Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Indenfor
statistik
er
survey-metodik
ogsa kendt som
spørgeundersøgelsesmetodik
feltet som undersøger
sampling
af individer fra en
population
med et sigte mod at kunne drage konklusioner om hele
populationen
(
statistisk inferens
).
Meningsmalinger
om
den offentlige mening
, som f.eks. politisk overbevisning, rapporteres i nyhedsmedierne i
demokratier
. Ander typer af undersøgelser anvendes til forskningsanvendelser. Undersøgelser yder vigtig information til alle slags forskningsfelter, f.eks.
marketing
-undersøgelser,
psykologi
,
sundhedsvæsen
og
sociologi
.
[1]
En undersøgelse kan fokusere pa forskellige emner sasom præferencer (f.eks. for en statsministerkandidat), vaner (ryge- og drikkevaner) eller faktuel information (f.eks.
indkomst
), afhængig af
formalet
. Da undersøgelsesforskning altid baseres pa sampling af en population, afhænger succesen af undersøgelsen pa hvor populationsrepræsentativ den er.
Spørgeundersøgelsesmetodologien søger at identificere principper om designet, dataindsamlingen, processeringen og analysen af undersøgelser i forbindelse med udgiften og kvaliteten af undersøgelsesestimater. Spørgeundersøgelsesmetodologi fokuserer pa at øge kvaliteten indenfor udgiftsbegrænsningerne ? eller alternativt, reducere udgiften for et bestemt kvalitetsniveau. Spørgeundersøgelsesmetodologi er bade et videnskabeligt felt og en
profession
. En persons opgave, der arbejder med spørgeundersøgelser, er bl.a. at lave en stor mængde beslutninger om tusinder af individuelle undersøgelsesfacetter for at forbedre den.
[2]
Den vigtigste metodologiske udfordring for en person, der arbejder med spørgeundersøgelser, er beslutninger om hvordan man:
[2]
- Identificerer og udvælger potentielle samplemedlemmer.
- Kontakter samplede individer og indsamler data fra dem som er svære at na (eller ikke umiddelbart har lyst til at svare).
- Evaluerer og tester spørgsmalene.
- Udvælger maden spørgsmalene stilles pa samt indsamler svar.
- Træner og leder interviewerne (hvis de anvendes).
- Checker data for nøjagtighed og intern konsistens.
- Justerer undersøgelsesestimater for at rette for identificerede fejl.
Spørgeskemasystemer er internationalt kendt som
Enterprise Feedback Management
(EFM). Spørgeskemaundersøgelser kendes internationalt under begrebet surveys.
Processen ved gennemførsel af spørgeskemaundersøgelser i et
spørgeskemasystem
omfatter typisk:
- Oprettelse af en undersøgelse, hvor de grundlæggende oplysninger om undersøgelsen angives f.eks. dens afviklingsperiode.
- Design af spørgeskema, hvor spørgeskemaet oprettes med de spørgsmal, der skal besvares. Spørgsmal kan være en af flere
spørgsmalstyper
med abne og lukkede svarmuligheder, de kan tilknyttes forskellige former for valideringer, der sikrer relevante svar fra respondenterne samt "aktiveringer" og "spring", der kan sikre en hensigtsmæssig og meningsfyldt besvarelsesrækkefølge.
- Distribution og indsamling, hvor spørgeskemaet distribueres til (dvs. gøres tilgængeligt for) de ønskede respondenter (svarpersoner), f.eks. via webbet, e-mail, brev eller telefon. Efterhanden som respondenterne gennemfører spørgeskemaerne, gemmes besvarelserne i systemet. Ofte tillader et
spørgeskemasystem
, at brugeren løbende kan følge med i, hvordan indsamlingen skrider frem.
- Analysearbejde, hvor de indsamlede svar danner udgangspunkt for statistisk analysearbejde, midlertidige analyser og
stikprøver
med anvendelse af værktøjer sasom filtrering, opdeling og vægtning. Typisk kan der vælges mellem forskellige analysetyper til visning af analyseresultater.
