Slaget ved Halmstad , ogsa benævnt slaget ved Fyllebro , var et afgørende slag under skanske krig mellem Sverige og Danmark . Det stod uden for Halmstad den 17. august 1676, da en dansk hær blev besejret. Med sejren afværgedes en dansk trussel mod Goteborg. I stedet kunne svenskerne samle forstærkninger og senere besejre den danske hær i slaget ved Lund . Slaget ved Halmstad blev det sidste slag mellem danskere og svenskere i Halland .

Baggrund [ rediger | rediger kildetekst ]

Under arene 1675?1679 var Sverige involveret i krige pa flere fronter: i Nordtyskland mod Brandenburg , i Skane mod Danmark, i Bohuslan og Jamtland mod norsk-danske styrker og i det sydlige Østersøen mod Danmark og Nederlandene . ^[1] Efter slaget ved Ølands sydlige odde den 1. juni 1676 mellem en dansk-nederlandsk og en svensk flade, hvor den svenske flade var blevet besejret og sat ud af spillet, havde Danmark opnaet herredømmet i Østersøen. Derved var det blevet muligt for Danmark at ga i land i Skane, hvilket skete ved Raa syd for Helsingborg den 29. juni samme ar. Danskerne mødte ingen modstand, i stedet retirerede den svenske hær i Skane under ledelse af Karl 11. , først mod Kristianstad og siden videre mod Karlshamn , Smaland og Vaxjo for at afvente forstærkninger. ^[2]

Pa samme tid, som den svenske retræte foregik, erobrede danskerne Helsingborg og Landskrona . Norske tropper rykkede ind i Bohuslan og erobrede Uddevalla og Vanersborg , hvor efter Goteborg belejredes i juli. Den danske hovedhær erobrede Kristianstad den 15. august efter harde kampe. I begyndelsen af august marcherede en dansk trop pa 3.000 mand under ledelse af generalmajor Jacob Duncan mod Halmstad. Hensigten var at indtage staden og der efter drage videre for at hjælpe de norske tropper ved Goteborg. Det opstod derved en alvorlig situation for svenskarne, og Karl 11. besluttede at bryde op fra Vaxjo for at undsætte Goteborg, men fik under marschen anmodning om forstærkninger fra kommandanten i Halmstad og sendte derfor tropperne dertil. Den danske hær fik ordre fra kong Christian 5. om at drage sig tilbage sydpa, men svenskerne havde allerede naet Knared og indledte en ilmarch mod Laholm for at forhindre danskernes retræte. ^[3] Tidligt om morgenen den 17. august fortsatte danskerne marchen syd over men forsinkedes af, at de matte reparere Fyllebroen, som de tidligere havde nedrevet. ^[4]

Slaget [ rediger | rediger kildetekst ]

Under ledelse af general Rutger von Ascheberg red 300 ryttere direkte mod Halmstad og stødte ved Fylleaen , en halv mil syd for Halmstad, pa de danske tropper. Danskerne gjorde en fejlbedømmelse og gik i forsvarsstilling i stedet for at angribe de svenske tropper. Svenskerne fik hurtigt tilført forstærkning af hele kavaleriet og næsten hele infanteriet . Den svenske hærstyrke var derved numerært overlegen danskerne. ^[5] Danskernes hærfører Duncan troede, da han først sa Aschebergs ryttere, at de blot var en strejfstyrke ude pa rekognoscering og valgte i stedet for at angribe dem at fortsætte over Fyllebroen. Duncan sendte ikke nogen skvadroner frem for at forhindre den svenske forstærkning, da han ikke indsa, at hele den svenske hær var pa vej mod ham. Dette kan forklares ved, at en af hans troppestyrker natten før var stødt pa en svensk kavaleriafdeling uden at blive opdaget af denne. ^[6]

Oplysningerne om styrkernes størrelse varierer. Sammensætningen af den danske hær er klar, men den talmæssige størrelse er usikker. Svenske kilder plejer at opgive 4.000 mand, hvilket man plejer at reducere til 3.000. ^[7] Det sandsynlige antal var nærmere 4.000 og mindst 3.500. ^[7] Den svenske styrkes sammensætning og størrelse er usikker, men beregnes til 18-20 skvadroner rytteri og dragoner og seks bataljoner fodfolk, hvilket beregnes at give en mængde pa 6.000 mand. ^[8]

De danske tropper stod pa samme side af Nissan og Fylleaen som de angribende svenskere i en darlig position ? en dal med to vandløb i ryggen ? hvilket gjorde, at slaglinjen ikke kunne udvikles. Fremad forhindredes de af svenskerne, og ved en retræte kunne panik opsta pa broen. Det svenske kavaleris vej mod Fylleaen var besværlig og mange heste brækkede benene i den stenede terræn. En time efter kavaleriets ankomst ankom de svenske bataljoner. ^[9]

Slaget indledtes mellem klokken otte og klokken ni om morgenen. ^[10] Slagpladsen var sydstranden af Fylleaen. ^[11] Den var ikke ideel for hverken angribere eller forsvarere, men det svenske kavaleri kunne opstille sig i planlagt slagordning. Den svenske slagordning var konventionel med to kavalerifløje ? den højre med kongen selv var noget stærkere end den venstre ? og med infanteriet der i mellem, da det var ankommet. Artilleristykker blev stillet op i mindre mellemrum i slagordningen. Den danske slagordning var tilsvarende. ^[10]

Striden var ovre pa knapt en time og indledtes maske med et dansk angreb. Det svenske kavaleris højre fløj vadede over aen og angreb det danske kavaleri i ryggen, ^[5] hvilket gjorde det muligt for resten af den svenske hær at ga over aen. Den venstre svenske fløj, som var svagere end den højre, fik problemer, men fodfolket rykkede stadig frem. Striden mellem infanteritropperne var hard, men gennem det svenske kavaleris indsats blev danskerne drevet over aen. ^[12]

