한국   대만   중국   일본 
Søllerød - Wikipedia, den frie encyklopædi Spring til indhold

Søllerød

Koordinater : 55°48′49″N 12°30′1″Ø  /  55.81361°N 12.50028°Ø  / 55.81361; 12.50028
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Søllerød
Storkøbenhavn
Søllerød ligger i København
Søllerød
Søllerød
Søllerøds beliggenhed

55°48′49″N 12°30′1″Ø  /  55.81361°N 12.50028°Ø  / 55.81361; 12.50028

Overblik
Bydel: Søllerød
Postnr.: 2840 Holte
Kommune: Rudersdal Kommune
Indbyggertal kommune: 57.237 [1] (2024)
Indbyggertal bydel: 20.021 [1] (2024)
Sogn(e): Søllerød Sogn
Søllerød Kirke
Søllerød Kirke
Søllerød Kirke
Oversigtskort
Søllerød ligger i Region Hovedstaden
Søllerød
Søllerød
Søllerøds beliggenhed

Søllerød er en nordlig bydel i Storkøbenhavn beliggende i Rudersdal Kommune ca. 17 km nord for centrum. Søllerød ligger i bydelen Holte-Nærum med 20.021 indbyggere (2024) [1] . Indtil 2007 la omradet i Søllerød Kommune , men blev ved Kommunalreformen slaet sammen med Birkerød Kommune til den nuværende kommune.

Søllerød ligger mellem Kongevejen og Helsingørmotorvejen og tæt pa Nærum Station og Holte Station . I den ældste del af bydelen findes et gadekær , Søllerød Kro og Søllerød Kirke . Her ligger ogsa Mothsgarden , som nu er en del af Rudersdal Museer . Pa dette landsted har flere kulturpersonligheder boet, saledes Storm P . Den norske komponist Edvard Grieg komponerede sin A- mol -koncert ( opus 16) her under sit sommerophold i 1868. Den blev første gang fremført i Tivoli i april 1869, før den gik sin sejrsgang verden over som en af de mest spillede klaverkoncerter. [2]

Historie [ rediger | rediger kildetekst ]

Søllerød gar tilbage til middelalderen. Endelsen -rød fortæller, at der er tale om en rydningsbebyggelse.

I 1682 bestod Søllerød landsby af 5 garde og 9 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 221,0 tønder land skyldsat til 57,34 tønder hartkorn . [3] Dyrkningsformen var trevangsbrug . [4]

Befolkningsudviklingen [ rediger | rediger kildetekst ]

Da hovedstaden begyndte at vokse ud over sine grænser, blev ogsa Søllerød pavirket af den fremadskridende urbanisering. Befolkningsudviklingen i Søllerød var følgende: i 1906 bestod byen af 87 huse med 413 indbyggere [5] i 1911 459 indbyggere [6] , i 1916 688 indbyggere [7] , i 1930 havde byen 938 indbyggere, i 1935 var der 260 husstande med 985 indbyggere [8] , i 1940 var der 326 husstande med 1.083 indbyggere [9] , i 1945 havde byen 1.058 indbyggere [10] , fra 1950 blev hele Søllerød Kommune betragtet som forstad til København.

Byudviklingsplanlægning [ rediger | rediger kildetekst ]

Den fremadskridende byudvikling fik ogsa betydning for byplanlægningen. Da den sakaldte " Fingerplan " - Skitseforslag til Egnsplan for Storkøbenhavn - blev offentliggjort i 1947 med sit forslag om at samle den fremtidige byudvikling i hovedstadsomradet langs banelinjer, blev det ogsa forudsat, at Søllerød kunne vokse og pa længere sigt udgøre et sammenhængende forstadsomrade sammen med Nærum og Holte stationsby. [11] Fingerplanen førte til vedtagelse af byreguleringsloven i 1949, som forudsatte nedsættelse af et byudviklingsudvalg for Københavns-egnen til planlægning af den fremtidige byudvikling i Hovedstadsomradet i form af en sakaldt byudviklingsplan . [12]

