Steve Biko
Steve Biko
(
18. december
1946
?
12. september
1977
) var en anti-
apartheid
-
aktivist
i
Sydafrika
i
1960'erne
og
70'erne
. Han var muligvis et af de individer, der betød allermest for afskaffelsen af apartheid i landet.
Steve Biko personificerede i 1970’erne et helt nyt kapitel i modstanden mod apartheid;
Black Consciousness
. Mens de traditionelle ledere som
Nelson Mandela
,
Walter Sisulu
m.fl. sad i fængsel med
livstidsdomme
, begyndte en ny generation af sorte
universitets
studerende
at organisere sig. De inddelte deres befrielseskamp i to stadier; den
psykologiske
og den fysiske.
Black Consciousness Movement
koncentrerede sig i første omgang om de sorte sydafrikaneres mentale arv som undermennesker og frigørelsen herfra. "The most potent weapon in the hands of the oppressor is the mind of the oppressed", som Biko skrev. Steve Biko døde i 1977 i politiets varetægt, hvilket udløste øjeblikkelig international fordømmelse, og var med til at ophøje Steve Biko til
martyr
og symbol pa kampen mod apartheid.
Steve Biko blev født i 1946, og hele den bevidste del af hans liv kom saledes til at forega under apartheid. Biko voksede op i
Ginsberg Location
(
township
) tæt pa
King Williams Town
; et sted som hans ven
Barney Pityana
kaldte ”et tæt forbundet samfund bestaende af omkring 800 familier, der matte deles om vandhaner og toiletfaciliteter”.
[4]
Biko var en intelligent og succesfuld studerende og modtog derfor et stipendium til Lovedale, et gymnasium udelukkende for sorte afrikanere.
[5]
Herfra blev han bortvist, selvom han var uskyldig i anklagerne, og afsluttede sin gymnasieuddannelse pa en katolsk skole. Han læste derefter til læge pa University of Natal fra 1966, og jura fra 1973 gennem
University of South Africa
(UNISA), et korrespondance-universitet hvor blandt andet
Nelson Mandela
ogsa studerede per korrespondance mens han var i fængsel. Biko fuldførte ikke nogen af studierne, mestendels fordi han endte med at vie størsteparten af sit liv til at opbygge et væld af organisationer der alle havde relation til
Black Conscioussness
-bevægelsen.
Efter at Biko i første omgang havde været medlem af og arbejdet for the
National Union of South African Students
(NUSAS), brød han med studenterforeningen for at danne the
South African Students Organisation
(SASO) i 1968, da han mente at de hvide ”
liberals
”; velmenende hvide studerende som Biko følte havde overtaget kampen imod apartheid pa en reaktionær facon; umuliggjorde sort selvbevidsthed. Fra 1972 arbejdede Biko for
Black Community Programmes
, men blev ”bandlyst” (dvs. at han bl.a. ikke kunne tale med mere end en person af gangen ud over sin nære familie) i 1973 pa grund af den stigende opmærksomhed han padrog sig pga. forskellige artikler og interviews han havde givet, blandt andet under pseudonymet ”
Frank Talk
”. Biko blev dog ved med at være overordentlig aktiv i Black Conscioussness-bevægelsen, og hjalp bl.a. med at starte
Zimele Trust Fund
i 1975.
Biko var saledes Black Consciousness-bevægelsens ”fader” og hoved-inspiration, selvom han gjorde sit yderste for ikke at være dominerende og kontrollerende
[6]
, saledes at andre i bevægelsen kunne fa ligelig del i ansvaret for bevægelsen, og for at modvirke optræk til en personlighedskult.
[7]
Den frygtløshed som Biko udviste overfor enhver autoritet, for eksempel under
SASO-BPC retsagen
i 1976, hans utøvende reaktion overfor enhver krænkelse, og hans manglende overholdelse af hans ”bandlysning” var sandsynligvis kraftigt medvirkende arsager til hans tidlige død. Pa den anden side var det at han abenlyst viste, at han ikke var bange for myndighederne, eller følte nogen form for underlegenhed overfor hvide sydafrikanere, en vigtig medvirkende faktor til at skabe en kultur der i langt højere grad var blottet for angst blandt sorte sydafrikanere.
