En skjald var en digter og trubadur i vikingetiden og nordisk middelalder , som regel knyttet til en stormand for at digte om ham og hans bedrifter. Skjaldedigtning er den ene af de to hovedgrupper i norrøn poesi . Den anden er Eddadigtene . Mange islændingesagaer bruger skjalde strofer som replikker . Blandt andre har Kormaks saga og Gunnlaug Ormstunges saga en skjald som hovedperson.

Ordets ophav [ rediger | rediger kildetekst ]

Oprindelsen for ordet "skjald" er uvis; maske afledt af verbet skella (= "at skælde") med tanke pa nidviser og spottende udsagn i kvadene . ^[1]

Kendte skjalde [ rediger | rediger kildetekst ]

Brage Boddason (ca 800 - ca 850) er den ældste skjald, der findes værker bevaret fra. Han er mest kendt for Ragnarsdrapa tilegnet Ragnar Lodbrog . Andre kendte norske skjalde var Tjodolv fra Kvine og Torbjørn Hornklove, der tjente hos Harald Harfager , og Øyvind Skjaldespiller hos Hakon den Gode . Skjalden Bjarne Kolbeinsson var en rig biskop pa Orknøerne , mens Skafte Toroddsson var høvding og lovsigemand pa Island . Skjalden kunne kaldes "skjaldmand" ( skaldmaðr ) eller "sangdigter" ( ljoðasmiðr ), mens en kvindelig skjald kaldtes "skaldkone" ( skaldkona ) eller "skjaldmø" ( skaldmær ). De bedste kaldtes "hovedskjald" ( hofuðskald ) eller "storskjald" ( Þjoðskald ), mens en slet skjald blev kaldt "skjaldfjols" ( skaldfifl ). Islands største skjald i 900-tallet var Egil Skallagrimsson . Senere i 900-tallet og derefter var alle hirdskjalde islændinge, sasom Hallfred Vandradeskjald hos Olav Tryggvason og Sigvat Tordarson ^[2] og Tormod Kolbrunarskjald hos Olav den Hellige . Berse Skaldtorvason, søn af skjaldkonen Skald-Torva, tjente hos Knud den Store ^[3] og formaede at digte sig ud af fangenskab hos Olav den Hellige. Sammen med Sigvat Tordarson rejste Berse senere som pilgrim til Rom , hvor han skal være død og gravlagt i Peterskirken . Fra 1100-tallet kendes islændingen Einar Skulason og Orknø- jarlen Ragnvald Kale, og i 1200-tallet islændingene Snorre Sturlason og hans nevøer Olav Tordarson Hvideskjald og Sturla Tordarson. ^[4]

Valdemar Sejr var den sidste danske konge, der blev underholdt af islandske skjalde, deriblandt Snorres brorsøn, Olafr Þorðarson hvitaskald (d. 1259 ). De digte findes ikke bevaret. ^[5]

Skaldatal er en fortegnelse over norske og islandske skjalde, sandsynligvis pabegyndt tidligt i 1200-tallet af Snorre. Den er sat op efter skjaldenes tilknytning til forskellige stormænd. I alt er der omtalt 148 skjalde, men i dag kendes flere end 440 skjaldenavne ^[6] fra norrøn tid. Steinvør Sigvatsdatter er den eneste kvindelige skjald nævnt i Skaldatal , tilknyttet Gaut pa Mel.

Referencer [ rediger | rediger kildetekst ]

Se ogsa [ rediger | rediger kildetekst ]

• Skjaldekunst
• Skjaldemjøden

Eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]

• Drottkvæði, skjaldkvæði og rimur fra ≪ Kulturformidlingen norrøne tekster og kvad ≫.
• Finnur Jonssons Den norsk-islandske skjaldedigtning fra ≪Kulturformidlingen Norrøne Tekster og Kvad≫.
• Finnur Jonssons Carmina Scaldica fra ≪Kulturformidlingen Norrøne Tekster og Kvad≫.
• Vikingeskibsmuseet Roskilde: Skjald  ( Webside ikke længere tilgængelig )