Den 6. oktober 1949 nedsattes et byudviklingsudvalg for Københavns-egnen, som den 2. maj 1951 offentliggjorde " Betænkning vedrørende Partiel Byudviklingsplan nr. 2 for Københavns-egnens byudviklingsomrade ". Heri konstateredes, at der var sket mindre udstykninger ved Søllerød [13] . Skønt Søllerød la uden for de banetrafikbetjente omrader (Nærumbanen og S-banen til Holte) [14] , men under indtryk af, at omradet var byggemodnet i form af kloakering [15] , og at byudviklingen forudsattes ikke at være i konflikt med frednings- og friluftsinteresser [16] , blev næsten hele det udpegede byudviklingsomrade i tilknytning til Søllerød lagt i inderzone,, det vil sige kunne bebygges nar og hvis, kommunalbestyrelsen ønskede det. [17]

Den oprindelige byudviklingsplan blev senere opdateret med " Betænkning vedrørende Partiel Byudviklingsplan nr. 7 for Københavns-egnens byudviklingsomrade " fra 1966, som for Søllerøds vedkommende dog kun stadfæstede den tidligere plan og skete byudvikling. [18]

Grønne omrader mm [ rediger | rediger kildetekst ]

Søllerød omgives mod nord af Søllerød Kirkeskov og Attemosen , mod nordøst af Vestermose og Kigrenden , mod nordvest af Søllerød Sø , mod vest af Geelskov , i syd ligger Ravnholm Skov og Mølleaen med forbindelse til Jægersborg Hegn og Jægersborg Dyrehave .

Transportforbindelser [ rediger | rediger kildetekst ]

Mod øst ligger Nærumbanen med station ved Nærum . Endvidere ligger Helsingørmotorvejen (E47, E55) her.

Noter [ rediger | rediger kildetekst ]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik : Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byomrade, alder og køn
  2. ^ Nasjonens hukommelse - Nasjonalbiblioteket
  3. ^ Pedersen, s. 6
  4. ^ Frandsen, bilagskort
  5. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. rk, 21. bd, 1. hæfte : "Folkemængden 1. Februar 1906 i Kongeriget Danmark"; København 1906; s. 7
  6. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. rk, 37. bd, 1. hæfte : "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark"; København 1911; s. 105
  7. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. rk, 51. bd, 1. hæfte : "Folkemængden 1. Februar 1916 i Kongeriget Danmark"; København 1916; s. 63
  8. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. rk, 101. bd, 1. hæfte : "Folkemængden 1. Februar 1935 i Kongeriget Danmark"; København 1936; s. 163
  9. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. rk, 113. bd, 3. hæfte : "Folkemængden 1. Februar 1940 i Kongeriget Danmark"; København 1941; s. 114
  10. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. rk, 128. bd, 1. hæfte : "Folkemængden 1. Februar 1945 i Kongeriget Danmark"; København 1946; s. 64
  11. ^ Gaardmand, s. 35-38
  12. ^ Gaardmand, s. 38
  13. ^ Betænkning 2, s. 13
  14. ^ Betænkning 2, s. 17
  15. ^ Betænkning 2, s. 21
  16. ^ Betænkning 2, s. 25
  17. ^ Betænkning 2, bilagskort
  18. ^ Betænkning 7

Litteratur [ rediger | rediger kildetekst ]

  • Betænkning vedrørende Partiel Byudviklingsplan nr. 2 for Københavns-egnens byudviklingsomrade ; København 1951
  • Betænkning nr. 438 : "Betænkning vedrørende Partiel Byudviklingsplan nr. 7 for Københavns-egnens byudviklingsomrade"; København 1966
  • Karl-Erik Frandsen : Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN   87-87293-25-0
  • Arne Gaardmand : Dansk Byplanlægning 1938-1992 , Arkitektens Forlag 1993, ISBN   87-7407-132-7 .
  • Henrik Pedersen : De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN   87-7526-056-5

Eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]