[8]
Steve Bikos gravsted i King Williams Town i Sydafrika
Biko blev gentagne gange tilbageholdt uden at blive anklaget for noget, og matte døje med lange perioder i isolation i fængslet. Han blev tilbageholdt for sidste gang d.
18. august
1977
, efter at være blevet stoppet af det sydafrikanske sikkerhedspoliti ved en vejafspærring. Han døde i politiets varetægt i september, efter at have været udsat for tortur. Ingen af dem, der var impliceret i hans død, eller nogen anden part, er nogensinde blevet dømt for hans mord. De betjente der var ansvarlige for hans død forsøgte at fa amnesti ved
Truth and Reconcilliation Commission
, men dette blev dem afslaet.
Biko kom fra en familiebaggrund der var præget af bade den vestlige og den traditionelt afrikanske kultur og tankemade.
[9]
Biko var derfor ikke overbevist af den eksklusivistiske
afrikanisme
, som
Pan Africanist Congress
(PAC) advokerede, selv om Bikos familie for det mestes vedkommende støttede denne organisation.
[10]
Biko havde heller ikke synderligt sympati for
ANCs
racefrie (non-racialist) tilgang. Bikos radikale synspunkter og skrifter fra hans ungdomsar, blev stille og roligt modererede i midten af halvfjerdserne, og han endte med at se pa sine tidligere holdninger og artikler som ”overkill”.
[11]
Hvor hans tidlige skrifter meget handlede om en taktisk tilbagetrækning fra racemæssigt integrerede organisationer (selvom alle Black Consciousness’ organisationer havde deltagelse af savel afrikanere, indere og coloureds, summen af hvilket Biko kaldte ”sorte”), fokuserede hans senere tanker og artikler pa at skabe et raceløst
Sydafrika
, samt pa i højere grad at inkludere reelt velvillige hvide sydafrikanere i kampen imod
apartheid
.
[12]
Dette afspejlede Bikos to-trins strategi for Black Consciousness: først bevidsthed om ens situation og psykologiske følelse af underlegenhed, siden hen politisk handling.
- ^
Navnet er anført pa engelsk og stammer fra
Wikidata
hvor navnet endnu ikke findes pa dansk.
- ^
Navnet er anført pa engelsk og stammer fra
Wikidata
hvor navnet endnu ikke findes pa dansk.
- ^
Navnet er anført pa engelsk og stammer fra
Wikidata
hvor navnet endnu ikke findes pa dansk.
- ^
Pityana, Barney ed. et al, “Bounds of Possibility: The Legacy of Steve Biko & Black Consciousness”, Zed Books, 1992
- ^
Lindy Wilson;
Ohio University Press
(2012).
Steve Biko (Ohio Short Histories of Africa)
. books.google.com. s. 23.
ISBN
978-0821420256
.
- ^
Pityana, Barney ed. et al, “Bounds of Possibility: The Legacy of Steve Biko & Black Consciousness”, Zed Books, 1992: 30
- ^
Woods, Donald, “Biko”, Penguin, 1987: 33
- ^
Pityana, Barney ed. et al, “Bounds of Possibility: The Legacy of Steve Biko & Black Consciousness”, Zed Books, 1992: 47, 256
- ^
Magubane, Bernard et al, “ The Road to democracy in South Africa, Volume 2, 1970-1980”, South African Democracy Education Trust, University of South Africa Press, 2006: 121
- ^
Pityana, Barney ed. et al, “Bounds of Possibility: The Legacy of Steve Biko & Black Consciousness”, Zed Books, 1992: 21
- ^
Woods, Donald, “Biko”, Penguin, 1987: 62
- ^
Biko, Steve, “I write what I like”, Bowerdean, 1996: xiii