Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En
spinning mule
er en maskine, der bruges til at spinde
bomuld
og andre fibre. De blev fra det sene 18. til det tidlige 20. arhundrede i vid udstrækning brugt i spinderierne i
Lancashire
og andre steder. Mules blev i par betjent af en arbejder, der blev assisteret af to drenge: den lille piecer og den store eller side piecer. Maskinen bar op til 1320
tene
og kunne være 140 fod (46 m) lang, og ville over en afstand pa 5 fod (1,5) bevæge sig frem og tilbage fire gange i minuttet..
[1]
Den blev opfundet af
Samuel Crompton
mellem 1775 og 1779. I 1825 tog
Richard Roberts
patent pa den selvvirkende (automatisk) mule. Ved dens højdepunkt var der alene i Lancashire 50 millioner mule tene. Moderne versioner benyttes stadig til niche produktion og bruges til at spindle uldne garn fra fornemme og ædle fibre sasom
cashmere
, ultrafint
merino
og
alpaca
til markedet for strikkevarer.
[2]
[3]
Spinning mule spinder tekstilfibre om til
garn
vha. en sporadisk proces.
[4]
Rovingen
bliver i det trækkende slag trukket gennem ruller og bliver snoet; pa vej tilbage bliver den svøbt omkring tenen. Dens rival,
throstle frame
eller
ring frame
benytter en uafbrudt proces, hvor rovingen bliver trukket, snoet og viklet rundt i en mekanisme. Mulen var den mest almindelige spindingsmaskine fra 1790 indtil omkring 1900 og blev stadig helt frem til de tidlige 1980'erne brugt til fine garn. I 1890 havde et typisk
bomuldsspinderi
over 60 muler, hver med 1320 ten,
[5]
som kunne betjenes og opereres fire gange i minuttet i 56 timer om ugen.
- ^
Catling 1986
, s. 11
- ^
"Bigagli"
.
Bigagli automatic spinning mules
(italiensk). 2012
. Hentet 13. december 2012
.
- ^
"Cormatex"
.
Modern automatic spinning mules, bale breakers and carding machines used for woolen and cashmere products
(italiensk og engelsk). 2012. Arkiveret fra
originalen
18. december 2014
. Hentet 13. december 2012
.
- ^
Marsden 1884
, s. 109
- ^
Nasmith 1895
, s. 109