Serbokroatisk
(
srpskohrvatski, hrvatskosrpski
српскохрватски, хрватскосрпски
)
|
Talt i:
|
Bosnien-Hercegovina
,
Kroatien
,
Kosovo
,
Montenegro
,
Serbien
|
|
|
Talere i alt:
|
16.3 mio.
[1]
|
Rang
:
|
?
|
|
Sprogstamme
:
|
Indoeuropæisk
Balto-Slavisk
Slavisk
Sydslavisk
Vestlig
Serbokroatisk
|
Skriftsystem
:
|
latinske alfabet
kyrilliske alfabet
|
Officiel status
|
Officielt sprog i:
|
Bosnien-Hercegovina
(bosnisk, kroatisk, serbisk)
Kroatien
(kroatisk)
Kosovo
[2]
[3]
(serbisk)
Montenegro
(montenegrinsk)
Serbien
(serbisk)
|
Reguleret af:
|
|
Sprogkoder
|
ISO 639-1
:
|
sh
|
ISO 639-2
:
|
scr, scc
|
ISO 639-3
:
|
flere:
srp
? Serbisk
hrv
?
Kroatisk
bos
? Bosnisk
svm
? Moliseslavisk
kjv
? Kajkavisk
|
|
Serbokroatisk
er betegnelsen for en
sproggruppe
eller et sakaldt diasystem, der tales i
Serbien
,
Kroatien
,
Bosnien og Hercegovina
og
Montenegro
, samt i mindre omfang i
Kosovo
.
Udtrykket serbokroatisk brugtes især i Jugoslavien 1922-1941 og 1954-1991, hvor det var det officielle sprog i
Jugoslavien
. I dag bruges i højere grad udtrykkene
bosnisk
,
kroatisk
,
serbisk
og
montenegrinsk
[4]
eller
BKS-diasystemet
, hvis de skal betegnes under et (fx i sprogvidenskab og oversættelse).
Forskellene i sprogene er minimale og man kan uden problemer kommunikere selvom man taler forskellige sprog/dialekter. Desuden er grænserne mellem sprogene og dialekterne flydende og ofte defineret af, hvilket tilhørsforhold de der taler sproget ønsker at definere sig under. F.eks. kalder bosniske serbere oftest deres sprog for serbisk, selvom de taler den samme dialekt som
bosniakker
, der i høj grad kalder deres sprog bosnisk. Desuden følger grænserne for de forskellige dialekter (se næste afsnit) hverken de nationale grænser eller de etnisk-religiøse grænser.
Sproget har gennem tiderne været under indflydelse fra de forskellige magtforhold i regionen ? saledes har man i
Bosnien
fx traditionelt flere tyrkiske ord og i
Kroatien
tydelig indflydelse fra tysk, men færre latinske ord.
Skriftligt har bade været anvendt kirkeslavonisk, arabisk, latinsk og kyrillisk alfabet. Latinsk og kyrillisk har været de mest fremherskende i nyere tid og var begge officielle i
Jugoslavien
.
Mens Jugoslavien eksisterede, er der sket en tilnærmelse mellem de forskellige dialekter eller sprog mens man efter opdelingen af landet i kølvandet pa krigene i 1990'erne flere steder har forsøgt at søge tilbage til mere traditionel og derfor nationalt differentieret sprogbrug.
Serbokroatisk er udviklet som et sakaldt diasystem ? dvs. et "dobbeltsystem", der inkluderer og accepterer bade de oprindeligt kroatiske varianter og de oprindeligt serbiske varianter (inkl. bosnisk og montenegrinsk).
Der findes mange dialekter i serbokroatisk og traditionelt deles de op i ?tokavisk, kajkavisk, ?akavisk og torlakisk. Desuden deles ?tokavisk op i ny?tokavisk og gammel?tokavisk. Det moderne skriftsprog som almindeligvis bruges bygger pa ny?tokavisk, hvor de andre dialekter nærmest har status som en slags mindretalssprog (nogle er dog ogsa skrevne).
Det der overvejende opfattes som moderne kroatisk, bosnisk og serbisk (eller tidligere serbokroatisk) er ny?tokavisk. Denne dialekt har dog ogsa underdialekter der kaldes ekavisk, (i)jekavisk og ikavisk. Disse dialekter er defineret af en række faste ord, der pa ekavisk staves med e, pa (i)jekavisk med ije eller je og pa ikavisk med i. Saledes hedder fx ordet for barn henholdsvis
dete
,
dijete
og
dite
.
