Roskilde
er en dansk by pa
Østsjælland
ud til den sydøstlige del af
Roskilde Fjord
. Den er en af
landets
ældste byer og er hovedby for
Roskilde Kommune
midt mellem
København
,
Ringsted
,
Holbæk
og
Danmarks 10. største by
med 52.580 indbyggere (2023)
[1]
. Byen tilhører
Region Sjælland
.
Byen ligger for enden af Roskilde Fjord i et kuperet terræn, sa
Domkirken
kan ses fra store dele af
Nordøstsjælland
. Byen var en stor og vigtig by allerede fra
middelalderen
, idet den havde en
domkirke
, og der blev oprettet flere klostre. Roskildebispen var en af de mest magtfulde personer i landet, og skiftende konger prioriterede ogsa byen. Efter
reformationen
aftog byens vigtighed, og
den sorte død
og store bybrande gjorde yderligere deres for at formindske befolkningstallet op igennem
renæssancen
og under enevælden, hvor København og Øresundsregionen voksede kraftigt. Under
industrialiseringen
voksede befolkningstallet støt, ligesom den gjorde i det meste af landet.
Med sin
infrastruktur
er byen et regionalt knudepunkt og har været det i hvert fald siden
1700-tallet
med anlæggelsen af
Roskildevej
1770
-
76
, indvielsen af
Vestbanen
i
1847
, som landets første
jernbane
, og senest anlæggelsen af
Holbækmotorvejen
i
1960'erne
og
Roskilde Lufthavn
i
1970'erne
. Handelsmæssigt er byen ogsa et vigtigt centrum med et stort opland, hvor
RO's Torv
og gagaderne i centrum af byen trækker folk til. Roskilde er en stor uddannelsesby med bl.a. professionshøjskole, teknisk skole, flere gymnasier og
Roskilde Universitet
.
Den arlige
Roskilde Festival
besøges af over 100.000 mennesker fra hele verden, og Roskilde er i denne periode landets fjerdestørste by.
[2]
Roskilde Domkirke er pa
UNESCO's Verdensarvsliste
, og de velbevarede
vikingeskibe
, kaldet
Skuldelev-skibene
, som er udstillet pa
Vikingeskibsmuseet
trækker ogsa mange turister til. Derudover findes bl.a.
Museet for Samtidskunst
,
Roskilde Museum
og
Museum Ragnarock
.
Allerede i det 10. arhundrede var byen en havneplads, som vandt i betydning ved, at
Harald Blatand
anlagde en
kongsgard
vest for domkirken og pa nordsiden af gaden "Bondetinget", og at den derefter blev valgt til bisperesidens. Efter
Saxo Grammaticus
' fortælling, udvidede
Svend Tveskæg
byen betydeligt. Ogsa den anselige domkirke og de store gaver af jordegods, som kongerne skænkede den, bidrog til at hæve byen.
[3]
I det 12. og 13. arhundrede havde Roskilde sin mest glimrende periode og var dengang, maske efter
Slesvig by
og
Ribe
, Danmarks betydeligste by. I begyndelsen af det 12. arhundrede opførte
Harald Kesja
tæt nord for Roskilde og foran byens havn pa en banke ved fjorden den faste borg
Haraldsborg
, hvis voldsted ved landevejen der kun er svage spor af. Denne borg blev vel snart ødelagt, da
Erik Emune
overfaldt sin broder Harald Kesja der i 1133 og afbrændte den, men den blev senere genopbygget, dog vist ikke før i begyndelsen af det 15. arhundrede, og navnet var da almindeligt "Harritsborg". Først ved midten af det 12. arhundrede blev byen selv befæstet af
Svend Grathe
. Byvolden (
Burghæ Diget
) har fulgt den senere Smedegade, Blegstræde (Blegdamsstræde, Borgdiget), Blaagaards Vænge og er gaet noget nord for det senere Provstestræde og Klosterhusstræde. Byportene var Skt. Butolphi kirkeport mod vest og Rødeport mod øst. Pladsen ved Skt. Laurentii Kirke, den senere radhusplads, har udgjort omtrent midtpunktet af byen. Pa denne tid (omkring 1151)) under borgerkrigen mellem Svend og Knud, var det, at Vetheman dannede et kaperselskab ("Roskildebrødrene") til bekæmpelse af de vendiske sørøvere,
[3]
og 11. august 1157 skete i kongsgarden Svends overfald pa hans medkonger Knud Magnussøn og Valdemar Knudssøn. Fra byens storhedsperiode stammer de talrige kirker og klostre, som omtales i gamle dokumenter og historiske skrifter som beliggende i Roskilde, men som senere er forsvundne. Der var i middelalderen 12 sognekirker foruden domkirken, nemlig Alle Helgens, Sankt Budolfi, Sankt Dionysii, Sankt Hans,
Sankt Laurentii
, Sankt Mikkels, Sankt Mortens, Sankt Nicolai, Sankt Olai, Sankt Paul, Sankt Peder og
Vor Frue
.
