Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
	Socialministeriet pa Holmens Kanal
Overblik
Etableret	2007, 1920
Jurisdiktion	Kongeriget Danmark
Hovedkvarter	Holmens Kanal 22, 1060 København K
Antal ansatte	222
Underliggende myndigheder	Ankestyrelsen ; Social- og Boligstyrelsen ; Familieretshuset ; Børneradet ; Kofoeds Skole ;
Ledelse
Minister	Pernille Rosenkrantz-Theil (Social- og Boligminister) ; Mette Kierkgaard (Ældreminister) ;
Departementschef	Jens Strunge Bonde
Eksterne henvisninger
	sm.dk

Social-, Bolig- og Ældreministeriet er et dansk ministerium , der beskæftiger sig med social-, bolig- og ældreomradet.

Ministeriet er under sit nuværende navn oprettet efter folketingsvalget 2022 , men har rødder i et af de ældste ministerier, Indenrigsministeriet (oprettet 1848), og i Socialministeriet, som var udskilt fra Indenrigsministeriet mellem 1929 og 2007. I 2007 blev Socialministeriet nedlagt, og socialpolitikken blev sammen med blandt andet indenrigsomradet overført til Velfærdsministeriet , der i 2009 skiftede navn til Indenrigs- og Socialministeriet.

Ministeriet er med en samlet bevilling pa finansloven pa 202,9 milliarder kroner (2016) ^[2] det økonomisk tungeste af alle ministerier.

Historie [ rediger | rediger kildetekst ]

Socialministeriet [ rediger | rediger kildetekst ]

I 1918-1920 ledede minister Thorvald Stauning Indenrigsministeriets kontor for arbejder- og sociale spørgsmal.

Det første officielle socialministerium blev oprettet 5. april 1920 med borgmester Jens Jensen (S) som socialminister. Det eksisterede dog kun en maned indtil 5. maj 1920 , for med folketingsvalget efter paskekrisen i 1920 dannedes en ny regering ? med Niels Neergaard (V) i spidsen ? uden et socialministerium. Ved regeringsskiftet 23. april 1924 blev Ministeriet Neergaard III afløst af den første socialdemokratiske regering, Ministeriet Thorvald Stauning I . Det første reelle socialministerium var en kendsgerning med redaktøren for Social-Demokraten Frederik Borgbjerg som socialminister. Ministeriet Stauning I blev den 14. december 1926 afløst af Ministeriet Madsen-Mygdal (V), som ikke oprettede noget socialministerium, men i stedet et Ministerium for Sundhedsvæsenet . Efter valget i 1929 hvor Stauning igen kom til magten, blev ministeriet genoprettet 30. april 1929 . Det har siden eksisteret som ministerium, men har dog adskillige gange været slaet sammen med andre ministerier.

Arbejdsministeriet blev udskilt fra Socialministeriet, men ministerierne blev atter slaet sammen i 1945-1947 og 1950-1953, og havde helt frem til 1980'erne adresse samme sted.

Velfærdsministeriet og Indenrigs- og Socialministeriet [ rediger | rediger kildetekst ]

Velfærdsministeriet blev oprettet i 2007 ved at sammenlægge Socialministeriets ressortomrade med omrader fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet , Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender og Økonomi- og Erhvervsministeriet . ^[3] Ministeriet blev oprettet ved regeringsdannelsen efter folketingsvalget 2007 . I forbindelse med Regeringen Lars Løkke Rasmussen I tiltræden skiftede ministeriet 7. april 2009 navn fra det oprindelige Velfærdsministeriet til Indenrigs- og Socialministeriet. ^[4] Mindre end et ar efter ophørte ministeriet med at eksistere idet det ved regeringsrokaden 23. februar 2010 erstattedes af det genoprettede Socialministerium og Indenrigs- og Sundhedsministerium . ^[5]

Ministeriet havde ansvaret for hele socialomradet, herunder Radet for Socialt Udsatte , Frivilligradet , Ankestyrelsen , Servicestyrelsen , SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og tidligere ogsa Sikringsstyrelsen . Derudover overtog ministeriet opgaver vedrørende indenrigsforhold, herunder CPR -administrationen, Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut samt statsforvaltningerne fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet . Fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender overtog Velfærdsministeriet sager om børne-, ungdoms- og familiepolitik, og fra Økonomi- og Erhvervsministeriet tilførtes ansvaret for koordinering af handicapomradet .

Samtidig med navneskiftet 7. april 2009 blev forskellige omrader der tidligere hørte under ministeriet overført til Beskæftigelsesministeriet . Det gjaldt Afdelingen for ligestilling , Ydelseskontoret og Sikringsstyrelsen . ^[6]

Som Velfærdsministeriet var ministeriet det tungeste ministerium med udgifter for 242 mia. kr. pa Finansloven .

Indenrigs- og Socialministeriet kontorer var ligesom det nuværende ministerium placeret pa Holmens Kanal .

Seneste omdannelser [ rediger | rediger kildetekst ]

Socialministeriet blev genoprettet som et selvstændigt ministerium i 2010 ved udskillelse fra Indenrigs- og Socialministeriet . I 2011 skiftede det navn til Social- og Integrationsministeriet der blev indlemmet sagsforhold fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration , der blev nedlagt. Endvidere fik ministeriet mindre sagsomrader fra bl.a. Justitsministeriet .

I 2012 blev Nina Eg Hansen direktør i ministeriet. ^[7]

I 2013 skiftede ministeriet navn til Social-, Børne- og Integrationsministeriet. I forbindelse med navneskiftet i 2013 overførtes ressortansvaret for dagtilbud til børn i førskolealderen (0-6 ar) fra det tidligere Børne- og Undervisningsministeriet , nu Undervisningsministeriet, samt sager vedrørende socialøkonomiske virksomheder fra Erhvervs- og Vækstministeriet til Social-, Børne- og Integrationsministeriet.

Et nyt navneskift fulgte i 2014, denne gang til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold, idet ministeriet samtidig overtog afdelingen for ligestilling fra det hidtidige Ministeriet for Ligestilling og Kirke . ^[8]

Den 28. juni 2015 blev ministeriet omdannet til Social- og Indenrigsministeriet og der blev flyttet opgaver til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet mens ministeriet overtog opgaver fra det daværende Økonomi- og Indenrigsministeriet . ^[9]

Efter en kongelig resolution 21. januar 2021 overførtes indenrigsomradet til det nyoprettede Indenrigs- og Boligministerium og ældreomradet blev overført fra Sundheds- og Ældreministeriet , hvorefter ministeriets navn blev ændret fra Social- og Indenrigsministeriet til Social- og Ældreministeriet. ^[10]