Tariq Ramadan
(født
26. august
1962
i
Geneve
) er en
schweizisk
muslimsk
teolog
,
forfatter
,
debattør
og
akademiker
. Han er
professor
i orientalske studier ved
University of Oxford
, hvor han beskæftiger sig med moderne islam og
Europas
muslimske befolkninger. Han er en frontfigur i bevægelsen for europæisk islam eller
euroislam
, en ny variant af islam. Denne "ny" form for islam bør afspejle europæiske kulturnormer og lovgivning, men ogsa
Koranen
, der ma nyfortolkes i en europæisk sammenhæng.
[1]
Tariq Ramadan er barnebarn af
Hassan Al Banna
, der i 1928 grundlagde ”
Det Muslimske Broderskab
” i
Egypten
, og grandnevø til den liberale muslimske reformator
Gamal al-Banna
. Hans far Said Ramadan var et fremtrædende medlem af det ægyptiske muslimske broderskab og blev af samme grund sendt i eksil af Egyptens præsident
Gamal Abdel Nasser
. Derfor slog familien sig ned i Schweiz, hvor Tariq er født.
Ramadan har studeret
fransk litteratur
,
vestlig filosofi
, arabisk og islam-studier ved
Universite de Geneve
, hvor han har skrevet en
ph.d.
-afhandling om
Friedrich Nietzsche
. Han har undervist pa flere
universiteter
i Europa, blandt andet i Geneve,
Fribourg
og
Rotterdam
, inden han i 2009 blev professor i
Oxford
. Han har bl.a. været radgiver for
EU
og for den engelske regering i spørgsmal om
religionens
rolle i samfundet.
[2]
Ramadan er formand for
European Muslim Network
, en Bruxelles-baseret
tænketank
, der diskuterer europæiske muslimske spørgsmal.
[3]
Det amerikanske nyhedsmagasin
Time Magazine
udnævnte ham i 2004 til en af verdens 100 mest indflydelsesrige mennesker
[4]
, og han optradte pa tidsskriftet Foreign Policy's top-100-liste over globale tænkere i 2008, 2009, 2010 og 2012.
[5]
[6]
I 2004 blev Ramadan nægtet
visum
til
USA
, hvor han var blevet udnævnt til professor ved University of Notre Dame i South Bend i
Indiana
. Afvisningen skete med henvisning til paragraffen om "ideologisk udelukkelse" i den amerikanske
USA PATRIOT Act
. Som følge heraf matte Ramadan opgive professoratet. I 2006 fik Ramadan igen afvist en visum-ansøgning til USA med henvisning til, at han havde givet støtte til en terroristorganisation. Ramadan havde nemlig i perioden 1998-2002 givet $ 940 til to
palæstinensiske
velgørenhedsorganisationer, der i 2003 af den amerikanske regering blev sat i forbindelse med det palæstinensiske politiske parti
Hamas
, der af EU og USA officielt opfattes som en terroristorganisation. Ramadan svarede i en artikel i
Washington Post
med at spørge, hvordan han skulle kende organisationernes angivelige forbindelse til Hamas, inden den amerikanske regering selv gjorde det?
[7]
To amerikanske borgerrettighedsgrupper tog Ramadans sag op ved domstolene, og i 2009 dømte den amerikanske appeldomstol, at den amerikanske regerings fremgangsmade i visumsagen ikke havde været berettiget. I januar 2010 ophævede det amerikanske udenrigsministerium derpa indrejseforbuddet, og i april 2010 kunne Ramadan for første gang tale ved et offentligt møde i New York siden visumsagens begyndelse.
[8]
Emnet var en paneldiskussion om, i hvilket omfang vestlige regeringer skal imødekomme deres muslimske befolkningsgrupper.
Ramadan beskæftiger sig først og fremmest med islamisk teologi og de muslimske
mindretal
i vestlige lande. Overordnet opfordrer han til fortolkninger af Koranen frem for simpel tekstlæsning for at forsta meningen og praktisere islamisk filosofi.
[9]
Han understreger ogsa forskellen mellem religion og
kultur
, som han mener ofte bliver forvekslet, og fremhæver, at
statsborgerskab
og religion er adskilte begreber, som ikke bør blandes sammen. Ramadan fastslar, at der ikke er nogen modsætning mellem at være muslim og europæer, og at en muslim skal anerkende lovene i det land, han bor i.
