Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Smilodon
var en
slægt
af meget avancerede
sabelkatte
(tilhørende de
ægte katte
). Et utal af
arter
er blevet beskrevet, men der har sandsynligvis blot eksisteret tre forskellige arter, nemlig
S. gracilis
,
S. fatalis
og
S. populator
.
Smilodon
hører til de dolktandede sabelkatte, karakteriserede ved lange slanke tænder modsat de kortere og oftest savtakkede scimitartandede katte.
[1]
Modsat
populærvidenskabelige
bøger er der ingen bevis for at
Smilodon
skulle have jaget
mammutter
, der har tværtimod nærmere været tale om
bovider
. Til trods for at navnet sabeltiger ofte bruges, er den moderne
tiger
ikke nært beslægtet med sabelkattene.
[2]
Smilodon
var formodentlig nært beslægtet med den ligeledes uddøde slægt
Megantereon
.
- S. gracilis
er den mest primitive af de tre arter og er udelukkende fundet i
Nordamerika
(2,5mio. ? 0,5 mio). Den var som navnet antyder lettere bygget og havde desuden kortere hjørnetænder end de senere
S. fatalis
og
S. populator
.
- S. fatalis
(1,2 mio ? 0,01 mio, dvs. indtil for omkring 10.000 ar siden) er den mest kendte art og er fundet i et stort antal i tjæresøerne i
Los Angeles
(
La Brea
). Den var meget massiv af bygning og havde lange særdeles kraftige forben, hvilket ville have givet den en
hyæneagtig
positur i levende live. De lange hjørnetænder var modsat slægten
Homotherium
ikke savtakkede, men kunne dog have en svag ribbet skærekant, som ofte blev slidt ned. Den var udbredt over det meste af det sydlige Nordamerika og dens sydlige udbredelsesgrænse var
Peru
i Sydamerika.
- S. populator
(1,2 mio. ? 0,01 mio) var den mest ekstreme af de tre arter. Hjørnetænderne var enorme, ca. 25 cm lange fra spids til rod, stikkende mere end 15 cm udenfor gummen. Den var utrolig massiv og havde en skulderhøjde pa omkring de 125 cm og en beregnet vægt pa over 380 kg. Kun den gigantiske nordamerikanske løve
Panthera leo atrox
var større.
S. populator
var udbredt over det meste af det østlige
Sydamerika
, dog er de bedste fund gjort i
Argentina
.