Serbokroatisk

Serbokroatisk ; ( srpskohrvatski, hrvatskosrpski ; српскохрватски, хрватскосрпски )
Talt i:	Bosnien-Hercegovina , Kroatien , Kosovo , Montenegro , Serbien
Talere i alt:	16.3 mio.
Rang :	?
Sprogstamme :	Indoeuropæisk ; Balto-Slavisk ; Slavisk ; Sydslavisk ; Vestlig ; Serbokroatisk
Skriftsystem :	latinske alfabet ; kyrilliske alfabet
Officiel status
Officielt sprog i:	Bosnien-Hercegovina (bosnisk, kroatisk, serbisk) ; Kroatien (kroatisk) ; Kosovo (serbisk) ; Montenegro (montenegrinsk) ; Serbien (serbisk)
Reguleret af:
Sprogkoder
ISO 639-1 :	sh
ISO 639-2 :	scr, scc
ISO 639-3 :	flere: ; srp ? Serbisk ; hrv ? Kroatisk ; bos ? Bosnisk ; svm ? Moliseslavisk ; kjv ? Kajkavisk
	Omrader, hvor der pr. 2005 er en overvægt i befolkningen, der taler serbokroatisk.

Serbokroatisk er betegnelsen for en sproggruppe eller et sakaldt diasystem, der tales i Serbien , Kroatien , Bosnien og Hercegovina og Montenegro , samt i mindre omfang i Kosovo .

Udtrykket serbokroatisk brugtes især i Jugoslavien 1922-1941 og 1954-1991, hvor det var det officielle sprog i Jugoslavien . I dag bruges i højere grad udtrykkene bosnisk , kroatisk , serbisk og montenegrinsk ^[4] eller BKS-diasystemet , hvis de skal betegnes under et (fx i sprogvidenskab og oversættelse).

Forskellene i sprogene er minimale og man kan uden problemer kommunikere selvom man taler forskellige sprog/dialekter. Desuden er grænserne mellem sprogene og dialekterne flydende og ofte defineret af, hvilket tilhørsforhold de der taler sproget ønsker at definere sig under. F.eks. kalder bosniske serbere oftest deres sprog for serbisk, selvom de taler den samme dialekt som bosniakker , der i høj grad kalder deres sprog bosnisk. Desuden følger grænserne for de forskellige dialekter (se næste afsnit) hverken de nationale grænser eller de etnisk-religiøse grænser.

Sproget har gennem tiderne været under indflydelse fra de forskellige magtforhold i regionen ? saledes har man i Bosnien fx traditionelt flere tyrkiske ord og i Kroatien tydelig indflydelse fra tysk, men færre latinske ord. Skriftligt har bade været anvendt kirkeslavonisk, arabisk, latinsk og kyrillisk alfabet. Latinsk og kyrillisk har været de mest fremherskende i nyere tid og var begge officielle i Jugoslavien . Mens Jugoslavien eksisterede, er der sket en tilnærmelse mellem de forskellige dialekter eller sprog mens man efter opdelingen af landet i kølvandet pa krigene i 1990'erne flere steder har forsøgt at søge tilbage til mere traditionel og derfor nationalt differentieret sprogbrug.

Dialekter [ rediger | rediger kildetekst ]

Serbokroatisk er udviklet som et sakaldt diasystem ? dvs. et "dobbeltsystem", der inkluderer og accepterer bade de oprindeligt kroatiske varianter og de oprindeligt serbiske varianter (inkl. bosnisk og montenegrinsk). Der findes mange dialekter i serbokroatisk og traditionelt deles de op i ?tokavisk, kajkavisk, ?akavisk og torlakisk. Desuden deles ?tokavisk op i ny?tokavisk og gammel?tokavisk. Det moderne skriftsprog som almindeligvis bruges bygger pa ny?tokavisk, hvor de andre dialekter nærmest har status som en slags mindretalssprog (nogle er dog ogsa skrevne).

