Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Solens kerne
siges at ga fra centrum af solen til omkring 0,2 til 0,25
solradier
,
[1]
og det er den varmeste del af solen og
solsystemet
. Kernen har en
massetæthed
pa 150 g/cm³ (150 gange massetætheden af
vand
) ved centrum, og en temperatur pa 15 millioner
Kelvin
(solens overflade er ca. 6.000 Kelvin).
[2]
Kernen bestar af varmt komprimeret gas i
plasmaform
(ioniseret gas), ved et (estimeret) tryk pa 265 milliarder
bar
(26,5
peta
pascal
(PPa)) ved kernens centrum.
Kernen indenfor 0,25 solradier, indeholder næsten 50% af solens masse, men kun omkring 2% af solens rumfang.
[3]
[4]
Desuden produceres størstedelen af solens
fusionsenergi
indenfor 0,10 solradier af kernens centrum.
[5]
Der er to forskellige reaktioner i kernen som omdanner 4 hydrogenkerner til en heliumkerne;
proton-proton-kædereaktionen
, som er ansvarlig for størstedelen af solens energi, og
CNO-cyklussen
.
[6]
Energi bliver produceret af
exoterme
reaktioner (
kernefusion
) der hovedsageligt omdanner
hydrogen
til
helium
. Kernen er den eneste del af solen hvor der produceres en mærkbar mængde varme via fusion: resten af solen opvarmes via varmeoverførsel fra kernen og ud efter. Al energi, der produceres af fusion i kernen, skal gennemtrænge flere pa hinanden liggende lag til solens
fotosfære
, før det kan komme ud i rummet som
sollys
eller
kinetisk energi
i form af partikler.
Omkring 3,7
×
10
38
protoner
(hydrogenkerner), svarende til 600 millioner ton, konverteres til heliumkerner i sekundet, hvilket frigiver en energi pa 380
yottawatt
(3,8
×
10
26
watt
).
[6]
De højenergi-
fotoner
(
gamma
- og
røntgenstraling
) der udløses ved fusionen i kernen tager lang tid om at na solens overflade, bl.a. da de nedbremses af den indirekte rejse, savel som den konstante absorption og emission ved lave energier i solens
kappe
. Estimater for "fotonrejsetiden" gar fra op til 50 millioner ar
[7]
helt ned til 17.000 ar.
[8]
Efter den sidste tur gennem det konvektive ydre lag til den transparente "overflade" af
fotosfæren
, undslipper fotonerne som
synligt lys
. Hver gammastrale i solens kerne bliver konverteret til adskillige millioner lysfotoner før det kommer ud i rummet. Fusionsreaktionerne i kernen udvikler ogsa
neutrinoer
, men til forskel for fotonerne reagerer de sjældent med andre stoffer og kan derfor undslippe solen næsten med det samme. I mange ar var malingerne af neutrinoer produceret af solen meget lavere end teorierne omkring dette havde forudset, et problem som man senere har løst gennem en bedre forstaelse for
neutrino oscillation
.
- ^
Garcia, Ra; Turck-Chieze, S; Jimenez-Reyes, Sj; Ballot, J; et al. (juni 2007). "Tracking solar gravity modes: the dynamics of the solar core".
Science
.
316
(5831): 1591-3.
Bibcode
:
2007Sci...316.1591G
.
doi
:
10.1126/science.1140598
.
ISSN
0036-8075
.
PMID
17478682
.
- ^
"Arkiveret kopi"
. Arkiveret fra
originalen
29. marts 2019
. Hentet 6. juli 2016
.
- ^
"StackExchange diskussion om "Mass of sun's core"
"
(engelsk)
. Hentet 7. juli 2016
.
- ^
Charles Q. Choi (20. november 2014).
"Earth's Sun: Facts About the Sun's Age, Size and History"
(engelsk).
Space.com
(eget af
Purch
)
. Hentet 7. juli 2016
.
- ^
Bolte, Mike; Waters, Rick; Wilden, Brenda (februar 2000).
"NUCLEAR FUSION IN THE SUN"
(engelsk). www.ucolick.org
. Hentet 7. juli 2016
.
- ^
a
b
McDonald, Andrew; Kennewell, John (2014).
"The Source of Solar Energy"
.
Bureau of Meteorology
. Commonwealth of Australia
. Hentet 28. august 2014
.
- ^
Lewis, Richard (1983).
The Illustrated Encyclopedia of the Universe
. Harmony Books, New York. s.
65
.
- ^
Plait, Phil (1997).
"Bitesize Tour of the Solar System: The Long Climb from the Sun's Core"
. Bad Astronomy
. Hentet
2006-03-22
.
|
---|
Struktur
| | |
---|
Atmosfære
| |
---|
Udvidet
struktur
| |
---|
Solrelaterede
fænomener
| |
---|
Tilgrænsende emner
| |
---|
|