[4]
Omkring
1150
opførte
Svend Grathe
Sankt Jørgensbjerg Kirke
og
Sankt Ibs Kirke
, uden for byens volde.
Ikke mindre end fem klostre grundlagdes i Roskilde, og af disse hørte tilmed de tre, helligede Vor Frue, Skt. Klare og Skt. Agnete, til landets største og mest ansete byklostre. Ældst, fra omkring 1158, var Vor Frue eller Skt. Marie Kloster, i byens søndre udkant. Nord for Birkealleen og vest for Strandalleen la
Skt. Klare Kloster
for nonner af Skt. Klare eller Skt. Damiani Orden. Det nævnes vel allerede 1243, da
Erik Plovpenning
tilskrev borgerne i Roskilde, at han havde tildømt det en gard der i byen. Men ret i stand kom det først 1255, da kong Christoffer begærede pavens tilladelse for grevinde
Ingerd af Regenstein
til at matte oprette et Clarissekloster i Roskilde. Ingerd lod nonner komme fra
Strasburg
, og hun skænkede klosteret 1256 et større antal ejendomme i Nordsjælland. Derved savel som ved en del jordegods i
Flakkebjerg Herred
[
hvilke?
]
, som ærkebiskop
Jakob Erlandsen
i 1259 skænkede klosteret, lagdes grunden til dets store rigdom. Senere øgedes den betydeligt, blandt andet ved gaver fra kvinder, som indgave sig i klosteret. En særlig interesse synes
Erik Menveds
dronning
Ingeborg
at have næret for det; efter sit sidste barns død indgav hun sig deri og døde her 1319. Nogle ar før, i 1302, var klosteret nedbrændt, men fire biskopper tildelte nonnerne afladsbreve med absolution for alle, der hjalp til genopførelsen af bygningerne. Klosteret bestyredes af en abbedisse, de verdslige anliggender af en forstander (i reglen en adelsmand). Nonnernes antal (de var for det meste adelige) var meget stort: i 1437 fandtes der saledes 39. Klosteret ophævedes ikke med reformationen; endnu 1559 var der nonner. Universitetet fik det og det meste af dets gods 1561 i mageskifte for
Knardrup Kloster
, men synes ikke at have haft brug for dets vidtløftige bygninger. Det ville derfor bortleje eller sælge klosteret 1570, men da det ikke lykkedes, besluttede man i 1571 at nedrive det og sælge stenene.
