Rurik-dynastiet
eller
Rurikiderne
(
russisk
:
Рюриковичи
,
tr.
Rjurikovitji
) var det herskende
dynasti
i
Kijevriget
(efter 862), senere i
fyrstendømmet Galicien-Volhynien
(efter 1199), i
fyrstendømmet Tjernigov
, i
fyrstendømmet Vladimir-Suzdal
og i
storfyrstendømmet Moskva
, samt i det
russiske kejserrige
frem til
1598
.
Rurikslægten blev grundlagt i 862 af
væringehøvdingen
Rurik
. Legenden fortæller, at de
slaviske
og
finske
stammer,
tjuderne
,
slovenerne
,
krivitjerne
og
vepserne
i omradet henvendte sig til væringerne og sagde: "Vores land er stort og rigeligt, men der er ingen orden i det. Kom og reger som fyrster og hav myndighed over os!" "Tre brødre kom med deres slægt" og "alle Rus som svar pa denne opfordring". Rurik oprettede en
stat
med hovedsæde i
Novgorod
og gav flere provinsbyer til sine brødre. Der er en vis uklarhed selv i
Nestorkrøniken
om visse detaljer af historien, for eksempel den selvmodsigende oplysning om, at "folket fra Novgorod er af Varagnian afstamning, for tidligere var de slovenerne." Men
arkæologiske
fund af frankiske
sværd
i omradet, metalenden af en sværdskede og en skildpaddebroche tyder pa, at der var skandinavisk folk i omradet i løbet af 900-tallet
[1]
.
Et
dna
-studie lavet af FamilyTreeDNA
[2]
pa
Y-kromosom
-dna af efterkommere af Rurikslægten tyder pa, at de ikke er af slavisk oprindelse
[3]
. Rurikslægten har ved
DNA
-tests vist sig at være af
skandinavisk
oprindelse, antagelig med vest
finsk
indslag.
[4]
Endvidere har DNA-test vist, at Rurik selv havde
finsk-ugrisk
baggrund (
haplogrup
N1c1
).
[5]
Samtidige kilder, f.eks.
Ludvig den Fromme
(778-840) af
Akvitanien
og
Frankerriget
angav, at
ruserne
var "svenske" (
eos gentis esse Sueonum
, "... dette folk er
sveer
").
Forbindelsen med
vikingerne
og
Norden
varede ved længe, selv om man giftede sig ind i de slaviske slægter og talte deres sprog,
rusinsk
. Det almindelige fyrstenavn Vladimir/Volodymyr modsvarer det
nordiske
Valdemar, der var i brug begge steder i den tidlige
middelalder
.
Jaroslav den Vise
(i Sverige kaldet
Jarisleif
) giftede sig med
Ingegerd Olofsdotter af Sverige
, datter af
Olof Skotkonung
og den
slaviske
Estrid af obotritterne
. Jaroslav gav
asyl
til
Olav den Hellige
og indbød
Harald Harderade
, som giftede sig med Jaroslavs datter
Ellisif af Kijev
. Ogsa
Olav Tryggvason
og
Magnus 1. af Norge
søgte tilflugt hos rurikslægten, i
Novgorod
. Ifølge
Adam af Bremen
blev
Anund Gardske
af
ruserne
i Kijev valgt til
konge af Sverige
ca. 1070 men afsat ved afstemning blandt
sveerne
, da han nægtede at deltage i kongens traditionelle afgudeofring ved
templet i Uppsala
, en skæbne, der ogsa overgik
Inge den ældre
i 1084.
Vladimir Monomakh
giftede sig med
Gytha af England
(ca 1055-ca 1100), datter af Englands danskfødte anglosaxiske konge
Harald Godwinson
af
huset Wessex
.
Moren til
Valdemar den store
(1131-1182) af Danmark var
Ingeborg af Kijev
, datter af
Vladimir Monomakhs
søn
Mstislav 1.
og
Kristina Ingesdatter
, datter af
Inge Stenkilsson
og
Helena af Ostergotland
.
