TGV
|
---|
|
I drift
|
1981?
|
---|
Producent
|
Alstom
, tidl.
GEC Alstom
|
---|
Bygget i
|
-
|
---|
Erstattede
|
-
|
---|
Bygget
|
1978-2011
|
---|
Antal i drift
|
600
|
---|
Formation
|
8-20 vogne
|
---|
Kapacitet
|
345-750 sæder
|
---|
Operatør
|
SNCF
m.fl.
|
---|
Bane(r) betjent
|
|
---|
Specifikationer
|
---|
Karrosseri
|
-
|
---|
Toglængde
|
200,19 - 393,70 m
|
---|
Vognlængde
|
-
|
---|
Bredde
|
2,81 - 2,90 m
|
---|
Højde
|
-
|
---|
Gulvhøjde
|
-
|
---|
Perronhøjde
|
-
|
---|
Maks. hastighed
|
- 574,8 km/t (test)
- 320 km/t (højhastighedsbane)
- 200 km/t (konventionel bane)
|
---|
Vægt
|
380 - 752 t
|
---|
Acceleration
|
- m/s
2
|
---|
Motor(er)
|
-
|
---|
Effekt
|
-
|
---|
Opvarmning
|
Klimaanlæg
|
---|
Bremsesystem(er)
|
Trykluftbremse, dynamisk bremse og magnetskinnebremse
|
---|
Koblingssystem
|
Scharfenberg
|
---|
Sporvidde
|
1.435 mm
|
---|
TGV
(
fransk
forkortelse for
train a grande vitesse
) betegner en række franske
højhastighedstog
, der har været i drift siden 1981. Toget udvikledes og produceredes af firmaet
Alstom
i et samarbejde med
SNCF
(de franske statsbaner), som ogsa varetager driften. TGV og strækningerne LGV udgjorde i starten af 1980’erne det første egentlige net af
højhastighedsjernbaner
i Europa, og nettet udvides fortsat.
TGV forbinder
Paris
med byer i
Frankrig
og enkelte nabolande som
Belgien
,
Tyskland
og
Schweiz
. Tog, der er baseret pa samme franske design, kører ogsa i lande som
Holland
,
Sydkorea
,
England
og
USA
. TGV er bygget i ca. 600 eksemplarer, hvoraf ca. 80 kører i
Spanien
, USA og
Sydkorea
.
TGV er udviklet i fire serier. Den første serie fra 1981, betegnet TGV Sud-Est og opkaldt efter højhastighedsbanen mellem Paris og
Lyon
, havde en tophastighed i almindelig drift pa 270 km/t. Ved leveringen af TGV Atlantique fra 1988 ændredes hele TGV-fladens udvendige design fra det oprindelige orange/bla til gra/bla, men grundlæggende var togene stort set identiske med de første TGV. Ved leveringen af TGV
Eurostar
fra 1993 og TGV Duplex fra 1995 ændredes det udvendige design markant med blødere linjer og en mere strømlinet front. Et mindre antal af de oprindelige togsæt er indrettet som godstog, der fragter
post
mellem Paris og Lyon med hastigheder pa op til 270 km/t og dermed er verdens hurtigste godstog.
TGV har flere gange slaet hastighedsrekorder for skinnebarne tog ? senest i 2007 hvor testtoget
TGV-V150
opnaede en maksimal hastighed pa 574,8 km/t. I almindelig drift har TGV en maksimal hastighed pa 320 km/t. I 2008 introduceredes TGV’s afløser,
AGV
, der sattes i drift i april 2012 af det private italienske selskab NTV under betegnelsen
Italo
pa højhastighedsstrækningen mellem
Milano
og
Napoli
.
Ideen fremkom i
1960'erne
, og den første
prototype
kendt som TGV 001 blev drevet af
gas
turbiner
. Disse brugte
olie
, som skabte elektricitet, der drev
banemotorerne
. Pa grund af
oliekrisen
i starten af
1970'erne
og prisstigninger pa olie, viste det sig at være uøkonomisk. Derfor konstruerede man et rent
elektrisk
drevet tog, hvor prototypen stod klar i 1974, men først den
27. september
1981
indledtes en drift mellem Paris og Lyon.
Siden da er der bygget deciderede banestrækninger til
Tours
/
Le Mans
,
Calais
,
Bruxelles
og
Marseille
. Den 10. juni 2007 abnede linjen mellem Paris og
Frankfurt am Main
, som betjenes af savel TGV som det tyske
ICE
. En linje til
Strasbourg
blev indviet i 2008 og opnaede pa sine første fem maneder en markedsandel pa 60 % af den kollektive trafik mellem de to byer.
[1]
Højhastighedsjernbaner
til
London
,
Koln
og
Amsterdam
er pa vej. Der paregnes yderlige forbindelser til
Spanien
og
Italien
.
TGV er ikke verdens første kommercielle højhastighedstog, eftersom de
japanske
Shinkansen
forbandt
Tokyo
med
Osaka
fra den
1. oktober
1964
, næsten 17 ar tidligere.
TGV kører pa særlige
højhastighedsjernbaner
kendt under navnet
LGV
(ligne a grande vitesse, "højhastighedsbane"), som giver mulighed for hastigheder op til 320 km/timen under normale forhold og pa de nyeste strækninger. TGV-tog kan ogsa køre pa almindelige banestrækninger, men ved lavere hastighed. Det betjener nu omkring 200 stationer i og udenfor Frankrig.
Pa LGV-sporene benytter
lokomotivføreren
ikke mærker og signaler langs banen, da de er svære at aflæse, før man er forbi. Derimod sendes signalerne elektronisk til førerkabinen, nar toget passerer et signalpunkt.
TGV er indehaver af verdensrekorden for hurtigste skinnebarne tog, efter at et ombygget TGV POS, benævnt
TGV-V150
, den 3. april 2007 opnaede en maksimal hastighed pa 574,8 km/t som testtog pa strækningen LGV Est mellem Paris og
Strasbourg
. TGV's verdensrekord fra 1990 pa 515,3 km/t var dermed slaet. Verdensrekorden for
magnettog
tilhører et japansk tog af
magnetsvævebanetypen
, der naede op pa 581 km/t i 2003.
I 2007 var TGV endvidere verdens hurtigste plantog med en gennemsnitlig hastighed fra
Lorraine
til
Champagne-Ardenne
pa 279,3 km/t. Denne rekord blev overgaet den 26. december 2009, da den nye højhastighedsbane mellem
Wuhan
og
Guangzhou
i
Kina
abnede. Efter at hastigheden pa de kinesiske strækninger den 1. juli 2011 reduceredes for at spare energi og reducere driftsomkostningerne, er TGV atter verdens hurtigste tog i almindelig drift.
Den 17. maj 2006 satte et TGV Eurostar togsæt rekorden for verdens længste internationale rejse med højhastighedstog. Det skete, da toget transporterede filmholdet bag
Da Vinci Mysteriet
fra
London
til
Filmfestivalen i Cannes
. Den 1421 km lange rejse tilbagelagdes pa 7 timer og 25 minutter med en gennemsnitlig hastighed pa 191,6 km/t.
Verdensrekorden for den hurtigste langdistancetur sattes den 26. maj 2001 til indvielsen af LGV Mediterranee, da et TGV Reseau tilbagelagde de 1067,2 km fra
Calais
til
Marseille
pa 3 timer og 26 minutter med en gennemsnitlig hastighed pa 306 km/t.