Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel , hvilket er et problem . Begrundelsen kan findes pa diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de pastande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet ( marts 2018 ) ( Lær hvordan og hvornar man kan fjerne denne skabelonbesked )

Schrodingers kat er navnet pa et kvantemekanisk tankeeksperiment, opstillet af den østrigske fysiker Erwin Schrodinger . Eksperimentet opbygges pa følgende made: I et aflukket rum har man en ustabil atomkerne og en kat . Atomkernens henfald males af en geigertæller. Hvis der opdages tegn pa henfald, udløses en dosis giftgas , som dræber katten.

Ifølge kvanteteorien befinder atomkernen sig ved begyndelsen af eksperimentet i en ustabil tilstand (ikke henfaldet og dog samtidig henfaldet). Derfor bør katten ogsa befinde sig i en ustabil tilstand (levende og dog samtidig død), hvis ellers kvantefysikken kan anvendes om makroskopiske systemer, dvs., pa hverdagsplan. Først, nar man abner rummet, afgøres det, om man finder katten død eller levende.

Denne sidste konsekvens er et paradoks , og det har ført til en række omtolkninger af kvantefysikken, hvoraf den mest kendte er Niels Bohrs fortolkning:

Partiklernes natur er sadan, at under visse betingelser (nemlig de betingelser, som skyldes usikkerhedsrelationen ) kan man ikke længere tildele dem rumlig placering og bevægelsesmængde, fordi disse begreber simpelthen ikke længere giver mening.

En anden fortolkning kan ogsa bruges: Kvantemekanisk dekohærens vil typisk ændre et systems egenskaber fra kvantemekaniske til klassisk fysiske . Dekohærens ses altid, nar et system er i kontakt med andre systemer, sadan at det fungerer som et abent system. Det medfører, at kvanteusikkerheden omkring Schrodingers kat omgaende bliver afgrænset af omgivelsernes tilstand, sadan at usikkerheden ikke kan fa nogen dagligdagsbetydning (f.eks. for katten).

Wikimedia Commons har medier relateret til: Schrodingers kat