Rurikdynastiet kan opdeles i tre hovedgrene, som alle har haft regenter af storfyrstendømmet Kijev:
- Olgovitjiske: efterkommere af
Oleg 1. af Tjernihiv
(ca 1053-1115), søn af
Svjatoslav 2.
og sønnesøn af
Jaroslav 1. af Kijev
. De var i hard kamp med deres slægtninge i Kijev, men havde flere storfyrster pa Kijevs trone. De regerede i
Tjernihiv
i
Severien
indtil, at de blev erobret af
Storfyrstendømmet Litauen
ca 1401 og senere af
Storfyrstendømmet Moskva
og blev opdelt. Grenen kan dog være uddød i løbet af 1300-tallet.
- Romanovitjiske: efterkommere af
Roman 2. af Kijev
(ca 1152-1205), søn af
Mstislav 2. af Kijev
(død 1172). Roman var fyrste af
Novgorod
(1168?1170),
Vladimir
i
Volhynien
(1170?1189, 1189?1205) og af fyrstendømmet
Galicien
(1189, 1198/99?1205). Dynastiet regerede senere som konger og bevarede det
rusinske sprog
til Andrij af Galicien (regerede 1308?1323) døde barnløs, og søsteren Maria blev regent sammen med ægtefællen Bolesław Jerzy 2. Mazowiecki fra den polske
piastslægt
.
Fyrstendømmet Galicien-Volhynien
regeredes 1399 af
Hedvig af Polen
og fyrstendømmet indlemmedes i Polen.
Rusinsk
sprog anvendtes i
Den polsk-litauiske realunion
frem til ar 1700 og er grundlaget for
hviderussisk
og
ukrainsk
.
- Jurejevitiske: efterkommere af
Jurij Dolgorukij
(ca 1090-1157), der regerede i
Vladimir-Suzdal
, søn af
Kijevs
fyrste
Vladimir Monomakh
(1053-1125). Denne gren regerede
Storfyrstendømmet Moskva
gennem
Daniel af Moskva
(1261-1303) til og med zar
Fjodor 1.
, som døde i 1598. Flere fra denne gren sad i perioder pa Kijevs trone.
Fejden inden for slægten forsøgte man at løse ved
radslagningen i Ljubetsj
i 1097, især pa initiativ af
Vladimir Monomakh
. Hensigten var blandt andet at kunne holde slægten samlet over for truslen fra fjender, især
kumanerne
. Deltagere var de fornemmeste fyrster inden for rurikdynastiet inklusive den regerende storfyrste
Svjatopolk 2.
,
Rostislav af Tmutorokans
søn
Vasilko Rostislavitj
,
Svjatoslav 2.s
sønner
Oleg 1. af Tjernihiv
og
Davyd Svjatoslavitj
og andre fyrster. Tidligere havde man haft en turordning for regeringsmagten i Kijev, men ved mødet besluttedes at opdele riget i
vasalstater
for at fa fred i familien.
Dynastiets magt i medgang og modgang og dannelsen af riger
[
rediger
|
rediger kildetekst
]
Dets overhøjhed over andre russiske byer og stater var indimellem mere symbolsk end reel, og efterhanden opstod andre magtcentre i nord. Mange af disse omraders fyrster gjorde krav pa at tilhøre Rurikætten eller giftede sig ind i den. Indtil 12-1300-tallet handlede det om en relativt bred kreds af familier, som gjorde krav pa at stamme fra Rurik snarere end et strikt afgrænset dynasti i moderne mening. Efter, at
mongolerne
i 1200-tallet invaderede "Rusland" og foretog
razziaer
og krævede
tribut
af de lokale fyrster, pressedes Rurikslægtens fyrster tilbage mod nord. Fra 1300-tallet blev grenen i
Moskva
dominerende, og
Storfyrstendømmet Moskva
begyndte med mongolernes tilladelse at annektere omgivende territorier, der ofte var under et andet rurisk styre. Mange interne konflikter forekom inden for dynastiet, blandt andet en
borgerkrig
i Moskvariget efter
Dmitrij Donskojs
død.
Ivan 1. af Moskva
(1328-1340) blev en vigtig allieret for de mongolske fyrster og fik af dem titlen storfyrste af Moskva. Under anden halvdel af 1400-tallet var hans efterkommer
Ivan 3. af Moskva
ledende i at bryde
Den Gyldne Hordes
kontrol over det nordlige og centrale Rusland. Magten blev endegyldig, da
Ivan den Grusomme
i 1547 udrabte
Zarrusland
som et forenet Zardømme, hvori
russernes
omrader indgik. En anden lang konflikt var den mellem Moskva og
Storfyrstendømmet Tver
, men ogsa masser af mindre konflikter forekom.
Omkring 1321 erobredes Kijev af
Storfyrstendømmet Litauen
, den sidste af rurikdynastiet i Kijev,
Stanislav af Kijev
, gik i eksil, og Kijevs regenter var helt underlagt
Den polsk-litauiske realunion
i flere arhundreder frem til
Polens delinger
fra 1772. I Litauisk historiskrivning nævnes
slaget ved floden Irpin
i 1321 og
slaget ved det Bla Vand
i 1362 som afgørende, slagenes
historicitet
har været omtvistet, men mere omhyggelig analyser af alle tilgængelige kilder har vist, at mens der er forvirring detaljer og navne, har beretningen en historisk basis og kan ikke afvises.
[6]
Jurij Dolgorukij
, som regerede i
Vladimir-Suzdal
, grundlagde
Moskva
omkring 1147, og
fyrst
Daniel 1.
(1261-1303) fik fyrstendømmet som arv af sin far, den berømte
Alexander Nevskij
, som forlening inden for
Vladimir-Suzdal
. I 1320 indlemmedes Vladimir-Suzdal i Storfyrstendømmet Moskva, og frem til 1521 var ogsa blandt andre
Republikken Novgorod
,
fyrstendømmet Rjazan
,
Murom
,
Nisjnij Novgorod
og
Storfyrstendømmet Tver
kommet under kronen i Moskva.
Blandt Rurikdynastiets sidegrene fandtes de
adelige
slægter i Rusland
Dolgorukov
,
Repnin
,
Gortjakov
savel som slægterne
Ostrogskij
,
Wareg-Massalskij
og
Czetwertinski
i
Den polsk-litauiske realunion
.
Den fyrstelige hovedgren uddøde i
1598
med zar
Fjodor 1.
. Efter Fjodors død fulgte
Forvirringens tid
, en urolig periode i Rusland, som varede frem til
1613
. Dette ar kronedes zar
Michail 1.
, grundlæggeren af
Romanovslægten
, hvis mandlige side uddøde med zar
Peter den Stores
sønnesøn
Peter 2.
(
russisk
:
Pjotr Aleksejevitj
) i 1730. Peter den Stores datter
Elisabeth
var zarevna 1741-1762, og ved hendes død overgik tronen til
Huset Slesvig-Holsten-Gottorp
, som fortsatte med at regere frem til
den russiske revolution
i 1917, hvor den fik en blodig afslutning. I mindre formelle sammenhænge regnes den sidst nævnte gren som en del af Romanovslægten.
Peter 3. af Rusland
har opgivet at være efterkommer af Rurik.
Slægttræ for den russiske gren af Rurikslægten
[
rediger
|
rediger kildetekst
]
Vær opmærksom pa at transliteringen fra det
kyrilliske alfabet
er engelsk, f.eks. transliteres Дмитрий pa engelsk til
Dmitry
, og her til
Dmitriy
, hvor det pa dansk transliteres til
Dmitrij
.
- Igor 1.
(
Ingvar
) (
912
?
945
)
- Olga
(
Helga
) (regent) (945?
962
)
- Svjatoslav 1.
(962?
972
)
- Jaropolk 2.
(972?
980
)
- Vladimir 1.
(980?
1015
)
- Svjatopolk 1.
