한자로

Sylfirling
Foto: Nicholas Guerin
Truet ( DKRL ) ^[1]
Videnskabelig klassifikation
Rige	Plantae ( Planter )
Division	Magnoliophyta ( Dækfrøede )
Klasse	Magnoliopsida ( Tokimbladede )
Orden	Caryophyllales ( Nellike-ordenen )
Familie	Caryophyllaceae ( Nellike-familien )
Slægt	Sagina ( Firling )
Art	S. subulata
Videnskabeligt artsnavn
Sagina subulata ( Sw. ) C. Presl
Hjælp til læsning af taksobokse

Sylfirling ( Sagina subulata ) ogsa sylbladet firling eller Syl-firling , er en 2-4 cm høj, nedliggende urt med fem-tallige blomster . Den vokser i Danmark f.eks. pa sandmarker og i klitlavninger . Navnet skrives ogsa Syl-Firling .

Beskrivelse [ rediger | rediger kildetekst ]

Sylfirling er en flerarig urt med en tæppedannende vækstform . De glatte stængler er først nedliggende, men bliver senere opstigende. Bladene er modsatte , linjeformede (sylformede) og helrandede med en lille brodspids. Over- og undersiderne er ensartet gragrønne.

Blomstringen sker i juli - august , hvor man ser de endestillede, 5-tallige, hvide blomster. Frugterne er kapsler med mange sma frø .

Planten har et dybtgaende rodnet (i forhold til størrelsen). De nedliggende skud er rodslaende under vedvarende jordkontakt.

Højde x bredde og arlig tilvækst: 0,05 x 0,25 m (5 x 25 cm/ar), heri ikke medregnet de udløberagtige, rodslaende skud.

Voksested [ rediger | rediger kildetekst ]

Arten er udbredt i det meste af Europa , dvs. undtagen Østeuropa . I Danmark findes den i Nord-, Midt- og Vestjylland samt pa Læsø og Anholt , hvor den vokser pa fugtig, men næringsfattig bund i klitter, pa overdrev og langs veje .

Ved Gunner Point pa Hayling Island i Hampshire , England , vokser arten i saltpavirkede strandenge sammen med bl.a. blamunke , alm. hvene , skrueaks , faresvingel , gralyng , Moenchia erecta (en art i nellike-familien ), strandlimurt og Trifolium scabrum (en art af kløver ) ^[2]

I Danmark er den i tilbagegang, og er regnet som en truet art pa den danske rødliste . ^[3]

Anvendelse [ rediger | rediger kildetekst ]

Arten kan bruges som bunddække , som fugeplante og i alpinbedet . Den er fuldt vinterhardfør.

Kilder [ rediger | rediger kildetekst ]

Søsterprojekter med yderligere information:

Billeder og medier fra Wikimedia Commons
Taksonomi fra Wikispecies

Portal:Botanik

^ Wind, P. (2019), "Karplanter", i Moeslund, J.E. m.fl. (red.), Den danske Rødliste 2019 , Aarhus Universitet, DCE ? Nationalt Center for Miljø og Energi , hentet 31. juli 2021
^ Hampshire County Council: Sinah common (engelsk)
^ Syl-firling pa den danske rødliste, bios.au.dk hentet 1. august 2021

Signe Frederiksen et al., Dansk flora , 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191 .

Eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]