Det der overvejende opfattes som moderne kroatisk, bosnisk og serbisk (eller tidligere serbokroatisk) er ny?tokavisk. Denne dialekt har dog ogsa underdialekter der kaldes ekavisk, (i)jekavisk og ikavisk. Disse dialekter er defineret af en række faste ord, der pa ekavisk staves med e, pa (i)jekavisk med ije eller je og pa ikavisk med i. Saledes hedder fx ordet for barn henholdsvis dete , dijete og dite .

Eksempel pa sproglige forskelle [ rediger | rediger kildetekst ]

Dansk	Kroatisk	Bosnisk	Serbisk
Med hensyn til udstødning og luftforureningen i Jerusalem, ville det være nødvendigt at træffe foranstaltninger til at sikre sikkerhed.	Glede ispu?nih plinova i zagađivanja zraka u Jeruzalemu, bilo bi potrebito poduzeti mjere sigurnosti.	U pogledu izduvnih gasova i zagađivanja vazduha u Jerusalimu, bilo bi potrebno preduzeti mjere bezbjednosti.	У погледу издувних гасова и зага?ива?а ваздуха у ?ерусалиму, било би потребно предузети мере безбедности.
Hvidt salt til madlavning er en kemisk forbindelse af natrium og klor.	B ije la so l za ku h anje k emijski je spoj natri j a i k lora.	B ije la so za ku h anje je h emijski spoj natri jum a i h lora.	B e la so za ku v anje je h emijsko jedinjenje natri jum a i h lora.
Toget afgar fra stationen præcis klokken 10.	Vlak sa ?el je zni?koga kolodvora krenu t ? e t o ?no u deset sati .	Voz sa ?el je zni?ke stanice krenu t ? e t a ?no u deset sati .	Voz sa ?el e zni?ke stanice krenu ? e t a ?no u deset sati / ?asova .

Kroatisk [ rediger | rediger kildetekst ]

(Kroatisk: hrvatski jezik )

Kroatisk er i dag officielt sprog i Kroatien og i Bosnien-Hercegovina . Kroatisk skrives udelukkende med latinsk skrift . I Kroatien bruges traditionelt flere slaviske og germanske, men færre latinske ord og udtryk. Det skønnes, at ca. 6,2 mio. mennesker taler kroatisk. Kroatisk er sakaldt vest-?tokavisk og der tales overvejende jekavisk samt ikavisk i Istrien . Desuden findes i Kroatien de særlige mindretalsdialekter kajkavisk og ?akavisk.

( SIL: HRV; ISO 639-1: hr; ISO 639-2: hrv; ISO 639-3: hrv)
Det kroatiske alfabet Ljudevit Gaj 1830): A B C ? ? D D? đ E F G H I J K L Lj M N Nj O P R S ? T U V Z ?
Nominativ: Tko ?to?

Bosnisk [ rediger | rediger kildetekst ]

(Bosnisk: bosanski jezik )

Bosnisk er et af de officielle sprog i Bosnien-Hercegovina . Desuden tales bosnisk af bosniske mindretal i Serbien og Montenegro. Det skønnes, at ca. 2,1 mio. mennesker taler bosnisk. Bosnisk skrives hovedsageligt med det latinske alfabet , men kan ogsa skrives med kyrillisk. Kyrillisk bruges dog mest i de serbisk dominerede egne af Bosnien-Hercegovina. Sprogvidenskabeligt kaldes sproget central-?tokavisk og der tales overvejende jekavisk, dog i Hercegovina ogsa ikavisk som dialekt.

(SIL: BOS; ISO 639-1: bs; ISO 639-2: bos; ISO 639-3: bos)
Det bosniske alfabet: A B V G D đ E ? Z I J K L LJ M N NJ O P R S T ? U F H C ? D? ?
Nominativ: Ko ?to?

Serbisk [ rediger | rediger kildetekst ]

(Serbisk: српски ?език )

Serbisk tales i Serbien , Montenegro , Republika Srpska i Bosnien-Hercegovina , samt af serbere i Kosovo . Det skønnes, at ca. 7,4 mio. mennesker taler serbisk. Serbisk skrives hovedsageligt med det kyrilliske alfabet, men det latinske alfabet er dog ogsa vidt udbredt (fx i kraft af internettet ^{[
kilde mangler
]}) og er det mest brugte i Vojvodina i det nordlige Serbien. Sprogvidenskabeligt set kaldes det øst-?tokavisk og der tales overvejende ekavisk. Desuden tales den særlige dialekt torlakisk i det sydøstlige Serbien.

