Stagflation

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Stagflation er en sammentrækning af ordene stagnation og inflation . Udtrykket dækker i makroøkonomien over, at inflationen er stigende (eller høj), mens produktionen i samfundet er faldende (eller blot ikke stigende).

Fænomenet kan opsta, nar en økonomi oplever et negativt udbudsstød, f.eks. i form af stigende oliepriser .

I 1960'ernes Storbritannien og i 1970'ernes USA under præsident Richard Nixon oplevede man stagflation. Men ogsa i starten af 2000'erne oplevede verden stigende oliepriser og stigende arbejdsløshed . Dette førte til stigende priser, mens produktionen faldt.

Kilde [ rediger | rediger kildetekst ]

  • Mankiw, N. Gregory (2003). Macroeconomics (engelsk) (5. udgave udgave). New York City : Worth Publishing. s. 253-254. ISBN   0-7167-5237-9 .

Se ogsa [ rediger | rediger kildetekst ]