Jakob Ulfeldt
til Selsø købte saledes ½ mio. sten, vistnok til en ny hovedbygning pa Selsø. Tæt øst for Skt. Ibs Kirke la
Skt. Agnete Kloster
for nonner af
Dominikanerordenen
. Begyndelsen til det gjordes af
Erik Plovpennings
datter
Agnes
, som 1264 gennem biskop Tyge af Aarhus fik pavelig tilladelse til at matte stifte det. Opførelsen af det var dog vist allerede begyndt aret før. Agnes blev straks priorisse, men afløstes et par ar efter af sin ældre søster
Jutta
, som 1266 var indtradt i Klosteret. De to kongedøtre blev imidlertid snart kede af det regelbundne liv, i 1272 drog de bort og toge alt det gods tilbage, som de havde henlagt til klosteret. Først efter langvarig strid kom det tilbage dertil. I begyndelsen af det 14. arhundrede synes klosteret at have været forarmet,
[4]
i 1335 pabød saledes Roskildebispen alle præsterne i sit stift en gang arlig at lade ombære en tavle i deres kirker for Skt. Agnete Kloster, som led stor mangel. Klosteret havde 1475 foruden priorissen 24 nonner (ogsa mest adelige) og 1502: 22. Klosterets jordtilliggende var stort; ifølge en jordebog fra 1508?14 havde det ejendomme i henved 70 sjællandske landsbyer. Flere gange fik det kongelige beskærmelsesbreve og biskoppelige afladsbreve, blandt andet i 1452 af Roskildebispen Oluf Daa i anledning af en nylig stedfunden ildebrand, hvorved det for største delen var nedbrændt. 1508 gav priorissen Birgitte Oxe i forbindelse med dominikanernes provinciallektor nye regler for konventet. Klosteret bestod længe efter reformationen; endnu i 1568 nævnes en priorisse. I 1571 henlagdes godset under Roskildegaard, Kalundborg og Tryggevælde. I 1579 fik lensmanden pa Roskildegaard kongebrev om, at der matte brydes 4.000 sten af Skt. Agnete Kloster, og snart efter forsvandt det vel helt.
[5]
Af de øvrige klostre var
Franciskanerklosteret
, stiftet omkring 1237, sikkert det mest ansete. Her var det, at Erik Plovpenning forlangte at blive jordet, og her levede flere munke med et velberømt navn. Ved slutningen af det 13. arhundrede var saledes Johannes Paaske, kendt som afskriver af Bibelen m.m., guardian. I 1496 døde her som simpel munk Laurentius Brandere, der efterhanden havde indført den strengere ordensregel,
Observantsen
, i 11 danske klostre, og blandt klosterets sidste munke var
Petrus Olai
, den historiske forfatter og samler. Selve klosterets historie er kun lidet kendt; i 1310 nedbrændte det ganske, og i 1297 havde munkene en hardnakket strid med Roskildebispen Jens Krag, som blandt andet havde frataget dem et lille hus, hvori de sad og tiggede i regnvejr. 1519 berigede
dronning Christine
klosterets
relikviesamling
med 22 stykker; i alt omfattede den adskillige hundrede numre. Ved reformationen blev klosteret ophævet (omkring 1537), men bygningerne blev staende endnu en tid. I 1561 skænkede
Frederik 2.
dem til
Corfitz Ulfeldt
, og i 1581 byggede Jakob Ulfeldt to fattighuse i klosteret (nedrevne 1749 som brøstfældige). Fra denne gave undtoges dog klosterkirken, der var udset til sognekirke, men allerede 1574?75 bestemtes til at nedrives, da sognet henlagdes til domkirken. I 1592 byggedes dog et kapel i kirkens sted.
[5]
Dominikanerklosteret, stiftet omkring 1232, la i lunden nord for det senere adelige jomfrukloster. Dets historie er kun lidet kendt. Flere gange vides det at være betænkt med gaver i testamenter. Kirken blev 1254 indviet til Skt. Katharina. I 1532 matte klosteret sælge en gard i Slagelse pa grund af sin store armod, og ved reformationens indførelse ophævedes det. Bygningerne blev dog staende indtil 1557, da det befaledes at nedbryde klosteret og kirken; senere solgtes stenene som bygningsmateriale til Erik Krabbe (Aastrup), Anders Barby og Corfitz Ulfeldt (begge Selsø). I 1565 fik Mogens Godske pa Hørbygaard den øde plads i Roskilde, hvorpa klosteret havde staet, og 1584 fik
Lave Beck
pa Roskildegaard den øde jord, hvorpa klosterets
ladegard
havde staet.
[5]
Til Roskilde hørte desuden i middelalderen tre milde stiftelser, et
helligandshus
, Duebrødreklosteret og Skt. Jørgens Gaard.