Mens det svenske infanteri var i gang med at indtage sin plats i slaglinjen forøgedes den danske artilleriild, og det danske infanteri indledte angrebet. Danske dragoner brød ud af slaglinjen og angreb Skaraborgsbrigaden inden, at denne havde naet at indtage sine pladser, men angrebet blev slaet tilbage. Den danske major Hein gennemførte en karakoll og forsøgte at bryde igennem skaraborgernes led, men de nedslog størstedelen af dragonerna. Efter gennembruddet støtte Heins tropper pa en skvadron fra Skanska kavaleriregementet . En hard kamp opstod og Hein blev taget til fange. To danske bataljoner, beskyttede af spidsvogne, forarsagede stort besvær for svenskerne, men den svenske garde formaede at tage sig forbi og gennemføre et angreb, hvorved danskerne veg bort. Efter, at de danske ledere var faldet, flygtede deres tropper over Fylleaen efter tapper strid, hvor de udstod 17 skudsalver fra den svenske gardes muskoter, og led store tab. Gardets tredje bataljon pressede en dansk bataljon tillbage over aen, hvilket forarsagede panik blandt danskarne. ^[13]

Endog mellem den svenske højre fløj og den danske venstre fløj var striden hard. Kong Karl , Ascheberg og Dahlbergh red i front for højre fløj, hvorved Ascheberg blev skadet af to skud i armen. Første linje bestod af otte kompagnier fra Livregementet under ledelse af oberst Nils Bielke , samt to af kongens drabantkompagnier . Fløjen gik frem i galop og angreb med blanke vaben i fuld karriere ind i fjendens tropper, efter at have affyret pistolerne ("a la francaise"). Bielke saredes under striden. Efter, at det svenske kavaleri havde slaet det danske, tog de sig over Fylleaen og angreb den danske center i ryggen. Panik udbrød og de danske tropper flygtede over aen. Duncan fik ikke bragt en ordnet retræte og samlet tropperne til modstand. Han sa sig derfor tvunget til at sende en trompeterer til svenskerne for at meddele, at han var rede til at nedlægge vabnene for at undga en fortsat nedslagtning, hvilket accepteredes af kong Karl. ^[13]

Tab [ rediger | rediger kildetekst ]

Det rader uklarhed om de to siders tab. De danske tab var store med næsten 1.000 døde og 2.000 tilfangetagna (1.567 fangar og 469, som overgik til den svenske hær ^[13] ) hvoraf omtrent hundrede officerer, blandt andre den danske hærfører Duncan. Kun 500-600 danskere undkom. Pa svensk side opgik tabene til blot 200 døde og sarede. ^{[5] [14]} Visse kilder angiver de svenska tab til 50 mand, hvilket sandsynligvis er for lavt. ^[12] De officielle svenske tabstal angiver 185 mand, af hvilke 41 menige og fem officerer døde. ^[13] Danskerne mistede ogsa faner, standar, ni kanoner og nogle morsare. ^[13] Joachim Frederik Lutzow var en tysk oberstløjtnant i dansk tjeneste, som ifølge overleveringen alene dræbte 17 svenske soldater, da han forsvarede en bro over Fylleaen. Han ansas sa tapper, at svenskerne senere rejste en mindesten med inskriptionen :” Stympad men Kampande Foll har den tappre Lutzow i Faltslaget den 17 aug 1676 ”.

Følger [ rediger | rediger kildetekst ]

Med 3.000 danskere sat ud af spil svækkedes den danska hær. De svenske tropper og deres ledelse fik forøget deres selvtillid, da det havde vist sig, at danskerne var mindre slagkraftige end forventet. Dette havde stor betydning for de følgende kampe. ^[5] Karl 11. og de svenske styrker gik efter slaget i forsvarsstilling bag aen Viskan ved Syllinge ( Askloster ). Danskerne ansa, at risikoen ved et angreb mod svenskernes forsvarsstilling var for stor og trak sig derfor tilbage i vinterkvarter ved Ronne a mellem Helsingborg og Angelholm . De danske styrker blev pa grund af nederlaget forhindrede i at indtage Halmstad og forenes med de norske styrker i Bohuslan. Efter svenske forstærkninger til Goteborg og udeblevet hjælp fra de danske tropper opgav de norske styrker belejringen af Goteborg. ^[15] Rent militært betød den svenske sejr kun lidt, men den svenske ledelse drog lærdom af erfaringerne ved kommende slag. ^[16]

Noter [ rediger | rediger kildetekst ]

Litteratur [ rediger | rediger kildetekst ]

• Claes-Goran Isacson: Skanska Kriget 1675-1679 ; Historiska Media AB i samarbete med Svenskt Militarhistoriskt Bibliotek 2009; isbn=978-91-85873-73-9
• Christer Kuvaja: Krigen kring Ostersjon - Karolinska krigare 1660-1721 ; Schildts Forlags AB, Helsingfors 2008; isbn=978-951-50-1823-6
• Ulf Sundberg: Svenska krig 1521-1814 ; Hjalmarson & Hogberg Bokforlag, Stockholm 2002; isbn=91-89660-10-2
• Arne Stade, Goran Rystad (red.): Kampen om Skane ; Historiska Media, Lund 2005; isbn=91-85057-05-3

Eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]

• Lansstyrelsen, Slaget vid Halmstad den 17 augusti 1676 Arkiveret 24. december 2013 hos Wayback Machine

Portal:Danmark