Rumænsk
er et
romansk sprog
, der tales i
Rumænien
,
Moldova
og spredt i forskellige lande pa
Balkan
.
Etnisk oversigtskort
Rumænsk tilhører sammen med italiensk den østlige gren af de
romanske sprog
(kendetegnet ved pluralis uden
s
og ved
c
> [?],
cl
> [k?]) i modsætning til den vestlige gren, som fransk, spansk og portugisisk repræsenterer (kendetegnet ved pluralis med
s
og ved
c
> [θ], [s],
cl
> [l’]).
Sproget tales af ca. 24 millioner mennesker, hvoraf størstedelen lever i
Rumænien
og
Moldova
, hvor det er det officielle sprog. Men det er ogsa et mindretalssprog i en lang række lande pa hele
Balkan
.
Det rumænske sprog bestar af fire dialekter, der imidlertid er sa forskellige, at de kun med besvær er indbyrdes forstaelige. Disse dialekter er dakorumænsk (i Rumænien og Moldova), istrorumænsk (i Istrien i
Kroatien
),
aromunsk
(i
Makedonien
og
Grækenland
og meglenorumænsk (i
Grækenland
).
De rumænsktalende folk pa Balkan kaldes ogsa
vlach
, der kommer gennem slavisk (med ombytning af
a
og
l
) af germansk *
walha-
germanernes betegnelse for bade romere og keltere (jf. Wales, Cornwall).
Rumænsk skrevet med det kyrilliske alfabet pa titelbladet til
Bukarestbibelen
fra 1688
Eftersom Rumænien var inden for den slaviske kultursfære, var det naturligt, at man brugte
oldkirkeslavisk
som liturgisk sprog i Kirken og
kyrilliske
bogstaver til at skrive det talte sprog. Efter at Rumænien orienterede sig mod Vesten og var blevet mere bevidst om sin latinske oprindelse, blev det imidlertid i det 19. arhundrede almindeligt at benytte det latinske alfabet, idet man tilføjede en række særlige bogstaver til betegnelse af det rumænske sprogs særlige lyd:
| a
|
[a]
|
| ?
|
[?] (som i dansk
ott
e
)
|
| a
|
[?] (nærmest et urundet
u
; lignende lyd i de slaviske sprog)
|
| b
|
[b] (stemt som pa fransk og engelsk)
|
| c
|
[k] (upustet som pa fransk), foran
i
,
e
[?] (som i engelsk
ch
ur
ch
); bemærk, at
ch
= [k].
|
| d
|
[d] (stemt som pa fransk og engelsk)
|
| e
|
[e], i forlyd undertiden [je]
|
| f
|
[f]
|
| g
|
[?] (stemt som pa fransk og engelsk), foran
i
,
e
[?] (som i engelsk
g
enius
); bemærk, at
gh
= [?]
|
| h
|
[h]
|
| i
|
[i], i udlyd normalt stumt, idet den forudgaende konsonant bliver j-agtigt (som i de slaviske sprog), f.eks.
lupi
[?lu.pi?]; i forlyd foran en anden vokal [j]
|
| i
|
[?] (nærmest et urundet
u
; lignende lyd i de slaviske sprog)
|
| j
|
[?] (som fransk
j
our
, engelsk
plea
s
ure
).
|
| k
|
[k] (upustet som pa fransk)
|
| l
|
[l]
|
| m
|
[m]
|
| n
|
[n]
|
| o
|
[o]
|
| p
|
[p] (upustet som pa fransk)
|
| r
|
[r]
|
| ?
|
[?] (som i dansk
sj
ov
)
|
| t
|
[t] (upustet som pa fransk)
|
| ?
|
[?] (som i dansk
he
ts
e
)
|
| u
|
[u]
|
| v
|
[v]
|
| x
|
[ks]
|
| y
|
[j]
|
| z
|
[z] (stemt som pa fransk og engelsk)
|
Rumænsk har en række særlige lydudviklinger fra latin:
Vokaler
- latin
?
> rumænsk
u
(i de andre
romanske sprog
o
, pa fransk i
ou
/
eu
):
gula
>
gur?
"svælg" (ital., spansk
gola
, fransk
gueule
).
- latin
?
