- Denne artikel omhandler socialgruppemodellen generelt. For Kaare Svalastogas bog, se
Social rang og mobilitet
.
Socialgruppemodellen
er et dansk forsøg pa at beskrive et
samfunds
stratifikation
.
Modellen
bygger pa en antagelse om, at der findes en række
socialgrupper
, som er hierarkisk placeret over hinanden.
[1]
:54
Den første socialgruppemodel blev defineret af den dansk-norske
sociolog
Kaare Svalastoga
i
1961
, og den blev senere modificeret af
Socialforskningsinstituttet
. Socialgrupperne blev imidlertid kritiseret i slutningen af
1960'erne
og frem, og stratifikationsanalyser benytter i dag sjældent socialgruppebegrebet.
[2]
:89
Socialgruppe-begrebet er tog med Svalatogas definition udgangspunkt i et
funktionalistisk
samfundssyn
,
[1]
:54
men det er tæt beslægtet med
klassebegrebet
, som det findes hos
Karl Marx
, og
Max Webers
klasse-, stand- og parti-begreber.
Socialgruppebegrebet har rødder i
efterkrigstidens
samfund, hvor den kvantitative metode vandt indpas i den sociologiske forskning.
[3]
:339-340
Pa daværende tidspunkt var Kaare Svalastoga
professor
i sociologi ved
Sociologisk Institut
pa
Københavns Universitet
, hvor han bedrev
positivistisk
,
strukturfunktionalistisk
forskning
.
[4]
I
1954
gennemførte han en stort anlagt, international undersøgelse med en dansk del med henblik pa at kortlægge den sociale stratifikation i de moderne vestlige samfund. Da undersøgelsen tog udgangspunkt i strukturfunktionalismen, antog Svalastoga, at samfundet er
differentieret
pa baggrund af funktioner, og
mennesker
søger mod forskellige funktioner alt efter hvilke
kompetencer
, de har.
[5]
:60-61
Denne selektionsproces sker pa baggrund af et system af "sociale belønninger og straffe,"
[6]
:11-12
hvor
prestige
er et centralt element. Baggrunden var saledes, at de mest kvalificerede mennesker søger mod de mest prestigefyldte poster og
erhverv
, og ifølge Svalastoga var det derfor gavnligt at kortlægge netop den hierarkiske fordeling af prestige.
Konkret blev undersøgelsen foretaget som en
survey
blandt 3000 danskere. En del af
spørgeskemaet
bestod i, at fa deltagerne til at rangere 75
stillingsbetegnelser
efter deres implicitte prestige. Efterfølgende undersøgte Svalastoga sammenhængen mellem stillingernes anseelse og en række
baggrundsvariable
. Konklusionen blev, at især arbejdsstilling, uddannelse og antal underordnede, som ifølge Svalastoga bedst forklarede prestigeniveauet, og pa baggrund af dette konstruerede Svalastoga ni trin, hvorunder alle tilknytninger til arbejdsmarkedet kan placeres pa baggrund af arbejdsstilling.
[5]
:60
Modellens ni trin blev inddelt i tre hovedkategorier:
Overklasse
,
middelklasse
og
arbejderklasse
. Herunder er der tre trin for hver overkategori: Højere, mellemste og lavere. Dette betyder, at den endelige stratifikation falder inden for følgende ni trin:
[6]
:64-67
- Højere overklasse:
Kongehusets medlemmer
- Mellemste overklasse:
Statsministre
,
ambassadører
,
biskopper
og
departementschefer
- Lavere overklasse: Stillinger med over 100 ansatte samt
funktionærer
og
embedsmænd
med særlig uddannelse fx
professorer
- Højere middelklasse:
Selvstændige
med 25-100 ansatte, embedsmænd med akademisk uddannelse
- Mellemste middelklasse: Selvstændige med 5-25 ansatte, funtionærer med 10-50 underordnede og/eller med studentereksamen
- Lavere middelklasse: Selvstændige med 1-5 ansatte samt funktionærer med 9-10 ars skolegang
- Højere arbejderklasse: Selvstændige uden ansatte samt
faglærte arbejdere
- Mellemste arbejderklasse:
Ufaglærte
samt mindre selvstændige sasom
skopudsere
og
gadesælgere
- Lavere arbejderklasse: F.eks.
sexarbejdere
,
vagabonder
,
vaneforbrydere
, langvarigt forsorgsunderstøttede
Kritik af den funktionalistiske socialgruppemodel
[
rediger
|
rediger kildetekst
]
Modellen har imidlertid mødt kritik pa en række fronter. Blandet andet af de arsager er Svalatogas stratifikationstrin ikke blevet anvendt af andre sociologer i fremtidig forskning.
