Computerfremstillet billede af objekter i kredsløb om jorden. 95% af objekterne er rumaffald.
Rumaffald
er objekter i rummet, som kredser om
Jorden
, men ikke har en funktion. Det kan være stumper fra
satellitter
eller rester fra andre
rumfartøjer
, der er opsendt fra jorden. Objekternes størrelse varierer fra støv til ødelagte satellitter med en vægt pa over et
ton
. Udover at affaldet er farligt for rumfartøjer og astronauter pa
rumvandring
kan det ogsa indtræde i
jordens atmosfære
og falde ned pa tilfældige lokaliteter pa Jorden. De første satellitter blev opsendt i 1950'erne, men der er først omkring ar 2000, at man er blevet opmærksom pa problemet, og der er nu igangsat projekter til forebyggelse og til beskyttelse af rumfartøjer. Om der ogsa skal foretages oprydning er lidt uklart, herunder om affaldet skal bringes tilbage til jorden, og hvem der skal gøre det. Ejerskabet til en 50 ar gammel vragdel kan maske være svært at afgøre.
Inter-Agency Space Debris Coordination Committee
(IADC) er en international organisation, som koordinerer aktiviteterne og forsøger at finde mulige løsninger pa problemet.
Sammenstød mellem rumaffald og rumfartøjer er risikabelt, da objekterne bevæger sig med høj fart
[1]
.
Kessler Syndromet
er et katastrofescenario, hvori rumaffald forarsager mere rumaffald som en
dominoeffekt
. I værste tilfælde gar et større objekt i stykker og rammer andre objekter, der igen rammer andre objekter osv. Rummet bliver helt utilgængeligt, og det er muligt, at en stor del af affaldet passerer igennem jordens atmosfære.
[2]
Der er ikke nøjagtige tal for, hvor meget affald, der er i rummet omkring jorden, men hver eneste rummission skaber mere affald i omløb om jorden, sa problemet vil blive stadig værre.
ESA
foretager malinger med
ESA Space Debris Telescope
og
NASA
med
Cobra Dane
. I 2014 er der sat følgende tal pa rumaffaldet: 21-23.000 genstande større end 10 centimeter og cirka 500.000 under 10 centimeter.
[3]
Billedet viser hvor
ISS
er mest sarbar overfor løsrevne objekter (rumaffald). Den røde farve er omrader der vender fremad i flyveretningen. Det giver en høj risiko for sammenstød, den bla farve indikerer lav risiko for sammenstød.
Rumfærger
bevæger sig sa vidt muligt "baglæns" i rummet, dvs. med færgens bageste del i bevægelsesretningen for at undga skader pa de vigtigste dele af varmeskjoldet, vinger, næse og windscreen (vindue). Skaderne kan forekomme ved sammenstød med rumaffald,
meteoritter
og nedfald under opsendelsen.
Den Internationale Rumstation
er ogsa sarbar overfor de vildfarne objekter, sa de mest følsomme moduler, der tilkobles rumstationen, sættes pa de steder, som er mindst udsat.
Astronaut
pa
EVA
.
Astronauter
i rummet uden beskyttelse af rumfærge eller ISS er iført en rumdragt, men selvom rumdragten har 7-9 lag, er det en farlig opgave. Risikoen for kollision med rumaffald er stor. Kredsløbshastigheden 300 km over Jorden (hvilket er typisk for rumfærgemissioner) er 7,7 km/s. Dette er 10 gange hastigheden af en pistolkugle, sa en lille partikel med en masse pa 1/100 af en
pistolkugles
(det kan fx være en flage maling eller et sandkorn) har en
kinetisk energi
svarende til en pistolkugle. Hvis rumdragten punkterer taber den lufttrykket. Dette vil forarsage kvælning og hurtig død, hvis rumvandreren ikke hurtigt bringes om bord pa et rumfartøj med kabinetryk. Se ogsa
Extra-vehicular activity
eller
EVA
Rumaffald faldet ned i Syd Afrika efter indtræden i jordens atmosfære, April 2000.
Atmosfæren beskytter jorden mod
meteornedslag
, men de fleste
asteroider
brænder op i atmosfæren og bliver til sakaldte stjerneskud.
Den Internationale Rumstation
er i afstand fra jorden 355 km, i et lag i atmosfæren, hvor den ved tab af hastighed vil søge mod jorden og indtræde i atmosfæren. Rumstationen vejer omkring 500
ton
, sa hvis det sker, kan der blive tale om et
Kessler
scenario, selvom noget vil brænde op i atmosfæren. Det er som nævnt et af problemerne med rumaffaldet, at det befinder sig i et lag i atmosfæren, der er tæt pa jorden, hvorfor det nemt kan indtræde.
Afrika
, der ligger pa
ækvator
, har modtaget en del rumaffald.
Raketbaser
hvorfra især
satellitter
opsendes er placeret tæt pa
ækvator
. Den populære
geostationære bane
er parallel med Jordens ækvator. I tilfælde af uheld, skal der ogsa være store havomrader eller tyndt befolkede omrader øst for rumhavnen. De afbrændte rakettrin skal ogsa falde ned over ubeboede omrader.
Den ukontrollerede spionsatellit
USA 193
blev skudt ned
21. februar
2008
pga. det meget giftige brændstof
hydrazin
, der benyttes til rumfartøjer. Der er dog blevet stillet spørgsmal om der var andre stoffer fx
plutonium
eller politiske arsager til nedskydningen
[4]
[5]
.
Kritikere mente at eftersom størstedelen af jordkloden er dækket af vand, ville satellitten nok falde ned i havet og at en nedskydning ville gøre mere skade end gavn, idet der kunne genereres mere rumaffald.
Sammenstød mellem Kosmos-2251 og Iridium 33
[
rediger
|
rediger kildetekst
]
Et sammenstød mellem satellitterne
Kosmos-2251
og
Iridium 33
hændte d.
10. februar
2009
over Sibirien. Det er første gang sa store objekter kolliderer
[6]
[7]
.
Mængden af rumaffald i den
geostationære bane
.
![Rumfart](//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a1/Shuttle.svg/20px-Shuttle.svg.png) | Spire
|