Dansk
|
Kroatisk
|
Bosnisk
|
Serbisk
|
Med hensyn til udstødning og luftforureningen i Jerusalem, ville det være nødvendigt at træffe foranstaltninger til at sikre sikkerhed.
|
Glede ispu?nih plinova i zagađivanja zraka u Jeruzalemu, bilo bi potrebito poduzeti mjere sigurnosti.
|
U pogledu izduvnih gasova i zagađivanja vazduha u Jerusalimu, bilo bi potrebno preduzeti mjere bezbjednosti.
|
У погледу издувних гасова и зага?ива?а ваздуха у ?ерусалиму, било би потребно предузети мере безбедности.
|
Hvidt salt til madlavning er en kemisk forbindelse af natrium og klor.
|
B
ije
la so
l
za ku
h
anje
k
emijski
je spoj
natri
j
a i
k
lora.
|
B
ije
la so za ku
h
anje
je h
emijski
spoj
natri
jum
a i
h
lora.
|
B
e
la so za ku
v
anje
je h
emijsko
jedinjenje
natri
jum
a i
h
lora.
|
Toget afgar fra stationen præcis klokken 10.
|
Vlak
sa ?el
je
zni?koga
kolodvora
krenu
t ?
e t
o
?no u deset
sati
.
|
Voz
sa ?el
je
zni?ke
stanice
krenu
t ?
e t
a
?no u deset
sati
.
|
Voz
sa ?el
e
zni?ke
stanice
krenu
?
e t
a
?no u deset
sati
/
?asova
.
|
- (Kroatisk:
hrvatski jezik
)
Kroatisk
er i dag officielt sprog i
Kroatien
og i
Bosnien-Hercegovina
. Kroatisk skrives udelukkende med
latinsk skrift
. I Kroatien bruges traditionelt flere slaviske og germanske, men færre latinske ord og udtryk.
Det skønnes, at ca. 6,2 mio. mennesker taler kroatisk.
Kroatisk er sakaldt vest-?tokavisk og der tales overvejende jekavisk samt ikavisk i
Istrien
. Desuden findes i Kroatien de særlige mindretalsdialekter kajkavisk og ?akavisk.
- ( SIL: HRV; ISO 639-1: hr; ISO 639-2: hrv; ISO 639-3: hrv)
- Det kroatiske alfabet Ljudevit Gaj 1830): A B C ? ? D D? đ E F G H I J K L Lj M N Nj O P R S ? T U V Z ?
- Nominativ:
Tko ?to?
- (Bosnisk:
bosanski jezik
)
Bosnisk
er et af de officielle sprog i
Bosnien-Hercegovina
. Desuden tales bosnisk af bosniske mindretal i Serbien og Montenegro. Det skønnes, at ca. 2,1 mio. mennesker taler bosnisk. Bosnisk skrives hovedsageligt med det
latinske alfabet
, men kan ogsa skrives med kyrillisk. Kyrillisk bruges dog mest i de serbisk dominerede egne af Bosnien-Hercegovina. Sprogvidenskabeligt kaldes sproget central-?tokavisk og der tales overvejende jekavisk, dog i Hercegovina ogsa ikavisk som dialekt.
- (SIL: BOS; ISO 639-1: bs; ISO 639-2: bos; ISO 639-3: bos)
- Det bosniske alfabet: A B V G D đ E ? Z I J K L LJ M N NJ O P R S T ? U F H C ? D? ?
- Nominativ:
Ko ?to?
Serbisk
tales i
Serbien
,
Montenegro
,
Republika Srpska
i
Bosnien-Hercegovina
, samt af serbere i
Kosovo
.
Det skønnes, at ca. 7,4 mio. mennesker taler serbisk. Serbisk skrives hovedsageligt med det kyrilliske alfabet, men det latinske alfabet er dog ogsa vidt udbredt (fx i kraft af
internettet
[
kilde mangler
]
) og er det mest brugte i
Vojvodina
i det nordlige Serbien.
Sprogvidenskabeligt set kaldes det øst-?tokavisk og der tales overvejende ekavisk. Desuden tales den særlige dialekt torlakisk i det sydøstlige Serbien.
- (SIL: SRP; ISO 639-1: sr; ISO 639-2: srb, ISO 639-3:SRP)
- Det serbisk-kyrilliske alfabet: А Б В Г Д ? Е Ж З И ? К Л ? М Н ? О П Р С Т ? У Ф Х Ц Ч ? Ш
- Det serbisk-latinske alfabet: A B V G D đ E ? Z I J K L LJ M N NJ O P R S T ? U F H C ? D? ?
- Nominativ:
Ko ?ta?
Montenegrinsk er en helt særlig dialekt, der kun tales af visse befolkningsgrupper i Montenegro. Der er derfor i øjeblikket meget debat i landet om hvorvidt og i hvor høj grad man skal gøre de sma dialektiske forskelle til nationalt sprog.
Montenegrisk alfabet:
- Det montenegrinsk-kyrilliske alfabet: А Б В Г Д ? Е Ж З
З'
И ? К Л ? М Н ? О П Р С ? Т ? У Ф Х Ц Ч
?
Ш
- Det montenegrinsk-latinske alfabet: A B C ? ? D D? đ E F G H I J K L Lj M N Nj O P R S ?
?
T U V Z
?
?
Da som nævnt opdelingen i sprog er mere bestemt af politiske og etniske grænser end lingvistiske, er der en del overlap mellem dialekterne indenfor de enkelte sprog: