Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Strukturfunktionalisme er en metode indenfor sociologien og antropologien , der fokuserer pa at studere de sociale funktioner i en institution for at fa en forstaelse for hele systemets virken. Strukturfunktionalisterner ser samfundet som bygget op af forskellige uafhængige institutioner, som harmonerer med hinanden. Teoretikere som A. R. Radcliffe-Brown og Bronislaw Malinowski var med til at grundlægge retningen, med stærk pavirkning af Emile Durkheim og Max Weber .

I 1960'erne blev strukturfunktionalismen kritiseret for ikke at kunne forklare sociale forandringer og konflikter. Funktionalismen sprang ud af en tid, hvor man sa samfundsstrukturer i en evolutionær linje. Man mente at "vilde" var i den nederste del af udviklingen, derefter "barbarer" og i toppen "civilisation". Ogsa religionen blev set i dette lys: animisme , polyteisme og monoteisme . Funktionalisme var et oprør mod dette, de ville forsta samfund uden historisk og teknologisk kontekst. De ønskede blot at se pa strukturen. Det giver dog i følge kritiken ikke et helt billede af et samfund, da kulturen, ideologien og historiske indvikninger ikke kommer med, hvilket ifølge kritikerne er de instanser, der gør et samfund unikt.