- Helligandshuset, stiftet i første fjerdedel af det 13. arhundrede (det nævnes første gang i et testamente udstedt mellem 1211 og 1223), la oprindelig uden for Roskilde, uvist hvor. Da denne noget fjerne beliggenhed fra byen imidlertid var til hinder for stiftelsens opkomst, blev den omkring 1253 ved Roskildebispen Jakob Erlandsens hjælp indflyttet til staden og opført pa nogle smajorder tæt nordvest for Skt. Laurentii Kirke saledes, at denne kirke henlagdes til helligandshuset. I modsætning til den gamle stiftelse uden for byen kaldtes den inde i byen "det nye hospital". Fra først af var helligandshuset kun bestemt til 12 lemmer, men ved at skænke det bispetiender i
Voldborg
,
Ramsø
og
Horns Herreder
m.m. satte Jakob Erlandsen det i stand til at kunne optage flere fattige, lige som det ogsa skulle huse 12 korpeblinge (kordrenge). Senere synes denne sidste bestemmelse delvis at være tradt ud af kraft; i et brev fra 1517, hvorved biskop
Lage Urne
forlenede en af Roskildekannikerne med helligandshuset, nævnes kun fire korpeblinge. Med reformationen synes det at være gaet tilbage for hospitalet. 1537 nedrev borgerne i Roskilde det meste af Skt. Laurentii Kirke, sa at kun tarnet stod tilbage, og 1570 blev helligandshuset henlagt til
- Duebrødrekloster.
[5]
I 1573 omtales bygningen som meget brøstfældig; i løbet af det 17. eller 18. arhundrede er den sikkert forsvundet.
[6]
Hvornar Roskilde har faet sin stadsret, vides ikke, men sikkert er det, at
Erik Klipping
stadfæstede den
15. juni
1268
, og at den flere gange fornyedes, nemlig 9. januar 1440, 10. april 1445 og 15. juli 1472, ligesom der oftere gaves byen særlige privilegier, saledes da dronning
Margrete
i 1395 stadfæstede sin faders,
Valdemar Atterdags
, privilegium for Roskilde borgere om toldfrihed inden alle rigets grænser undtagen for de skanske markeders vedkommende, atter stadfæstet 1419 af
Erik af Pommern
. Men fra det 14. arhundrede begyndte det at ga tilbage for byen. Mens kongerne tidligere ofte havde opholdt sig her, tog dette af fra det 14. arhundrede og det hørte endog til sjældenhederne i det 15. arhundrede.
Erik Menved
døde her 13. november 1319. Til byens nedgang bidrog vel de store ulykker, der hjemsøgte den, saledes pesten 1350 og 1484 og ildebrandene 1234, 1282 (der begge gik ud over domkirken), 1310, hvorved fem kirker brændte, og 14, maj 1443, da ligeledes domkirken med hele den midterste del af byen brændte. Kongsgarden er sandsynligvis allerede forsvunden tidligere, maske under Erik af Pommern eller før, og fra den tid er det Haraldsborg, hvorfra kongebrevene udstedes: i 1445 gav
Christoffer af Bayern
borgen i
morgengave
til sin
dronning Dorothea
, nar Kongerne var i Roskilde, indtil ogsa den forsvandt, da grev Christoffer i
Grevens Fejde
ødelagde den 1534. Da havde Roskilde dog allerede for længst mistet karakteren af kongesæde, da København fra Erik af Pommerns tid var kommen under Kronen og efterhanden arbejdede sig op til at blive residensstad.
[6]
Reformationens indførelse bevirkede, at bisperesidensen forlagdes til København og klostrene efterhanden nedlagdes. Byen aftog mere og mere, og nye ulykker berøvede den det præg af storstad, som den for en del endnu havde bevaret; Pesten rasede hardt i 1592 og 1711, og voldsomme ildebrande hærgede den, saledes 23. maj 1523, i 1559, da den sydøstlige del brændte, 7. juli 1647, da 160 garde og huse gik op i luer, hvorefter det befaledes, at de nye huse skulle tækkes med tegltag. Det var her, at Karl Gustav den 26. februar 1658 tvang Danmark til
Freden i Roskilde
.
[6]
Skibsfarten i Roskilde var ubetydelig under renæssancen. Da der skulle udskrives badsmænd til orlogsfladen den 6. februar 1562, skulle Roskilde kun stille med seks mand, mens fx Køge skulle stille med 15.
[7]
Det var kun muligt at besejle byen med grundgaende skibe, og fx da der skulle føres
tømmer
til byen i 1634 i forbindelse med byggeri pa domkirken, matte man udlosse tømmeret i
Køge
og føre det over land til byen. Det var muligvis af samme grund, at byens borgere samme ar fik tilladelse til at udskibe korn fra "vor bro ved Sundby",
[8]
hvilket man tidligere var blevet forhindret af borgerne i den nærliggende købstad
Slangerup
.