[1]
:55
For det første er det ikke muligt med det
metodologiske
og
metodiske
udgansgpunkt at pavise, om det rent faktisk er
ulighed
i prestige mellem forskellige stillinger, da det antages, at dette netop finder sted. Surveyens respondenter matte rangere stillingerne efter hinanden, og det var ikke muligt at mene, at de var ligestillede, og undersøgelsen matte saledes nødvendigvis finde, at der var en stratificeret fordeling af prestige.
For det andet kan det være svært at forestille sig, at stillinger med en lavere grad af prestige er mindre nødvendige for samfundets overlevelse. Da undersøgelsen tager udgangspunkt i strukturfunktionalismen, mente Svalastoga, at stillinger med høj prestige tiltrak højkompetente mennesker, og dette var en bade naturlig og ønskværdig selektionsproces, da de vigtigste poster derfor blev besat af mennesker med de nødvendige kvalifikationer. Svalastoga er imidlertid blevet kritiseret for ikke at kunne forklare, hvorfor den funktion, en biskop udfører, er mere nødvendig for samfundet end den funktion, en gadesælger udfører.
[5]
:61
For det tredje mødte modellen og dens præmisser kritik fra den
marxistiske forskningstradition
, hvor
klassekamp
og
-konflikt
er set som den afgørende akse i samfundets stratifikation,
struktur
og
udvikling
. Svalatogas undersøgelsesdesign undersøgte den sociale konsensus, der er om sammenhængen mellem stilling og prestige, hvilket implicerer, at konflikt ikke er tilstede; tvært imod antages det, at mennesker accepterer forskellen i prestige, siden der er enighed om fordelingen af anseelse. Derudover grupperer Svalastoga mennesker fra de to klasser, der ifølge marxismen er pa spil i det kapitalistiske samfund:
Bourgeoisiet
og
proletariatet
.
[1]
:58
I den lavere middelklasse sidestiller han eksempelvis en selvstændig med ansatte, dvs. en kapitalist, med en funktionær, dvs. en lønarbejder.
Selvom Kaare Svalastogas første socialgruppemodel og dens ni trin ikke vandt indpas i den videre sociologiske forskning, fik modellen alligevel betydning, da Socialforskningsinstituttet gik videre med en bearbejdet version af modellen.
[5]
:61-62
I den genbearbejdede model tager man ikke længere udgangspunkt i, at social ulighed er en nødvendighed og naturligt for et samfund. Ikke desto mindre accepterede man, at modellens trin i nogen grad kunne repræsentere den
sociale ulighed
i Danmark, ligesom at man fastholdt uddannelse og antallet af underordnede som objektive forhold, hvorudfra den sociale stratifikation kan udledes.
[1]
:55-56
I den anden socialgruppemodel er det imidlertid ikke udelukkende prestige, der er omdrejningspunktet for opdelingen. Stilling, uddannelse og antallet af underordnede ses ogsa som udtryk for graden af kontrol over eget og andres
arbejde
, da dette bade kan opnas ved at have
ejendomsret
over
produktionsmidler
, at udøve
lederskab
i en
organisation
og med langvarig
erhvervsuddannelse
.
[5]
:61
Da Socialforskningsinstituttet tilpasser Svalastogas model, ender man med en simplificeret version, der bestar af 5 trin. Modellen har under socialgrupperne en række kategorier, som man tildeles, hvis man lever op til et af underkategoriernes kriterier. Ejer man eksempelvis en virksomhed i en by med 25 ansatte falder man i kategorien "Selvstændige i byerhverv med 21 ansatte eller derover", og tilhører derfor kategorien "Store selvstændige" og saledes ogsa socialgruppe I.
