2005 hos
Wayback Machine
- Vejr for enhver handler om temperaturen malt i grader (notation: °)