Steve Biko

Steve Biko
Steve Biko
Personlig information
Pseudonym	Frank Talk
Født	18. december 1946 ; King William's Town , Sydafrika , Tarkastad , Sydafrika
Død	12. september 1977 (30 ar) ; Pretoria , Sydafrika
Politisk parti	South African Students' Organisation , Black People's Convention
Far	Mzingayi Mathew Biko
Mor	Alice 'Mameete'
Ægtefælle	Ntsiki Mashalaba
Barn	Hlumelo Biko
Uddannelse og virke
Uddannelsessted	University of Natal
Beskæftigelse	Borgerrettighedsforkæmper , fagforeningsperson , forfatter , politiker
Fagomrade	Apartheid
Eksterne henvisninger
	Steve Bikos hjemmeside
	Information med symbolet hentes fra Wikidata . Kildehenvisninger foreligger sammesteds. ; [ rediger pa Wikidata ]

Steve Biko ( 18. december 1946 ? 12. september 1977 ) var en anti- apartheid - aktivist i Sydafrika i 1960'erne og 70'erne . Han var muligvis et af de individer, der betød allermest for afskaffelsen af apartheid i landet.

Steve Biko personificerede i 1970’erne et helt nyt kapitel i modstanden mod apartheid; Black Consciousness . Mens de traditionelle ledere som Nelson Mandela , Walter Sisulu m.fl. sad i fængsel med livstidsdomme , begyndte en ny generation af sorte universitets studerende at organisere sig. De inddelte deres befrielseskamp i to stadier; den psykologiske og den fysiske. Black Consciousness Movement koncentrerede sig i første omgang om de sorte sydafrikaneres mentale arv som undermennesker og frigørelsen herfra. "The most potent weapon in the hands of the oppressor is the mind of the oppressed", som Biko skrev. Steve Biko døde i 1977 i politiets varetægt, hvilket udløste øjeblikkelig international fordømmelse, og var med til at ophøje Steve Biko til martyr og symbol pa kampen mod apartheid.

Barndom [ rediger | rediger kildetekst ]

Steve Biko blev født i 1946, og hele den bevidste del af hans liv kom saledes til at forega under apartheid. Biko voksede op i Ginsberg Location ( township ) tæt pa King Williams Town ; et sted som hans ven Barney Pityana kaldte ”et tæt forbundet samfund bestaende af omkring 800 familier, der matte deles om vandhaner og toiletfaciliteter”. ^[4]

Karriere [ rediger | rediger kildetekst ]

Studietid [ rediger | rediger kildetekst ]

Biko var en intelligent og succesfuld studerende og modtog derfor et stipendium til Lovedale, et gymnasium udelukkende for sorte afrikanere. ^[5] Herfra blev han bortvist, selvom han var uskyldig i anklagerne, og afsluttede sin gymnasieuddannelse pa en katolsk skole. Han læste derefter til læge pa University of Natal fra 1966, og jura fra 1973 gennem University of South Africa (UNISA), et korrespondance-universitet hvor blandt andet Nelson Mandela ogsa studerede per korrespondance mens han var i fængsel. Biko fuldførte ikke nogen af studierne, mestendels fordi han endte med at vie størsteparten af sit liv til at opbygge et væld af organisationer der alle havde relation til Black Conscioussness -bevægelsen.

Black Consciousness [ rediger | rediger kildetekst ]

Efter at Biko i første omgang havde været medlem af og arbejdet for the National Union of South African Students (NUSAS), brød han med studenterforeningen for at danne the South African Students Organisation (SASO) i 1968, da han mente at de hvide ” liberals ”; velmenende hvide studerende som Biko følte havde overtaget kampen imod apartheid pa en reaktionær facon; umuliggjorde sort selvbevidsthed. Fra 1972 arbejdede Biko for Black Community Programmes , men blev ”bandlyst” (dvs. at han bl.a. ikke kunne tale med mere end en person af gangen ud over sin nære familie) i 1973 pa grund af den stigende opmærksomhed han padrog sig pga. forskellige artikler og interviews han havde givet, blandt andet under pseudonymet ” Frank Talk ”. Biko blev dog ved med at være overordentlig aktiv i Black Conscioussness-bevægelsen, og hjalp bl.a. med at starte Zimele Trust Fund i 1975. Biko var saledes Black Consciousness-bevægelsens ”fader” og hoved-inspiration, selvom han gjorde sit yderste for ikke at være dominerende og kontrollerende ^[6], saledes at andre i bevægelsen kunne fa ligelig del i ansvaret for bevægelsen, og for at modvirke optræk til en personlighedskult. ^[7]

Fængsel og bandlysning [ rediger | rediger kildetekst ]

Den frygtløshed som Biko udviste overfor enhver autoritet, for eksempel under SASO-BPC retsagen i 1976, hans utøvende reaktion overfor enhver krænkelse, og hans manglende overholdelse af hans ”bandlysning” var sandsynligvis kraftigt medvirkende arsager til hans tidlige død. Pa den anden side var det at han abenlyst viste, at han ikke var bange for myndighederne, eller følte nogen form for underlegenhed overfor hvide sydafrikanere, en vigtig medvirkende faktor til at skabe en kultur der i langt højere grad var blottet for angst blandt sorte sydafrikanere. ^[8]

Død [ rediger | rediger kildetekst ]

Steve Bikos gravsted i King Williams Town i Sydafrika

Biko blev gentagne gange tilbageholdt uden at blive anklaget for noget, og matte døje med lange perioder i isolation i fængslet. Han blev tilbageholdt for sidste gang d. 18. august 1977 , efter at være blevet stoppet af det sydafrikanske sikkerhedspoliti ved en vejafspærring. Han døde i politiets varetægt i september, efter at have været udsat for tortur. Ingen af dem, der var impliceret i hans død, eller nogen anden part, er nogensinde blevet dømt for hans mord. De betjente der var ansvarlige for hans død forsøgte at fa amnesti ved Truth and Reconcilliation Commission , men dette blev dem afslaet.