[1]
Socialgruppe
|
Kategori
|
Andel af befolkningen
[a]
|
Underkategori
|
I
|
Store selvstændige
|
2 %
|
Selvstændige i byerhverv med lang, videregaende uddannelse
|
Selvstændige i byerhverv med 21 ansatte eller derover
|
Godsejere
|
Top-funktionærer
|
6 %
|
Funktionærer med lang, videregaende uddannelse
|
Funktionærer med 51 underordnede eller derover
|
II
|
Større selvstændige
|
2 %
|
Selvstændige i byerhverv med mellemlang, videregaende uddannelse
|
Selvstændige i byerhverv med 6-12 ansatte
|
Højere funktionærer
|
12 %
|
Funktionærer med mellemlang, videregaende uddannelse
|
Funktionærer med 11-50 underordnede
|
III
|
Mindre selvstændige i byerhverv
|
9 %
|
Selvstændige med 0-5 ansatte
|
Mindre selvstændige i landbrug
|
6 %
|
Gardejere
|
Mellemfunktionærer
|
12 %
|
Funktionærer med 1-10 underordnede
|
IV
|
Husmænd
|
1 %
|
|
Underordnede funktionærer
|
20 %
|
Funktionærer med 0 underordnede
|
Faglærte arbejdere
|
11 %
|
|
V
|
Ikke-faglærte arbejdere
|
17 %
|
|
Uden for socialgruppeinddelingen
|
2 %
|
De der ikke har og aldrig har haft arbejde
|
- ^
Tallene i procent kommer fra Levekarsundersøgelsen i 1986 af Socialforskningsinstituttet. Tallene dækker over alle danskere det pagældende ar i den erhvervsaktivealder, dvs. mellem 30 og 69, og inddelingen tager højde for familieenheden.
|
Modellen var udgangspunktet for SFI's levekarsundersøgelser fra
1976
,
1986
og
2000
, ligesom modellen er senere blevet brugt uden for SFI's egne undersøgelser.
[7]
Man er imidlertid holdt op med at bruge modellens fem definerede trin til at forsta samfundets stratifikation, da ændringer i andelene mellem trinene ikke nødvendigvis afspejler ændringer i
levekar
, som den blev udviklet til at kortlægge, men derimod ændringer i
arbejdsmarkedets struktur
og befolkningens
uddannelsesgrad
.
[2]
:115
Der er eksempelvis sket et fald i antallet af mindre selvstændigt erhvervsdrivende herunder i landbruget blandt andet pa grund af teknologiske fremskridt, der gør, at der er brug for færre mennesker, og at flere søger mod videregaende uddannelse. Det betød ifølge SFI, at man ikke længere havde noget "tidssvarende bud pa hvordan befolkningens fordeling pa socialgrupper bør se ud".
[7]
Selvom Socialforskningsinstituttet stoppede med at benytte socialgruppemodellen har denne ogsa affødt nyere stratifikationsmodeller, der i høj grad ligner.
Arbejderbevægelsens Erhvervsrad
har eksempelvis defineret en model med fem grupper, der er inspireret af SFI's anden socialgruppemodel.
[8]
:93
I denne model kaldes grupperne imidlertid for klasser, men det er ifølge sociolog
Carsten Strøby Jensen
til diskussion hvorvidt dette blot er en sproglig pointering.
[2]
:115
Ogsa Kaare Svalatogas ni stratifikatoriske trin var fordelt pa klasser - overklasse, middelklasse og arbejderklasse - men i den tredje model indgar ogsa en underklasse, der bestar af mennesker uden for arbejdsmarkedet og pa overførselsindkomst.
[9]
Pa den made forsøger denne model at indfange et mere fyldestgørende tværsnit af den sociale lagdeling, i og med man ikke udelukker mennesker uden for arbejdsmarkedet eller blot tildeler dem samme klasse som en eventuelt arbejde ægtefælle, som Socialforskningsinstituttet gjorde.
[1]
:57
Klasse (socialgruppe)
|
Definition
[a]
|
Andel af befolkningen
[b]
|
Underkategorier
|
Overklassen
|
Mennesker med indkomst 3 gange over medianindkomsten. Personer uden videregaende uddannelse er dog undtaget, medmindre de er selvstændige eller topledere.
|
1,5 %
|
Selvstændige med indkomst over 3 gange medianindkomsten
|
Topledere med indkomst over 3 gange medianindkomsten
|
Andre personer med kort, mellemlang eller lang videregaende uddannelse med indkomst over 3 gange medianindkomsten
|
Højere middelklasse
|
Mennesker med indkomst mellem 2 og 3 gange medianindkomsten. Personer uden videregaende uddannelse er dog undtaget, medmindre de er selvstændige eller topledere.