- Afrapportering, hvor undersøgelsesresultater gøres tilgængelige for andre f.eks. ved at rundsende detaljerede analyserapporter via e-mail eller publiceres dem nettet. Visse spørgeskemasystemer understøtter at analysedata og grafik kan eksporteres til viderebearbejdning i andre programmer og at eksterne brugere kan tildeles adgang til analyseresultaterne.
Til visning af analyseresultater kan f.eks. anvendes:
I frekvensanalyser findes frekvensfordelingen af respondenters svar for alle
lukkede spørgsmal
. Disse svar sammentælles i tabeller. For abne kommentarfelter og talfelter vises det konkrete svar for hver respondent.
En frekvenstabel/figur pa et lukket spørgsmal angiver, hvor mange respondenter (svarpersoner) der har valgt hver af spørgsmalets svarmuligheder. Endvidere vises den relative svarfordeling af respondenter, der har besvaret spørgsmalet, i procent, for hver af de mulige svarkategorier.
I
frekvensfordeling
tabeller sammentælles respondenters svar for alle
lukkede spørgsmal
. For abne
I krydstabuleringer illustreres sammenhængen mellem to spørgsmal med
faste svarmuligheder
. Dermed kan forskellige respondentgruppers (grupper af svarpersoner) besvarelser af spørgsmal sammenlignes.
Ofte kan værdierne vises i enten antal eller procent eller i en kombination.
Indeksanalyser bliver præsenteret pa baggrund af en skala fra 0 til 100, hvor den laveste værdi i skalaen bliver omregnet til værdien 0, og den højeste bliver omregnet til værdien 100, og de mellemliggende værdier bliver omregnet forholdsmæssigt pa denne skala.
Pa denne made kan man sammenligne værdier pa tværs af
spørgsmalsvariable
. Antag, at der i samme undersøgelse er et tilfredshedsspørgsmal, hvor folk har svaret pa en 5-punktsskala og et spørgsmal, hvor folk har svaret pa en 7-punktsskala. Med en indeksanalyse omregnes værdierne, sa de to spørgsmal direkte kan sammenlignes.
Indeksanalyser er især egnet ved spørgsmal, der benytter den sakaldte
Likert-skala
(dvs. spørgsmal med graduerede skalaer).
Ved en gennemsnitsanalyse beregnes gennemsnittet af et spørgsmal ved at summere alle værdier af spørgsmalet og dividere med antallet af svar pa spørgsmalet.
Ved abne numeriske spørgsmal beregnes pa den værdi, en respondent har skrevet, og ved skalaspørgsmal beregnes pa de værdier, de enkelte svarmuligheder er blevet tildelt i systemet.
Ved en gennemsnitsanalyse kan man fa vist Observeret minimum og Observeret maksimum, som er hhv. den mindste og største værdi af variablen, som indgar i beregningen. Dette med henblik pa at afsløre evt. ”ekstreme” værdier, som pavirker gennemsnittet uhensigtsmæssigt.
Ved en observationsanalyse vises og sammenholdes de svar, som respondenter (svarpersoner) har afgivet pa undersøgelsens spørgsmal. Observationsanalyser bruges primært til at fa vist respondenternes tekstsvar, dvs. eventuelle kommentarer.
Undersøgelsessampling kan groft set inddeles i to typer:
stokastisk sampling
og
ikke-stokastisk sampling
.
Stratificeret sampling
er en sandsynlighedsmetode sampling sa underpopulationer indeni en overordnet population identificeres og inkluderes i de udvalgte samples pa en balanceret made.
Der er flere forskellige mader at administrere en undersøgelse pa. Valget mellem administrationsmader bliver pavirket af forskellige faktorer, inklusiv:
- udgift
- dækning af malpopulationen
- fleksibiliteten af de spurgte spørgsmal
- respondenternes villighed til at deltage
- respons nøjagtigheden
Forskellige metoder skaber indvirkninger som ændrer hvordan respondenterne svarer ? og forskellige metoder har forskellige fordele. De mest almindelige administrationstyper kan opsummeres som:
[3]
- Telefon
- Mail (e-post)
- Online spørgeundersøgelser
- Personlig i-hjem spørgeundersøgelser
- Personlig vej spørgeundersøgelse
- Blandinger af ovenstaende.