Holdninger [ rediger | rediger kildetekst ]

Biko kom fra en familiebaggrund der var præget af bade den vestlige og den traditionelt afrikanske kultur og tankemade. ^[9] Biko var derfor ikke overbevist af den eksklusivistiske afrikanisme , som Pan Africanist Congress (PAC) advokerede, selv om Bikos familie for det mestes vedkommende støttede denne organisation. ^[10] Biko havde heller ikke synderligt sympati for ANCs racefrie (non-racialist) tilgang. Bikos radikale synspunkter og skrifter fra hans ungdomsar, blev stille og roligt modererede i midten af halvfjerdserne, og han endte med at se pa sine tidligere holdninger og artikler som ”overkill”. ^[11] Hvor hans tidlige skrifter meget handlede om en taktisk tilbagetrækning fra racemæssigt integrerede organisationer (selvom alle Black Consciousness’ organisationer havde deltagelse af savel afrikanere, indere og coloureds, summen af hvilket Biko kaldte ”sorte”), fokuserede hans senere tanker og artikler pa at skabe et raceløst Sydafrika , samt pa i højere grad at inkludere reelt velvillige hvide sydafrikanere i kampen imod apartheid . ^[12] Dette afspejlede Bikos to-trins strategi for Black Consciousness: først bevidsthed om ens situation og psykologiske følelse af underlegenhed, siden hen politisk handling.

Referencer [ rediger | rediger kildetekst ]

^ Navnet er anført pa engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes pa dansk.
^ Navnet er anført pa engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes pa dansk.
^ Navnet er anført pa engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes pa dansk.
^ Pityana, Barney ed. et al, “Bounds of Possibility: The Legacy of Steve Biko & Black Consciousness”, Zed Books, 1992
^ Lindy Wilson; Ohio University Press (2012). Steve Biko (Ohio Short Histories of Africa) . books.google.com. s. 23. ISBN 978-0821420256 .
^ Pityana, Barney ed. et al, “Bounds of Possibility: The Legacy of Steve Biko & Black Consciousness”, Zed Books, 1992: 30
^ Woods, Donald, “Biko”, Penguin, 1987: 33
^ Pityana, Barney ed. et al, “Bounds of Possibility: The Legacy of Steve Biko & Black Consciousness”, Zed Books, 1992: 47, 256
^ Magubane, Bernard et al, “ The Road to democracy in South Africa, Volume 2, 1970-1980”, South African Democracy Education Trust, University of South Africa Press, 2006: 121
^ Pityana, Barney ed. et al, “Bounds of Possibility: The Legacy of Steve Biko & Black Consciousness”, Zed Books, 1992: 21
^ Woods, Donald, “Biko”, Penguin, 1987: 62
^ Biko, Steve, “I write what I like”, Bowerdean, 1996: xiii

Eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Steve Biko
The Steve Biko Foundation's hjemmeside
Speciale om Steve Biko's ideer Arkiveret 19. juli 2011 hos Wayback Machine
Hvem var Steve Biko?
The relevance of Black Consciousness today

[sprog_enQ993209-1] Navnet er anført pa engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes pa dansk.

[sprog_enQ116468792-2] Navnet er anført pa engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes pa dansk.

[sprog_enQ116468794-3] Navnet er anført pa engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes pa dansk.

[4] Pityana, Barney ed. et al, “Bounds of Possibility: The Legacy of Steve Biko & Black Consciousness”, Zed Books, 1992

[5] Lindy Wilson; Ohio University Press (2012). Steve Biko (Ohio Short Histories of Africa) . books.google.com. s. 23. ISBN 978-0821420256 .

[6] Pityana, Barney ed. et al, “Bounds of Possibility: The Legacy of Steve Biko & Black Consciousness”, Zed Books, 1992: 30

[7] Woods, Donald, “Biko”, Penguin, 1987: 33

[8] Pityana, Barney ed. et al, “Bounds of Possibility: The Legacy of Steve Biko & Black Consciousness”, Zed Books, 1992: 47, 256

[9] Magubane, Bernard et al, “ The Road to democracy in South Africa, Volume 2, 1970-1980”, South African Democracy Education Trust, University of South Africa Press, 2006: 121

[10] Pityana, Barney ed. et al, “Bounds of Possibility: The Legacy of Steve Biko & Black Consciousness”, Zed Books, 1992: 21

[11] Woods, Donald, “Biko”, Penguin, 1987: 62

[12] Biko, Steve, “I write what I like”, Bowerdean, 1996: xiii

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]

[8]

[9]

[10]

[11]

[12]