For den norske tv-serie, se Skam (tv-serie)

Der er for fa eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem . Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de pastande, som fremføres i artiklen.

Skam bunder i følelsen af at være uønsket eller ikke finde sin plads, være værdiløs, ^[1] tabe ansigt. I Vesten optræder skamfølelse hyppigst ved sammenligning med andre, typisk med henblik pa uddannelse, udseende og økonomi. Skamfølelsen bearbejdes typisk ved tilbagetrækning, undvigelse, depression eller nedgøren af andre. ^[2]

Etymologi [ rediger | rediger kildetekst ]

Ordet kommer af norrønt skomm . ^[3] Som indoeuropæisk rod gættes pa * skem -, fra * kem - (= at tildække, da skammen typisk søges skjult). ^[4] I en ældre form betyder skam en kropsdel, der ikke fremvises blottet, jfr. "skamben". ^[5]

Skammens natur [ rediger | rediger kildetekst ]

Skamfølelsens nærgaende fokus pa os selv former vores selvbillede; men den opstar i møde med andre. Skam kan ikke opsta, nar vi er ligeglade. At afvises af nogen, vi ikke bryder os om, vækker mindre skam, end nar vi afvises af nogen, vi holder af eller ser op til. Skam er derfor knyttet til positive følelser som interesse for og glæde ved andre mennesker, alt det, vi søger i vores forhold til andre, og som er limet i menneskelige forhold. Positive følelser ma være der, før skam kan vækkes. At leve med skam og spørgsmalet " Hvad er der galt med mig? " kan udløse depression, begyndende med en tilbagetrækning for at slippe for yderligere afvisning. Det vil begrænse skammen; men samtidig brydes tilknytningen til andre. Undvigelse indebærer ingen accept af skam, men at man søger at rette opmærksomheden mod ting, der opleves positivt. Det kan være indkøb ("handlemani"), spil, forelskelser, rus, Internet etc. I vor tid med dens krav om at være pa top til enhver tid, kommer de fleste uvægerligt til kort; og nar man ikke klarer at være lige sa vellykket som det diffuse "de andre", opstar en tanke om, at der er noget forkert ved en selv. Individualismens og selvrealiseringens bivirkning er, at vi gøres ansvarlige for, hvordan vi er, og hvordan vi oplever os selv. ^[6]

Selvfølelse bygger pa vore præstationer, og kan let gøre os sarbare, nar applausen udebliver. ^[2] Patager man sig skylden og derved accepterer skammen, kan det kaldes selvangreb. Det kan resultere i, at personen bliver i et destruktivt forhold, maske med fysisk vold, i hab om at det kan blive bedre - bare man holder ud. Føler vi os sma og afviste, kan vi ogsa benytte strategier som bagvaskelse, rygtespredning , udfrysning, nedladenhed, skældud eller direkte vold. Adfærden kan antage sadistiske , asociale former. Sarbarhed for skam ses især hos patienter med borderline - og narcissismeforstyrrelser . De er meget pa vagt mod den mindste kritik, og gar raskt til angreb pa terapeuten under dække af, at " han er ligesom de andre, han er ligeglad ". ^[6]

Skammens positive side [ rediger | rediger kildetekst ]

Ubehagsfølelsen ved skam gør os betænkte ved opførsel, der er til skade for andre eller os selv, og den forhindrer os i at forfølge egeninteresser, der vil ende med at afsløre os som griske eller hensynsløse, hvad der igen vil fa andre til at tage afstand fra os. Skamfølelse modvirker overgreb og muliggør et samliv uden udnyttelse af andre. Skamfølelse aktiverer samvittigheden gennem tanker om skyld , sa personen motiveres til at sige undskyld , nar nogen er blevet saret. Der skabes empati ; vores opmærksomhed rettes mod andres oplevelse af situationen, og mod det ansvar, vi har, ud over os selv. ^[6]

Tab af ære [ rediger | rediger kildetekst ]

Den gang skam var knyttet til tab af ære , fik man, som i Vikingetiden , regler for hævndrab og fredløshed til genoprettelse af det tabte omdømme. Ved kristendommens indførelse blev ordningen afløst af penge bøder ; til gengæld blev selvmord behæftet med skam. Ligeledes anvendte retsvæsenet paførelse af skam som straf , som ved benyttelse af gabestok . I dag prøver retsvæsenet at skane enkeltindivider og deres parørende for skam ved at palægge massemedierne navneforbud , dvs. forbud mod offentliggørelse af navne pa personer, som endnu ikke er blevet dømt.

Se ogsa [ rediger | rediger kildetekst ]

• Moral
• Næstekærlighed
• Respekt
• Skyld
• Æresdrab

Noter [ rediger | rediger kildetekst ]

1. ^ "Hva er skam? ? Villmarksterapi" . Arkiveret fra originalen 24. marts 2019 . Hentet 24. marts 2019 .
2. ^ ^{a b} Antall likes forteller hvem du er - Skolebarn
3. ^ skam ? Den Danske Ordbog
4. ^ https://www.etymonline.com/word/shame#etymonline_v_23337
5. ^ https://www.naob.no/ordbok/skam_1?elementRefid=53059436
6. ^ ^{a b c} Skammens kompass: Fire retninger i en skamproduserende tid | Tidsskrift for Norsk psykologforening

Litteratur [ rediger | rediger kildetekst ]

Søsterprojekter med yderligere information: Billeder og medier fra Wikimedia Commons Opslag i Wikiordbogen

• Salman Rushdie (1983): Skam . Gyldendal, 299 sider, ISBN   87-00-29126-9 , dansk oversættelse efter engelsk original Shame
• Lars J. Sørensen (2013): Skam - medfødt og tillært : nar skam fører til sjælemord . Hans Reitzels Forlag, 183 sider, ISBN   978-87-4125-709-9
• Carsten Stage (2019): Skam . Tænkepauser, Aarhus Universitetsforlag, 60 sider, ISBN   978-87-7184-600-3