Generelle regler for skrivning af gode spørgsmal gives i klassiske spørgeundersøgelsesbøger.
[4]
En opsummering af disse regler blev lavet af Ten Brink (1992).
[5]
- Regel 1. Anvend korrekt stavning, tegnsætning og grammatik.
- Regel 2. Anvend specifikke spørgsmal. For eksempel, "læste du en avis i gar?", i stedet for "læser du en avis?".
- Regel 3. Anvend en kort introduktion til spørgsmalet. Pa denne made genopfrisker du ikke kun respondentens hukommelse, men forklarer ogsa hvad du mener med de begreber du anvender. For eksempel, med vine, mener du ikke kun rødvin og hvidvin, men ogsa likører, sherry, bordvin og muserende vine.
- Regel 4. Undga anvendelsen af tekniske termer og jargon. En undtagelse til reglen er spørgsmal som laves til en specifik gruppe af respondenter, som jævnligt anvender jargon, f.eks., læger, sagfører og forskere.
- Regel 5. Undga spørgsmal som ikke har et simpelt svar. For eksempel, "kan du lide at ga og cykle til skole?". Nogle kan lide at ga, men ikke lide at cykle, kan ikke svare rigtigt pa dette spørgsmal.
- Regel 6. Undga negative fraser, f.eks., "skal skolen ikke renoveres?". Dette kan lede til forvirring og gøre det mere besværligt at svare rigtigt.
- Regel 7. Undga ord og udtryk der er flertydige.
- Regel 8. Undga stereotyper, stødende og følelsesladet sprog. Se ogsa
undersøgelsesetik
- ^
"WhatIsASurvey.info"
. Arkiveret fra
originalen
21. april 2016
. Hentet 7. februar 2012
.
- ^
a
b
Groves, R.M.; Fowler, F. J.; Couper, M.P.; Lepkowski, J.M.; Singer, E.; Tourangeau, R. (2009).
Survey Methodology
. New Jersey: John Wiley & Sons.
ISBN
9781118211342
.
- ^
Mellenbergh, G.J. (2008). Chapter 9: Surveys. In H.J. Ader & G.J. Mellenbergh (Eds.) (with contributions by D.J. Hand), Advising on Research Methods: A consultant's companion (pp. 183?209). Huizen, The Netherlands: Johannes van Kessel Publishing.
- ^
Dillman, D.A. (1978)
Mail and telephone surveys: The total design method
. Wiley.
ISBN
0-471-21555-4
- ^
Ten Brink (1992).
Het schrijven van vragen[item writing]
. Unpublished master's thesis, Vakgroep Psychologische Methodenleer, Department of Psychology,University of Amsterdam, the Netherlands.
- Abramson, J.J. and Abramson, Z.H. (1999).
Survey Methods in Community Medicine: Epidemiological Research, Programme Evaluation, Clinical Trials
(5th edition). London: Churchill Livingstone/Elsevier Health Sciences
ISBN
0-443-06163-7
- Groves, R.M. (1989).
Survey Errors and Survey Costs
Wiley.
ISBN
0-471-61171-9
- Ornstein, M.D. (1998). "Survey Research."
Current Sociology
46(4): iii-136.
- Shaughnessy, J. J., Zechmeister, E. B., & Zechmeister, J. S. (2006).
Research Methods in Psychology (Seventh Edition ed.)
. McGraw?Hill Higher Education.
ISBN
0-07-111655-9
(pp. 143?192)
- Ader, H. J., Mellenbergh, G. J., & Hand, D. J. (2008).
Advising on research methods: A consultant's companion
. Huizen, The Netherlands: Johannes van Kessel Publishing.
- Dillman, D.A. (1978)
Mail and telephone surveys: The total design method
. New York: Wiley.
ISBN
0-471-21555-4