Han mener, at vestlige muslimer ma skabe en "vestlig islam" pa samme made, som der eksisterer en særlig "asiatisk islam" og en "afrikansk islam", som tager hensyn til kulturelle forskelle. Hermed mener han, at europæiske muslimer ma genlæse de grundlæggende islamiske tekster (især Koranen) og fortolke dem i lyset af deres egen nuværende kulturelle baggrund.
Han understreger muslimernes ansvar over for det samfund, de lever i, hvad enten det er muslimsk eller ikke. Han kritiserer den "os mod dem"-mentaliteten, som nogle muslimer anbefaler i forhold til Vesten. Han er ogsa fortaler for muslimske lærde i Vesten, som har forstand pa vestlig levevis og ikke baserer sig pa religiøse studier, som udelukkende stammer fra
den muslimske verden
. Han ønsker derfor mere islamisk filosofi, der er skrevet pa vestlige sprog.
Han vurderer, at de fleste muslimer i vesten stille og roligt bliver integreret succesfuldt i deres samfund,
[1]
og at de største problemer for integrationen kommer fra dem, der ikke har tilstrækkeligt kendskab til de vestlige samfund.
Han er ogsa bekymret for vestlige opfattelser af islam. Han mener, at det muslimske samfund har været darligt repræsenteret, og at dette har medført, at mange i vesten forveksler islam med kulturelt betingede holdninger savel som politiske problemer. Han mener ogsa, at mange officielt muslimske lande har regeringer, som overtræder islams principper. Han mener, at de muslimske ledere i Europa har været for defensive og derfor er delvis ansvarlige for det til tider skrøbelige forhold mellem muslimer og resten af samfundet.
Ramadan har udtrykt sin modstand mod alle former for dødsstraf, men mener, at den muslimske verden bør afskaffe sadanne love af sig selv uden vestligt pres, da et sadant pres kun vil skabe muslimsk modstand og i stedet styrke dem, der ønsker at fastholde sadanne straffe.
[10]
Han har fordømt selvmordsbomber og vold som middel til at opna sine mal,
[11]
og pointerer, at
terrorisme
aldrig kan retfærdiggøres, selvom baggrunden for den somme tider er forstaelig.
[12]
Ramadan er
persona non grata
i
Tunesien
,
Libyen
,
Syrien
,
Saudi-Arabien
og
Egypten
pa grund af sin kritik af
Mellemøstens
udemokratiske
regimer
. Samtidig er han blevet udsat for stor kritik af religiøse autoriteter fra Mellemøsten, der beskylder ham for at udvande islam i forsøget pa at behage et vestligt publikum. I Vesten er han blevet kritiseret for det modsatte, nemlig for at være for
konservativ
og ekstremistisk.
[1]
Bl.a. har den franske
feminist
Caroline Fourest i 2004 skrevet en bog "Frere Tariq" om Tariq Ramadan, hvor hun beskylder Ramadan for at tale med to tunger, sadan at han siger en ting til sine muslimske tilhængere og noget helt andet til sit vestlige publikum. Hun mener ogsa, at Ramadan læner sig for meget op af sin bedstefar Hassan al Bannas synspunkter.
[13]
Andre kritikere har anklaget Ramadan for
antisemitiske
udtalelser.
[14]
Tariq Ramadan blev i oktober 2017 anklaget af adskillige af sine kvindelige elever, disciple og tilhængere for voldtægt, ydmygelser og trusler
[15]
, og en politisag blev abnet imod ham.
[16]
I den anledning mente Ramadan, at bade kvindernes anmeldelser, tiltalen for voldtægt, varetægtsfængslingen og mediernes omtale af sagen mod ham var udtryk for ”statsracisme”, og sammenlignede sin egen sag med
Dreyfus-affæren
. Han gav udtryk saledes: ”Er der ikke en lighed mellem Dreyfus-affæren og Ramadan-affæren? Ingen kan benægte den antimuslimske racisme, som har bidt sig fast i dette land (Frankrig), og som dagligt næres af politikere og journalister. Dreyfus, som i gar var jøde, er i dag muslim”. Denne sammenligning vakte indignation bade hos franske og ogsa muslimske kredser. Bl.a. omtalte redaktør Laurent Joffrin i sit dagblad, Liberation, Ramadans beskyldninger for at være latterlige, og uddybede: ”Dreyfus blev uskyldigt dømt pa falske beviser og sendt i tugthuset. Ramadan er tiltalt, men ikke dømt, og hvis han bliver dømt, er det pa grund af beviser, ikke pa grund af hans religion”. Efter at Ramadan havde benægtet overhovedet at kende kvinderne i første omgang, ændrede Ramadan forklaringen, og hævdede bagefter, at de var hans elskerinder. Denne indrømmelse blev ikke modtaget godt hos de franske muslimer, som var vant til at høre ham forsvare en streng seksualmoral.
