Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Skelet
er en fællesbetegnelse for alle
knoglerne
, som udgør "stativet" i
kroppen
hos
mennesket
og alle andre
hvirveldyr
.
Menneskets skelet bestar af 206 knogler og udgør ca. 15 % af legems
vægten
.
[1]
Den længste og tungeste knogle er
larbensknoglen
, der hos en
mand
pa 80
kg
vejer ca. 1 kg.
Skelettet bærer kroppen sammen med
muskulatur
og
sener
. Det beskytter bløde, sarbare indre
organer
.
Kraniet
beskytter
hjernen
, og
rygraden
beskytter
rygmarven
.
Ribbenene
beskytter
lungerne
,
hjertet
og en mængde andre vigtige organer. Skelettet fungerer ogsa som kroppens
kalklager
.
Knoglerne i kroppen hænger sammen, fordi de er fæstet til hinanden i
leddene
. Sammen udgør alle knoglerne skelettet. Det udgør et stativ, som muskler og sener er fæstet til. Skelettet og musklerne samarbejder og holder kroppen oprejst.
- Beskyttelse
: De vigtigste organer i kroppen er beskyttet af ben; hjernen ligger inden i hovedskallen og er godt beskyttet. Hjertet og lungerne ligger i brystkassen, og alle nervetradene i rygmarven ligger beskyttet i rygsøjlen.
- Bevægelse
: Siden de fleste led mellem knoglerne er bevægelige, kan skelettet bevæge sig. Musklerne er fæstet til knoglerne pa en sadan made at, nar musklerne trækker sig sammen, bøjes eller strækkes leddet sa lemmerne bevæges.
- Deponering
: Skelettet er depot for kroppens
mineraler
, og i de store knogler produceres de røde
blodceller
.
![](//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/80/Wikipedia-logo-v2.svg/35px-Wikipedia-logo-v2.svg.png) | Søsterprojekter med yderligere information:
|