Statsradet

Statsradet er et dansk statsorgan, der bestar af den danske monark (kongen eller dronningen), den myndige tronfølger og alle de danske ministre. Statsradet ledes af monarken. I dag er Statsradets væsentligste funktion at foretage den formelle stadfæstelse af de love , som Folketinget har vedtaget. Stadfæstelsen sker ved, at monarken godkender de af Folketinget vedtagne love ved at underskrive disse sammen med den ansvarlige ressortminister. Regeringen orienterer ogsa monarken om de nye lovforslag og beslutningsforslag, som regeringen vil fremsætte for Folketinget. ^[1] Statsradet har i dag hovedsagelig ceremoniel betydning, og der sker ikke pa mødet nogen egentlig drøftelse af de vedtagne lovforslag, der skal stadfæstes. ^[2]

Statsradet er beskrevet i Grundlovens § 17. ^[3]

I Sverige og Norge er Statsrad ogsa betegnelsen for de siddende ministre; pa svensk betegner saledes ett statsrad og pa norsk en statsrad en person, mens et statsrad pa norsk betegner (et møde i) regeringsorganet.

Statsradet historie i Danmark [ rediger | rediger kildetekst ]

Statsrad blev indført 22. marts 1848 i forbindelse med Martsrevolutionen , der ledte til vedtagelsen af Junigrundloven fa maneder senere. Statsradet afløste gehejmestatsradet som Danmarks regering. Den vigtigste forandring var, at der forudsattes enighed mellem medlemmerne i alle vigtigere spørgsmal og handlefrihed for de enkelte medlemmer i mindre vigtige anliggender.

I Danmarks Riges Grundlov af 1849 hed det i § 21, at ministrene i forening udgør statsradet. Kongen var saledes ikke efter 1849-grundloven en del af Statsradet. ^[4]

Indtil da var radet at opfatte som et "radgivende organ" for regenten, idet regenten jo ikke var en del af sin egen stab, det var jo og havde været siden enevældens indførelse at opfatte som en stab af radgivere for regenten.

Præciseringen af regentens og tronfølgerens deltagelse i statsradet skete for at understrege, at der ikke var noget regeringsorgan udenfor eller oven over statsradet.