- For alternative betydninger, se
Sø (flertydig)
.
(
Se ogsa artikler, som begynder med Sø
)
Danmarks femten største søer
|
Navn
|
Beliggenhed
|
Areal [km²]
|
Arresø
|
Sjælland
|
39,5
|
Esrum sø
|
Sjælland
|
17,4
|
Stadil Fjord
*
|
Vestjylland
|
17,3
|
Mossø
|
Østjylland
|
16,6
|
Saltbæk vig
*
|
Sjælland
|
16,1
|
Tissø
|
Sjælland
|
12,7
|
Furesø
|
Sjælland
|
9,3
|
Skanderborg sø
|
Østjylland
|
8,6
|
Søndersø
|
Lolland
|
8,4
|
Tystrup sø
|
Sjælland
|
6,7
|
Tømmerby Fjord
|
Nordjylland
|
6,0
|
Vejlen/Ulvedyb
|
Nordjylland
|
5,9
|
Julsø
|
Østjylland
|
5,8
|
Tange sø
|
Østjylland
|
5,5
|
Lund Fjord
|
Nordjylland
|
5,1
|
* Brakvandsomrade
|
Kilde: Danmarks Statistik 2003
|
En
sø
bestar af et stort
rumfang
ferskvand
. Søen kan evt. i
perioder
have afløb til andre søer eller
havet
via et eller flere
vandløb
. Sma stillestaende søer uden tilløb eller afløb kaldes undertiden
vandhuller
.
Andre
naturlige
vandkilder eller
dræn
til en sø kan være
grundvand
,
fordampning
,
regn
,
kilde
,
smeltevand
fra f.eks.
gletsjer
,
is
eller
sne
.
Menneskeskabte,
kunstige
kilder eller
dræn
er f.eks.:
Dæmninger
med henblik pa opstemning for at fremskaffe
vandkraft
.
Vandet i søer er stillestaende, dvs. at de har en lav/darlig udskiftning af vand. Det er ikke ligesom aer, hvor vandet er gennemløbende og i bevægelse.
Søerne kan være næringsrige eller næringsfattige.
Fakta om søer:
- I søer bliver der tilført næringsstoffer fx
nitrationer
og
fosfationer
, fra
spildevand
og aer
- Vandet er stillestaende og fyldt med
alger
fordi der er darlig ’’ventilation’’ af vandet.
- Især i den østlige del af Danmark hvor jorden er frugtbar, er der mange næringsrige søer.
- Den vestlige del af Danmarks søer er darlige til at holde pa nitrater, fordi sandet filtrerer vandet sa det er relativt rent.
- Algevæksten er meget styret af sollyset.
Oftest kan det forekomme at der næsten eller slet ingen ilt er pa bunden af søen, planternes
fotosyntese
hjælper med at skabe ilt pa bunden og oprette den naturlige balance,
Respiration
.
Planter og dyr dør pa grund af manglende sollys som
algerne
skygger for. De bruger nu kun respiration for at kunne radne, det tager meget pa iltindholdet i vandet.
I vandet er molekylebevægelserne
10.000 gange langsommere
end i luften, bade for
kuldioxid
og
oxygen
.
- I hele Danmark er der 1.032 navngivne søer. Det samlede areal af Danmarks søer er ca. 700 km².
- Der er omkring 120.000 søer der er større end 100 m
2
i Danmark. Godt 2% af disse er større end 1 ha.
[1]
. Søer og vandhuller pa 100 m
2
eller mere er beskyttede efter
Naturbeskyttelseslovens
§3
. I 2016 var der 68.658 hektar § 3-beskyttede søer i Danmark, hvoraf 19% ligger i et
Natura 2000
-omrade.
[2]
- Dybest malte sø er
Furesø
med 37,7 m.
- Højest beliggende sø er
Store Grankule
i
Almindingen
pa
Bornholm
med en vandspejlshøjde pa 132,6 m.
- Søndersø
ved Maribo er med 22 øer og smaholme Danmarks mest ørige sø.
- Søer som var tørlagt for at skaffe landbrugsarealer er i nyere tid genetableret af hensyn til vandmiljøet. Det gælder f.eks.
Vilsted Sø
, som er gendannet i
2006
som
Nordjyllands
største sø.
Finland
er kendt som
landet med de tusind søer
(der er 187.888 søer i Finland, heraf 60.000 store) og
Minnesota
er kendt som
Omradet med de 10.000 søer
. Over 60% af verdens søer findes i
Canada
.
I
Grønland
og pa
Antarktis
findes
subglaciale eller isdækkede søer
, henholdsvis nogle fa og over 70, deriblandt
Vostok-søen
.
En kratersø kan være dannet efter et
vulkanudbrud
eller et
meteoritnedslag
Eksempler pa kratersøer:
Kunstige søer skabes af forskelligt grunde. 1) for at udnytte
vandkraften
til energi, 2) samle drikkevand 3) kontrollere flodens løb og forhindre oversvømmelser 4) for at kontrollere vandet og bruge det til
overrislingsanlæg
, 5) æstetiske grunde i have- og parkanlæg.
Eksempler pa kunstige søer
- Kaspiske Hav
(
saltsø
) omgivet af
Turkmenistan
,
Kasakhstan
,
Aserbajdsjan
,
Iran
og
Rusland
- Lake Superior
pa grænsen mellem
USA
og
Canada
- Victoriasøen
i
Afrika
- Huronsøen
i
Nordamerika
- Michigansøen
i Nordamerika
- Vostoksøen
, en
isdækket sø
i
Antarktis
- Tanganyikasøen
i Afrika
- Great Bear Lake
i
Canada
- Bajkalsøen
i Asien
- Great Slave Lake
i Nordamerika
Aralsøen
i
Asien
, der tidligere var den fjerdestørste, er i dag næsten udtørret.
| Infoboks uden skabelon
Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende.
|