Steppe

For alternative betydninger, se Steppe (flertydig) . ( Se ogsa artikler, som begynder med Steppe )

Pa dette kort over biomerne vises *stepperne* med gul farve. Se f.eks. pa de nordamerikanske prærier.

Stepper

Steppe er i almindelig tale blot et træløst landskab. I geografien er steppe (som kommer af russisk : степь ) en slette uden træer. I økologisk forstand er steppe et tørt, græsdækket landskab i den tempererede zone, hvor plantevæksten ( vegetationen ) er begrænset pa grund af vandmangel. De eurasiske stepper ligger i kontinentets indre, hvor den arlige nedbør er lav (i gennemsnit under 250 mm/ar) pa grund af den store afstand til havene. Vintrene er meget kolde, mens somrene er varme og tørre, og det betyder, at planternes vækstbetingelser er mest gunstige om foraret og om efteraret. Verdens største, sammenhængende steppeomrade findes i Ukraine, Rusland og naborepublikkerne i Centralasien . Omradet begynder mellem Dnepr og Volga , fortsætter gennem halvørkenerne mellem Uralbjergene og det Kaspiske Hav , videre gennem Turkmenistan , Usbekistan og Kasakhstan til de lave bjerge i Mongoliet , Kina , Kirgisistan , Tadsjikistan og Afghanistan . Vestgrænsen for de klimatisk betingede eurasiske stepper ligger derfor ca. 50 km øst for Bukarest i Rumænien, mens østgrænsen skal findes i Mongoliet. Tættere pa Danmark kan man opleve steppelignende vegetationer (se nedenfor) pa den ungarske puszta , i delstaten Burgenland (Østrig) eller pa østsiden af Harzen -bjergene.

Begrebsafklaring [ rediger | rediger kildetekst ]

Vegetation fra puszta'en i Burgenland . Pa billedet ses Aks-Ærenpris (slanke, bla blomsterstande), Prikbladet Perikon , Tidlig Timian (lave, lyserøde blomster), Dunet Vejbred (brede blade, lyserøde aks) og mange forskellige græsser.

Ikke engang den ungarske puszta kan altsa medregnes til de eurasiske stepper efter plantegeografiske kriterier, men alligevel kaldes østrigske og ungarske, græsdominerede vegetationstyper for ”stepper”. Brugen af denne betegnelse støttes af, at der er rigtigt mange planter og dyr fra disse omrader, som hører hjemme pa de egentlige stepper. Tilmed finder man tekster, hvor ”steppe” betragtes som næsten synonymt med ” pannonisk ”. Stepperne svarer i mange henseender til prærien , selv om man regner med, at prærierne mest domineres af høje græsser, mens de korte græsser er det normale for stepperne. Steppen kan være næsten halvørken og dækket af tørketalende buske, eller den kan være bevokset med græsser. Derfor omfatter begrebet alle landskaber, der pa den ene side er for tørre til at bære skov, men som pa den anden side er for fugtige til at være ørkener.

Primære stepper [ rediger | rediger kildetekst ]

De ægte, dvs. egentlige stepper udvikler sig ofte pa dybmuldede, næringsrige jordtyper og findes kun der pa grund af klimaet. Det er dog ikke nedbørsmængden alene, men ogsa temperaturerne, der gør udslaget. De er nemlig arsag til en høj fordampningsrate i sommertiden, og derfor er det væsentligt, om hovedparten af nedbøren falder i vækstperioden eller i den kuldebetingede dvaleperiode.

Substratstepper [ rediger | rediger kildetekst ]

Selv i de mest tørre egne af Østrig og Ungarn er nedbørsmængden for høj (ca. 500 mm/ar), og den gennemsnitlige arstemperatur er alt for lav (ca. 10° C) til, at der kan udvikles klimabestemte stepper der. Kun under jordbundsforhold med højtliggende karbonat - eller silikatklipper og med et tyndt jordlag med ringe vandkapacitet kan der opsta ”klippestepper” eller ”sandstepper”. Under disse forhold opstar der træfattige, tørketalende vegetationstyper, domineret af græsser og græslignende planter. Dem kalder man edafiske stepper eller substratstepper pa grund af de ugunstige jordbundsforhold, og de findes kun pa yderst sma arealer (jf. Olands Alvar ).

Skovstepper [ rediger | rediger kildetekst ]

Disse jordbundsbetingede steppeomrader danner bade i Tyskland ( Harzens østside), Østrig (det nordlige Burgenland ) og Ungarn ( Pustaen ) mosaikagtige vegetationer, hvor de veksler med en lavtvoksende dunege -kratskov. Dette vegetationsmønster med ægte stepper mosaikagtigt indflettet i større eller mindre trægrupper kaldes med et russisk udtryk for skovstepper .

Sekundære stepper [ rediger | rediger kildetekst ]

Langt den største del af stepperne i Mellemeuropa er sekundærstepper , som findes i omrader, hvor der kunne være skov. Deres opstaen skyldes ikke klimaet og kun delvist jordbundsforholdene, men derimod menneskenes rydning af skoven. Efter at trævæksten var fjernet og pa grund af deres gunstige vandtilførsel, blev disse omrader først og fremmest brugt som græsningsland, og i stedet for tørketalende skove blev der dannet erstatningssamfund , tørkeprægede overdrev, altsa netop sekundærstepper.

Disse græsningsomrader er lige som høslætengene sakaldte ”halvkulturdannelser”, for de har ikke mistet deres naturnære vegetation fuldstændigt. Hvis de skal opretholdes er steppe-græsmarkerne afhængige af, at menneskene fastholder deres brug af dem. Det diskuteres meget, om og i hvilket omfang de store græsædere (som europæiske bisoner , urokser og vildheste ) kan have udskudt den fuldstændige dækning af Mellemeuropa med skov ved deres græsning. Under alle omstændigheder kan den slags dyr i det mindste have fremmet og vedligeholdt træfrie omrader i den tætte skovs grænseomrader og dermed begunstiget lysafhængige steppe- og overdrevsarter, indtil menneskenes husdyr overtog rollen.