(1015?
1019
)
- Jaroslav 1.
(Jaroslav den Vise) (1019?
1054
)
- Iziaslav 1.
(
1054
?
1068
.
1069
?
1073
,
1076
?
1078
)
- Vseslav
(
1068
-
1069
)
- Svjatoslav 2.
(1073?1076)
- Vsevolod 1.
(1078?
1093
)
- Svjatopolk 2.
(1093?
1113
)
- Vladimir 2. Monomach
(1113?
1125
)
- Mstislav 1.
(1125?
1132
)
- Jaropolk 2.
(1132-
1138
)
- Vsevolod 2.
(1139-
1146
), søn af
Oleg 1. af Tjernihiv
- Igor 2. af Kijev
1146
-
1147
, søn af
Oleg 1. af Tjernihiv
- Izjaslav II af Kijev
1146
-
1149
,
1151
-
1154
- Jurij Dolgorukij
af Kijev (mest i
Vladimir-Suzdal
) 1149-1151,
1155
-
1157
- Izjaslav 3. af Kijev
1154-1155,
1157
-
1158
,
1162
- Rostislav 1. af Kijev
1154,
1159
-
1167
- Mstislav 2. af Novgorod
1167
-
1169
- Gleb af Kijev
1169
-
1171
- Vladimir 3. Mstislavich
1171
-
1171
- Mikael 1. af Kijev
1171
-
1171
- Roman 1. af Kijev
1171
-
1173
,
1175
-
1177
- Rurik 2. af Kijev
, broder til Roman 1., (ogsa samregerende) 1173, 1180-1182,
1194-1202, 1207-1210
- Vsevolod 3. af Kijev
1173
- Svjatoslav 3. af Kijev
1177
-
80
,
1182
-
94
- Igor 3. af Kijev
, søn af Jaroslav 2. 1202, 1212-1214
- Roman 2. af Kijev
1203
-
1205
- Rostislav 2. af Kijev
1204
-
1206
- Vsevolod 4. af Kijev
1207
,
1210
-
1212
- Mstislav 3. af Kijev
1214
-
1223
- Vladimir 3. af Kijev
(Vladimir 4. Rurikovitj)
1223
-
1235
- Izjaslav 4. af Kijev
1235
-
1236
- Jaroslav 3.
(Jaroslav 2. af
Vladimir-Suzdal
)
1236
-
1238
,
1243
-
1246
- Michael 2. (Mikael af Tjernihiv)
, søn af
Vsevolod 4.
1238
-
1239
,
1241
-
1243
- Rostislav 3. af Kijev
, søn af Michael 2. 1239-1239
- Daniel af Galicien
, søn af
Roman 2.
1239-1240
- Alexander Nevskij af Novgorod
1246
-
1263
- Jaroslav 4. (Jaroslav af Tver)
, Alexanders broder 1263-1271
- Lev
, søn af
Daniel af Galicien
1271-1301
- Vladimir-Ivan Ivanovitj
1301-?
- Stanislav Ivanovich
?-1321
- ^
Franklin, Simon og Shepherd, Jonathan (1996):
The Emergence of Rus 750-1200.
(Harlow, Essex: Longman Group, Ltd.), ss. 38-39
- ^
"Family Tree DNA Website, Press Release February 11, 2009"
(PDF)
. Arkiveret fra
originalen
(PDF)
26. december 2010
. Hentet 26. januar 2011
.
- ^
Family Tree DNA's Rurik Dynasty DNA Project
- ^
Stratification of Y-haplogroup N1c
, Jaakko Hakkinen. August 5, 2010.
Universitetet i Helsingfors
.
- ^
DNA Testing of the Rurikid and Gediminid Princes
- ^
Rowell, S. C. (1994).
Lithuania Ascending: A Pagan Empire Within East-Central Europe, 1295-1345
. Cambridge Studies in Medieval Life and Thought: Fourth Series. Cambridge University Press. s.
111
.
ISBN
978-0-521-45011-9
.