Søllerød
er en nordlig bydel i
Storkøbenhavn
beliggende i
Rudersdal Kommune
ca. 17 km nord for centrum. Søllerød ligger i bydelen Holte-Nærum med 20.021 indbyggere (2024)
[1]
. Indtil 2007 la omradet i
Søllerød Kommune
, men blev ved
Kommunalreformen
slaet sammen med
Birkerød Kommune
til den nuværende kommune.
Søllerød ligger mellem
Kongevejen
og
Helsingørmotorvejen
og tæt pa
Nærum Station
og
Holte Station
. I den ældste del af bydelen findes et
gadekær
,
Søllerød Kro
og
Søllerød Kirke
. Her ligger ogsa
Mothsgarden
, som nu er en del af
Rudersdal Museer
. Pa dette landsted har flere kulturpersonligheder boet, saledes
Storm P
. Den norske
komponist
Edvard Grieg
komponerede sin A-
mol
-koncert (
opus
16) her under sit sommerophold i 1868. Den blev første gang fremført i
Tivoli
i april 1869, før den gik sin sejrsgang verden over som en af de mest spillede klaverkoncerter.
[2]
Søllerød gar tilbage til middelalderen. Endelsen
-rød
fortæller, at der er tale om en rydningsbebyggelse.
I 1682 bestod Søllerød landsby af 5 garde og 9 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 221,0
tønder land
skyldsat til 57,34 tønder
hartkorn
.
[3]
Dyrkningsformen var
trevangsbrug
.
[4]
Da hovedstaden begyndte at vokse ud over sine grænser, blev ogsa Søllerød pavirket af den fremadskridende urbanisering. Befolkningsudviklingen i Søllerød var følgende: i 1906 bestod byen af 87 huse med 413 indbyggere
[5]
i 1911 459 indbyggere
[6]
, i 1916 688 indbyggere
[7]
, i 1930 havde byen 938 indbyggere, i 1935 var der 260 husstande med 985 indbyggere
[8]
, i 1940 var der 326 husstande med 1.083 indbyggere
[9]
, i 1945 havde byen 1.058 indbyggere
[10]
, fra 1950 blev hele Søllerød Kommune betragtet som forstad til København.
Den fremadskridende byudvikling fik ogsa betydning for byplanlægningen. Da den sakaldte "
Fingerplan
" -
Skitseforslag til Egnsplan for Storkøbenhavn
- blev offentliggjort i 1947 med sit forslag om at samle den fremtidige byudvikling i hovedstadsomradet langs banelinjer, blev det ogsa forudsat, at Søllerød kunne vokse og pa længere sigt udgøre et sammenhængende forstadsomrade sammen med
Nærum
og
Holte
stationsby.
[11]
Fingerplanen førte til vedtagelse af byreguleringsloven i 1949, som forudsatte nedsættelse af et byudviklingsudvalg for Københavns-egnen til planlægning af den fremtidige byudvikling i Hovedstadsomradet i form af en sakaldt
byudviklingsplan
.
[12]
Den 6. oktober 1949 nedsattes et byudviklingsudvalg for Københavns-egnen, som den 2. maj 1951 offentliggjorde "
Betænkning vedrørende Partiel Byudviklingsplan nr. 2 for Københavns-egnens byudviklingsomrade
". Heri konstateredes, at der var sket mindre udstykninger ved Søllerød
[13]
. Skønt Søllerød la uden for de banetrafikbetjente omrader (Nærumbanen og S-banen til Holte)
[14]
, men under indtryk af, at omradet var byggemodnet i form af kloakering
[15]
, og at byudviklingen forudsattes ikke at være i konflikt med frednings- og friluftsinteresser
[16]
, blev næsten hele det udpegede byudviklingsomrade i tilknytning til Søllerød lagt i inderzone,, det vil sige kunne bebygges nar og hvis, kommunalbestyrelsen ønskede det.
[17]
Den oprindelige byudviklingsplan blev senere opdateret med "
Betænkning vedrørende Partiel Byudviklingsplan nr. 7 for Københavns-egnens byudviklingsomrade
" fra 1966, som for Søllerøds vedkommende dog kun stadfæstede den tidligere plan og skete byudvikling.
[18]
Søllerød omgives mod nord af
Søllerød Kirkeskov
og
Attemosen
, mod nordøst af
Vestermose
og
Kigrenden
, mod nordvest af
Søllerød Sø
, mod vest af
Geelskov
, i syd ligger
Ravnholm Skov
og
Mølleaen
med forbindelse til
Jægersborg Hegn
og
Jægersborg Dyrehave
.
Mod øst ligger
Nærumbanen
med station ved
Nærum
. Endvidere ligger
Helsingørmotorvejen
(E47, E55) her.
- ^
a
b
c
Danmarks Statistik
:
Statistikbanken
Tabel
BY1:
Folketal 1. januar efter byomrade, alder og køn
- ^
Nasjonens hukommelse - Nasjonalbiblioteket
- ^
Pedersen, s. 6
- ^
Frandsen, bilagskort
- ^
Danmarks Statistik:
Statistiske Meddelelser 4. rk, 21. bd, 1. hæfte
: "Folkemængden 1. Februar 1906 i Kongeriget Danmark"; København 1906; s. 7
- ^
Danmarks Statistik:
Statistiske Meddelelser 4. rk, 37. bd, 1. hæfte
: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark"; København 1911; s. 105
- ^
Danmarks Statistik:
Statistiske Meddelelser 4. rk, 51. bd, 1. hæfte
: "Folkemængden 1. Februar 1916 i Kongeriget Danmark"; København 1916; s. 63
- ^
Danmarks Statistik:
Statistiske Meddelelser 4. rk, 101. bd, 1. hæfte
: "Folkemængden 1. Februar 1935 i Kongeriget Danmark"; København 1936; s. 163
- ^
Danmarks Statistik:
Statistiske Meddelelser 4. rk, 113. bd, 3. hæfte
: "Folkemængden 1. Februar 1940 i Kongeriget Danmark"; København 1941; s. 114
- ^
Danmarks Statistik:
Statistiske Meddelelser 4. rk, 128. bd, 1. hæfte
: "Folkemængden 1. Februar 1945 i Kongeriget Danmark"; København 1946; s. 64
- ^
Gaardmand, s. 35-38
- ^
Gaardmand, s. 38
- ^
Betænkning 2, s. 13
- ^
Betænkning 2, s. 17
- ^
Betænkning 2, s. 21
- ^
Betænkning 2, s. 25
- ^
Betænkning 2, bilagskort
- ^
Betænkning 7
- Betænkning vedrørende Partiel Byudviklingsplan nr. 2 for Københavns-egnens byudviklingsomrade
; København 1951
- Betænkning nr. 438
: "Betænkning vedrørende Partiel Byudviklingsplan nr. 7 for Københavns-egnens byudviklingsomrade"; København 1966
- Karl-Erik Frandsen
:
Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83
(Bygd 1983),
ISBN
87-87293-25-0
- Arne Gaardmand
:
Dansk Byplanlægning 1938-1992
,
Arkitektens Forlag
1993,
ISBN
87-7407-132-7
.
- Henrik Pedersen
:
De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet
(København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975),
ISBN
87-7526-056-5