|
9,9 %
|
Selvstændige med indkomst i intervallet 2-3 gange medianindkomsten
|
Lønmodtagere med ledelsesansvar med indkomst i intervallet 2-3 gange medianindkomsten
|
Andre personer med kort, mellemlang eller lang videregaende uddannelse med indkomst i intervallet 2-3 gange medianindkomsten
|
Øvrige personer med en lang videregaende uddannelse uanset indkomst
|
Middelklassen
|
Mennesker med indkomst under 2 gange medianindkomsten. Personer uden videregaende uddannelse er dog undtaget, medmindre de er selvstændige eller har lederansvar.
|
23,2 %
|
Selvstændige med indkomst under det dobbelte af medianindkomsten
|
Lønmodtagere med ledelsesansvar med indkomst under det dobbelte af medianindkomsten
|
Andre personer, som har en kort eller mellemlang videregaende uddannelse med en indkomst under det dobbelte af medianindkomsten
|
Arbejderklasssen
|
Mennesker med faglært uddannelse, en gymnasial uddannelse og ufaglærte.
|
44,6 %
|
Personer med erhvervsfaglig uddannelse, som ikke er i en af de øvre klasser
|
Personer med gymnasial uddannelse, som ikke er i en af de øvre klasser
|
Ufaglærte, som ikke indgar i en af de øvre klasser
|
Underklassen
|
Personer, der var i beskæftigelse mindre end 20 % af aret. Selvstændige er undtaget.
|
20,8 %
|
|
- ^
Kun personer mellem 18 og 59 ar medtages. Studerende, hjemmeboende børn og personer pa 60 og opefter medtages ikke.
[9]
- ^
Tallene i procent afspejler fordelingen i 2012.
[10]
:3
|
- ^
a
b
c
d
e
f
g
Hansen, Erik Jørgen
;
Andersen, Bjarne Hjort
(2000).
Et sociologisk værktøj: Introduktion til den kvantitative metode
. København:
Hans Reitzels Forlag
.
ISBN
978-87-412-2639-2
.
- ^
a
b
c
Jensen, Carsten Strøby
(2016).
Sociale forskelle og social stratifikation: I sociologisk perspektiv
. København:
Hans Reitzels Forlag
.
ISBN
978-87-412-5556-9
.
- ^
Steinmetz, George
(2007). "American Sociology before and after World War II: The (Temporary) Settling of a Disciplinary Field". I Calhoun, Craig (red.).
Sociology in America: A History
. Chicago:
University of Chicago Press
.
doi
:
10.7208/chicago/9780226090962.003.0009
.
ISBN
9780226090948
.
- ^
Gundelach, Peter (17. december 2020).
"Kaare Svalastoga"
.
Den Store Danske
.
Foreningen Lex.dk
. Hentet 14. marts 2023
.
{{
cite web
}}
: CS1-vedligeholdelse: url-status (
link
)
- ^
a
b
c
d
e
Kruse, Filip (2005). "Sociale klasser og sociale grupper".
Sociologi og socialt arbejde
(3. udgave). Frederiksberg:
Danmarks Forvaltningshøjskoles Forlag
.
ISBN
87-7392-612-4
.
- ^
a
b
Svalastoga, Kaare
;
Wolf, Preben
(1961).
Social rang og mobilitet
. København:
Gyldendals Uglebøger
.
ISBN
87-00-48111-4
.
- ^
a
b
Ploug, Niels (14. august 2008).
"Danskernes levekar ? en solstralehistorie"
.
vive.dk
.
SFI
. Hentet 14. marts 2023
.
{{
cite web
}}
: CS1-vedligeholdelse: url-status (
link
)
- ^
Olsen, Lars
;
Ploug, Niels
;
Andersen, Lars
;
Sabiers, Sune Enevoldsen
;
Andersen, Jørgen Goul
(2014).
Klassekamp fra oven: Den danske samfundsmodel under pres
. København:
Gyldendal
.
ISBN
9788702167009
.
- ^
a
b
Dokumentationsnotat om inddeling i de fem sociale klasser
(PDF)
(Rapport). København:
Arbejderbevægelsens Erhvervsrad
. marts 2021
. Hentet 14. marts 2023
.
- ^
De sociale klasser i Danmark 2012
(PDF)
(Rapport). København:
Arbejderbevægelsens Erhvervsrad
. 17. oktober 2014
. Hentet 14. marts 2023
.