[17]
Udvalgte engelsksprogede bøger af Tariq Ramadan
[
rediger
|
rediger kildetekst
]
- Arab Awakening
, 2012.
ISBN
978-1-84-614650-3
- The Quest for Meaning: Developing A Philosophy of Pluralism
, 2010.
ISBN
978-0-14-191957-7
- What I Believe
, 2009.
ISBN
978-0-19-538785-8
- Radical Reform: Islamic Ethics and Liberation
, 2009.
ISBN
978-0-19-533171-4
- In the Footsteps of the Prophet: Lessons from the Life of Muhammad
, 2007.
ISBN
978-0-19-530880-8
- Western Muslims and the future of Islam
, 2004.
ISBN
0-19-517111-X
- Islam, the West, and the Challenge of Modernity
, 2001.
ISBN
0-86037-311-8
- To Be a European Muslim
, 1999.
ISBN
0-86037-300-2
- ^
a
b
c
Europæisk islam er en megasucces.
Interview med Tariq Ramdan af
Tarek Omar
i
Politiken
15. marts 2014. Hentet 6. juli 2014.
- ^
Kechichian, Joseph A: "Ramadan, Tariq Said." I: The Oxford Encyclopedia of the Islamic World. Oxford Islamic Studies Online. Hentet 5. juli 2014.
- ^
European Muslim Network's hjemmeside. Hentet 5. juli 2014.
- ^
The 2004 Time 100: Tarig Ramadan. Time Magazine, 26. april 2004. Hentet 6. juli 2014.
- ^
"The FP Top 100 Global Thinkers, December 2009. Hentet 6. juli 2014"
. Arkiveret fra
originalen
9. januar 2010
. Hentet 6. juli 2014
.
- ^
"The FP Top 100 Global Thinkers"
.
Foreign Policy's hjemmeside
. 28. november 2012. Arkiveret fra
originalen
7. juli 2014
. Hentet 6. juli 2014
.
- ^
Why I'm Banned in the USA
, Tariq Ramadan,
Washington Post
, 1. oktober 2006. Hentet 6. juli 2014.
- ^
Tracy, Marc (9. april 2010).
"Live, From New York, It's Tariq Ramadan"
. Arkiveret fra
originalen
5. februar 2012
. Hentet 6. juli 2014
.
- ^
A radical idea: How Muslims can be European, too. Artikel i Christian Science Monitor, 31. oktober 2006. Hentet 6. juli 2014.
- ^
We must not accept this repression. Kommentar af Tariq Ramadan i den britiske avis The Guardian, onsdag 30. marts 2005. Hentet 6. juli 2014.
- ^
"Not a fanatic after all? Artikel om Tariq Ramadan pa New Statesman's hjemmeside. Offentliggjort 12. september 2005. Hentet 6. juli 2014"
. Arkiveret fra
originalen
7. marts 2016
. Hentet 6. juli 2014
.
- ^
The modern Muslim
, Steve Paulson, Salon.com. Offentliggjort 20. februar 2007. Hentet 6. juli 2014.
- ^
Tariq Ramadans to ansigter. Indlæg i Jyllandsposten af Caroline Fourest 4. september 2009. Hentet 6. juli 2014.
- ^
Anti-globalization Crowd Honors Author of Text Seen As Anti-semitic. Fra JTA, The Global Jewish News Source's hjemmeside 17. november 2003. Hentet 6. juli 2014.
- ^
http://www.lemonde.fr/societe/article/2017/10/27/une-deuxieme-plainte-pour-viol-deposee-contre-tariq-ramadan_5207056_3224.html
- ^
https://www.mediapart.fr/journal/france/151117/violences-sexuelles-le-systeme-tariq-ramadan
- ^
https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/tariq-ramadan-om-sigtelser-voldtaegt-jeg-er-offer-statsracisme
. ”Tariq Ramadan om sigtelser for voldtægt: Jeg er offer for statsracisme”. Kristeligt Dagblad. Birthe Pedersen. 17. september 2019.