v d r Rødlistede danske karplanter
Regionalt forsvundet	Kantet løg Krybende sumpskærm Bjergmelbærris Fladhoved-brøndsel Topspirende slangeurt Hvas klokke Krum star Strandstar Fablomstret star Hoved-tusindgylden Poselæbe Kalkøjentrøst Tysk visse Kærbrandbæger Risgræs Bjergulvefod Hestetunge Bittermælk-gyvelkvæler Kongescepter Strandpileurt Almindelig loppeurt Hvidplettet lungeurt Lundranunkel
Kritisk Truede	Kortskaftet skeblad Nordisk radeløv Krybende søpryd Køllestar Rød skovlilje Korsarve Brun fladaks Murdraba Knælæbe Fin kæruld Strandvortemælk Nordisk øjentrøst Klitøjentrøst Langakset tradspore Sodsiv Foldfrø Flad ulvefod Liden najade Bakkegøgeurt Flueblomst Røllikegyvelkvæler Tidselgyvelkvæler Sandpileurt Almindelig skjoldbregne Rødlig vandaks Bakkepotentil Mosepost Rosmarinpil Spydbladet skjolddrager Betonie Sylblad Tørveviol
Truede	Pyramidelæbeløs Gra løvefod Butlappet løvefod Varkobjælde Ugrenet edderkopurt Hjortetunge Rundfinnet radeløv Almindelig søpryd Kamillebladet manerude Stilkmanerude Enkelt manerude Stilkfrugtet vandstjerne Høstvandstjerne Grenet star Langbladet bakketidsel Nøgleblomstret tusindgylden Sværdskovlilje Stivharet hønsetarm Øresundshønsetarm Afbidt høgeskæg Lyngsilke Hvidgul gøgeurt Hyldegøgeurt Kostnellike Hvidgra draba Langbladet soldug Sekshannet bækarve Lav kogleaks Bredbladet kæruld Rank hjørneklap Baltisk svingel Smalbægret ensian Baltisk ensian Bredbægret ensian Engensian Tæt vandaks Hjertelæbe Filtet soløje Pukkellæbe Bjerghøgeurt Skærmarve Gulgrøn brasenføde Sortgrøn brasenføde Smalfliget brandbæger Stilksiv Fin siv Dværgsiv Enblomstret fladbælg Dyndurt Mygblomst Tvepibet lobelie Knudearve Liden sneglebælg Kantet kohvede Skovkohvede Enblomstret vintergrøn Liden vandarve Stor najade Strandrødtop Stor gyvelkvæler Spidshale Bakkesvovlrod Kvasthøgeurt Pilledrager Langsporet gøgelilje Bitter mælkeurt Norsk pileurt Vejbredvandaks Bændelvandaks Brodbladet vandaks Græsbladet vandaks Langbladet vandaks Harfin vandaks Gra varpotentil Melet kodriver Storblomstret brunelle Himmelbla lungeurt Grønlig vintergrøn Mosevintergrøn Krybende ranunkel Langstilket filtrose Sylfirling Gul stenbræk Blomstersiv Seksradet stenurt Mosdværgulvefod Engskær Varspergel Tykbladet fladstjerne Tradvandaks Taks Kærfnokurt Uldtuekogleaks Humlekløver Spæd kløver Fugleklobukkehorn Kortsporet blærerod Lyngvikke Lav skovvikke Rank viol Sumpviol
Sarbare	Biblomst Brændeskærm Cypresulvefod Dansk rundbælg Finbladet svingel Forskelligblomstret viol Fruesko Hartmans star Horndrager Hvidgul skovlilje Kalk-radeløv Klipperøn Klitgøgeurt Koralrod Kratvikke Lav rapgræs Lysegul sølvpotentil Ringplettet gøgeurt Rust-skæne Skinnende storkenæb Skorem Storblomstret strandkamille Svømmende sumpskærm Symes vandranunkel Thors blærerod Vandpeberbækarve Vandportulak Vellugtende skabiose
Næsten truede	Tradstænglet løvefod Haret løvefod Blagrøn løvefod Kølet løg Pur-løg Sort rævehale Lægestokrose Salepgøgeurt Kattefod Grenet edderkopurt Kystmarkarve Guldblomme Sort radeløv Murrude Stilket kilebæger Rødbrun kogleaks Almindelig manerude Bakkestilkaks Enghejre Smalbladet hareøre Stivtoppet rørhvene Smafrugtet vandstjerne Smalbladet klokke Skræntstar Tvebo star Lyngstar Gul star Krognæbstar Dyndstar Bakkestar Loppestar Klitstar Rævestar Bakketidsel Tæppegræs Strandtusindgylden Skærmvintergrøn Liden steffensurt Forskelligbladet tidsel Fingerlærkespore Nældesilke Bægerbregne Fin bunke Strandnellike Liden soldug Nale-sumpstra Fablomstret kogleaks Rød hullæbe Skagenhullæbe Storblomstret hullæbe Sumphullæbe Bakkejordbær Liden snerre Kærstorkenæb Bakkesoløje Gul evighedsblomst Bjergperikon Plettet kongepen Bruskbæger Trekløftalant Bla iris Flydende kogleaks Dansk kambunke Sort fladbælg Varfladbælg Lav hindebæger Vedvarende maneskulpe Vandranke Agerkohvede Blatoppet kohvede Glat snylterod Liden akande Vandklaseskærm Stinkende krageklo Stor gøgeurt Ensidig vintergrøn Leverurt Engtroldurt Knopnellike Sandrottehale Vibefedt Strandbo Bakkegøgelilje Skovgøgelilje Kæmperapgræs Spæd mælkeurt Spidsbladet vandaks Rustvandaks linsende vandaks Jordbærpotentil Klokkevintergrøn Tusindfrø Kredsbladet vandranunkel Mangeblomstret ranunkel Stor skjaller Hvid næbfrø Brun næbfrø Multebær Klippe-skræppe Sumpskræppe Knudefirling Dueskabiose Sort skæne Seline Klitbrandbæger Strandlimurt Tarmvridrøn Smalbladet pindsvineknop Bakkefnokurt Kantbælg Løgurt Bugtet frøstjerne Rank frøstjerne Østlig kærtuekogleaks Engblomme Skærmelm Sumpnælde Storlæbet blærerod Almindelig blærerod Aksærenpris Varærenpris Kassubisk vikke Langklaset vikke Krybende vandkrans
Søg en art pa Den danske rødliste Den danske Rødliste 2019 Wind, P., 2019. Karplanter. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den danske Rødliste 2019. Aarhus Universitet, DCE ? Nationalt Center for Miljø og Energi.