> rumænsk
u
foran
n
:
bonus
>
bun
"god".
- latin
?
> rumænsk
e
(som i de andre
romanske sprog
):
lig?
>
leg
"binder" (ital.
lego
).
- latin
?
> rumænsk
ie
(som pa spansk og delvist italiensk og fransk):
heri
>
ieri
"i gar";
pectus
>
piept
"bryst".
- latin
?
,
?
,
?
> rumænsk
i
foran
n
(og
m
+
kons.
, dog ikke
mn
):
bene
>
bine
"godt";
pl?nus
>
plin
"fuld".
- latin
a
> rumænsk
i
(
a
) foran
n
(og
m
+
kons.
, dog ikke
mn
,
nn
):
l?na
>
lan?
"uld";
angustus
>
ingust
"snæver".
- tidligt rumænsk
e
,
ie
,
o
>
ea
,
ia
,
oa
foran
a
og til dels ogsa
e
i en følgende stavelse:
petra
>
piatr?
;
jocat
>
joac?
"spøger" (men 1. sing.
joc?
>
joc
).
Diftongens
første del forsvinder efter
?
og
?
(og i udtalen ogsa efter
c
,
g
):
septem
> *
?iapte
>
?apte
"syv";
terra
> *
?iarra
>
?ar?
"land",
c?pa
>
ceap?
> [??a.p?] "løg".
I nord forsvinder
e
,
i
efter labialer:
m?nsa
> *
meas?
>
mas?
"bord",
- tidligt rumænsk
i
>
i
(a)
efter
r
i begyndelsen af et ord (kun i trykstærke stavelser):
r?pa
>
rap?
"skrænt";
pl?nus
>
plin
"fuld".
- tidligt rumænsk
a
>
?
i tryksvage stavelser:
casa
>
cas?
"hus"; i trykstærke stavelser ogsa foran et udlydende
i
: sing.
mare
>
mare
"hav" ~ plur.
m?ri
, sing.
c?vit?tem
>
cetate
"by" ~ plur.
cet??i
.
- tidligt rumænsk
e
>
?
i stavelser før trykket:
peccatum
>
p?cat
"synd"; i udlyd kun efter
v
:
novem
>
nou?
"ni".
- tidligt rumænsk
u
og
i
>
-
i tryksvag udlyd efter enkeltkonsonant, dog sadan at det stumme
i
, der stadig skrives, gør den forudgaende konsonant
j
-agtig:
lupus
>
lup
"ulv", plur.
lupi
[?lu.pi?].
Konsonanter
- latin
qu
,
gu
> rumænsk
p
,
b
:
aqua
>
ap?
"vand"
lingua
>
limb?
"tunge, sprog".
qu
,
g
>
c
[?],
g
[?] foran
e
,
i
:
quaer?
>
cer
"spørge",
sanguinem
>
sange
"blod".
qu
>
c
[k] i forlyd foran
a
og efter
s
:
qu?lis
>
care
"hvordan";
quando
>
cand
"hvornar". Dog:
quattuor
>
patru
"fire",
quadr?g?nsima
>
p?resimi
"faste".
- latin
ct
,
x
> rumænsk
pt
,
ps
:
lacte-
>
lapte
"mælk";
coxa
>
coaps?
"hofte".
- latin
gn
[ŋn] > rumænsk [mn]:
lignum
>
lemn
"træ".
- latin
c
,
g
> rumænsk
c
[?],
g
[?] foran
e
,
i
:
p?cem
>
pace
[?pa.?e] "fred";
l?gem
>
lege
[?le.?e] "lov".
- latin
ci
/
ce
(foran vokal) > rumænsk
?
:
bracchium
>
bra?
"arm".
- latin
cl
,
gl
> rumænsk
ch(i)
,
gh(i)
:
oc(u)lus
>
ochiu
,
cl?vem
>
cheie
"nøgle";
glandem
>
ghind?
"agern".
- latin
t
,
d
,
s
> rumænsk
?
,
z
,
?
foran
i
,
e
:
t?t?
>
to?i
"alle",
d?cit
>
zice
"siger";
septem
> *
?iapte
>
?apte
"syv".
st
,
sc
> rumænsk
?t
foran
i
,
?
foran
i
+ vokal:
piscem
>
pe?te
"fisk",
fascia
>
fa?e
.