(SIL: SRP; ISO 639-1: sr; ISO 639-2: srb, ISO 639-3:SRP)
Det serbisk-kyrilliske alfabet: А Б В Г Д ? Е Ж З И ? К Л ? М Н ? О П Р С Т ? У Ф Х Ц Ч ? Ш
Det serbisk-latinske alfabet: A B V G D đ E ? Z I J K L LJ M N NJ O P R S T ? U F H C ? D? ?
Nominativ: Ko ?ta?

Montenegrinsk [ rediger | rediger kildetekst ]

( Montenegrinsk : Crnogorski, Црногорски )

Montenegrinsk er en helt særlig dialekt, der kun tales af visse befolkningsgrupper i Montenegro. Der er derfor i øjeblikket meget debat i landet om hvorvidt og i hvor høj grad man skal gøre de sma dialektiske forskelle til nationalt sprog. Montenegrisk alfabet:

Det montenegrinsk-kyrilliske alfabet: А Б В Г Д ? Е Ж З З' И ? К Л ? М Н ? О П Р С ? Т ? У Ф Х Ц Ч ? Ш
Det montenegrinsk-latinske alfabet: A B C ? ? D D? đ E F G H I J K L Lj M N Nj O P R S ? ? T U V Z ? ?

Dialekternes system [ rediger | rediger kildetekst ]

Da som nævnt opdelingen i sprog er mere bestemt af politiske og etniske grænser end lingvistiske, er der en del overlap mellem dialekterne indenfor de enkelte sprog:

Dialekt	Subdialekt	Bulgarsk	Makedonsk	Serbisk	Montenegrinsk	Bosnisk	Kroatisk	Slovensk
Torlakisk		x	x	x
?htokavisk	Kosovo - Resava			x
	?umadija - Vojvodina			x
	Zeta?Ra?ka			x	x	x
	Østherzegovinsk			x	x	x	x
	Østbosnisk					x	x
	Vestikavisk					x	x
	Slavonsk						x
?akavisk							x
Kajkavisk							x	x

Noter [ rediger | rediger kildetekst ]

^ "Serbo-Croatian" . Ethnologue.
^ "Constitution of the Republic of Kosovo" (PDF) (engelsk). The Republic of Kosovo - The Office of the Prime Minister. Arkiveret fra originalen (PDF) 27. november 2019 . Hentet 17. september 2017 . Article 5 [Languages] 1. The official languages in the Republic of Kosovo are Albanian and Serbian.
^ "Kushtetuta e Republikes se Kosoves" (PDF) (albansk). Republika e Kosoves - Zyra e Kryeministrit. Arkiveret fra originalen (PDF) 29. august 2017 . Hentet 17. september 2017 . Neni 5 [Gjuhet] 1. Gjuhe zyrtare ne Republiken e Kosoves jane Gjuha Shqipe dhe Gjuha Serbe.
^ Ethnologue betragter montenegrinsk som en serbisk dialekt

Eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Serbokroatisk
Der findes ogsa en Wikipedia pa serbokroatisk .

[1] "Serbo-Croatian" . Ethnologue.

[2] "Constitution of the Republic of Kosovo" (PDF) (engelsk). The Republic of Kosovo - The Office of the Prime Minister. Arkiveret fra originalen (PDF) 27. november 2019 . Hentet 17. september 2017 . Article 5 [Languages] 1. The official languages in the Republic of Kosovo are Albanian and Serbian.

[3] "Kushtetuta e Republikes se Kosoves" (PDF) (albansk). Republika e Kosoves - Zyra e Kryeministrit. Arkiveret fra originalen (PDF) 29. august 2017 . Hentet 17. september 2017 . Neni 5 [Gjuhet] 1. Gjuhe zyrtare ne Republiken e Kosoves jane Gjuha Shqipe dhe Gjuha Serbe.

[4] Ethnologue betragter montenegrinsk som en serbisk dialekt

[1]

[2]

[3]

[4]