- latin
j
,
di
/
de
(foran vokal) > rumænsk
j
[?] i forlyd:
jocum
>
joc
"spøg",
deorsum
>
jos
"lav, nede".
di
/
de
(foran vokal) >
z
i indlyd:
medius
>
miez
"midterst".
- latin
l
> rumænsk
r
mellem vokaler:
s?lem
>
soare
"sol".
Rumænsk er i nogle aspekter mere konservativt end de vestlige romanske sprog. Det har saledes bevaret et kasussystem, saledes at
substantiver
og
adjektiver
bøjes i tre kasus (
nominativ
/
akkusativ
,
dativ
/
genitiv
og
vokativ
):
|
|
|
b?iat
"dreng"
|
|
fat?
"pige"
|
|
|
|
|
ubestemt
|
bestemt
|
ubestemt
|
bestemt
|
| Sing.
|
nom.
/
akk.
|
b?iat
|
b?iatul
|
fat?
|
fata
|
|
|
dat.
/
gen.
|
unui b?iat
|
b?iatului
|
unei fete
|
fetei
|
|
|
vok.
|
|
b?iatule
|
|
fat?
/
-a
/
-o
|
| Plur.
|
nom.
/
akk.
|
b?ie?i
|
b?ie?ii
|
fete
|
fetele
|
|
|
dat.
/
gen.
|
unor b?ie?i
|
b?ie?ilor
|
unor fete
|
fetelor
|
Som det ses, har rumænsk en efterhængt bestemt
artikel (grammatik)
i modsætning til de øvrige romanske sprog, men ligesom pa nordisk (
dreng
en
,
pige
n
). Den bestemte artikel kommer ligesom i de andre romanske sprog af det latinske demonstrative
pronomen
ille
"den der", f.eks.
homo ille
> rumænsk
omul
/
ille homo
> fransk
l’homme
"manden".
I modsætning til, hvad der er tilfældet pa dansk, bruges bruges den efterhængte artikel pa rumænsk ogsa, nar substantivet er udstyret med et adjektiv, og kan endda ogsa hænges pa adjektiver:
omul bon
/
bonul om
"den gode mand".
Pronominer
bøjes ligeledes i kasus og findes bade i en trykstærk og en tryksvag (enklitisk) form:
|
|
|
1. person
|
2. person
|
3. person
(
mask.
)
|
3. person
(
fem.
)
|
|
|
|
|
|
|
| Sing.
|
nom.
|
eu
|
tu
|
el
|
ea
|
|
|
akk.
|
mine
/
m?
|
tine
/
te
|
el
/
il
|
ea
/
o
|
|
|
dat.
|
mie
/
mine
|
?ie
/
i?i
|
lui
/
ii
|
ei
/
ii
|
| Plur.
|
nom.
|
noi
|
voi
|
ei
|
ele
|
|
|
akk.
|
noi
/
ne
|
voi
/
v?
|
ei
/
ii
|
ele
/
le
|
|
|
dat.
|
nou?
/
ni
|
vou?
/
vi
|
lor
/
le
|
lor
/
le
|
Det rumænske
verbalsystem
er reduceret i forhold til latin og er ogsa mere begrænset end i de andre
romanske sprog
. Rumænsk har bevaret
latins
bøjning af
verberne
i
person
og
tal
, men har kun en særlig form for
konjunktiv
i tredje person og i verbet "at være" (hvor der benyttes en særlig stamme).
Rumænsk har følgende syntetiske former af verbet (eksempel
a
canta
"synge"):
Den syntetiske
perfektum
er imidlertid kun almindelig i visse dialekter. Standardrumænsk bruger en
analytisk
omskrivning:
am cantat
"jeg har sunget".
Futurum dannes ogsa med en omskrivning:
voi canta
"jeg vil synge". Det er en anden type end i de vestlige
romanske sprog
, der alle har en sammensmeltning af
infinitiv
og et efterstillet
habere
"at være" (fransk
chanter-ai
, italiensk
canter-o
, spansk
cantar-e
).
|
|---|
|
| Sprog med lokal officiel status, der ikke er EU-sprog
| |
|---|