[9]
Byen brændte igen i 1731 og i 1735, da 86 garde lagdes i aske. I 1672 havde byen 2.196 indbyggere, i 1753 kun 1.550 indbyggere.
[6]
I løbet af
1700-
og
1800-tallet
rejste byen sig dog noget, og blev i
1835
valgt som centrum for
Den Sjællandske Stænderforsamling
.
Under enevælden var vilkarene for skibsfarten værre end nogensinde. Det fælles toldsted for hele
Isefjorden
og
Roskilde Fjord
la ved
Rørvig
nær udmundingen og var fælles for
Nykøbing Sjælland
,
Holbæk
,
Frederikssund
og Roskilde. Toldstedet havde i 1735 kun 4 fartøjer og 1 bad, og ingen af disse var hjemmehørende i Roskilde. Dog besejlede fremmede skibe byen.
[10]
Derimod havde byen en vis fabriksvirksomhed, saledes et kattuntrykkeri
[11]
og en papirmølle.
[12]
1769-1776 anlagdes
kongevejen
mellem København og Roskilde.
[13]
og i 1790 var en strækning fra Roskilde til Elverdams mølle pa grænsen mellem Roskilde og Holbæk amter færdig.
[14]
I august
1807
blev byen besat af englændere.
[15]
I 1847 abnede Danmarks anden jernbane fra Roskilde til København (den første var
Altona-Kiel
). Den
26. juni
samme ar kørte det første danske tog sin jomfrurejse fra Roskilde til København.
Roskildes befolkning var stigende i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet: 3.805 i 1850, 4.338 i 1855, 4.6517 i 1860, 5.221 i 1870, 5.893 i 1880, 6.974 i 1890, 8.368 i 1901, 8.820 i 1906 og 9.696 i 1911.
[16]
Efter næringsveje fordeltes folkemængden 1890 i følgende Grupper, omfattende bade forsørgere og forsørgede: 1.060 levede af immateriel virksomhed, 2.560 af handværk og industri, 1.482 af handel og omsætning, 8 af søfart, 223 af jordbrug, 27 af gartneri, ingen af fiskeri mens 801 fordeltes pa andre erhverv (hvoraf 678 levede af forskellig daglejervirksomhed), 635 levede af deres midler, 158 nød almisse og 20 var i fængsel.
[17]
Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 8.820, heraf ernærede 714 sig ved immateriel virksomhed, 528 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, 5 ved fiskeri, 3.943 ved handværk og industri, 1.517 ved handel med mere, 909 ved samfærdsel, 581 var aftægtsfolk, 230 levede af offentlig understøttelse og 393 af anden eller uangiven virksomhed.
[18]
Af industrielle anlæg havde købstaden omkring arhundredeskiftet: 1 papirfabrik, 3 tobaksfabrikker, 2 jernstøberier og maskinfabrikker, 1 maskinfabrik, 1 vognfabrik, 2 mineralvandsfabrikker (hvoraf den ene Aktieselskabet Maglekilde og Frederiksberg Brøndanstalts Mineralvandsfabrik), 1 uldspinderi, 2 dampbagerier, 3 farverier, 3 garverier, 1 feldberederi og limfabrik, 1 lervarefabrik, 1 halmvarefabrik, 1 andelsslagteri, 1 tagpap- og asfaltfabrik, 1 spritfabrik, tilhørende Aktieselskabet "de danske Spritfabrikker", og 3 bogtrykkerier, hvorfra der udgik 3 aviser: "Roskilde Avis", "Roskilde Dagblad" og "Roskilde Tidende".
[19]
I Roskilde blev afholdt syv arlige markeder med det sakaldte pære- = pærtemarked (hestemarked) i september som det vigtigste. Torvedag med levende kreaturer var hver 1. mandag i hver maned.
[19]
Gennem mellemkrigstiden var Roskildes indbyggertal voksende: i 1921 12.815.
[20]
i 1925 13.540,
[21]
i 1930 14.149,
[22]
i 1935 16.104,
[23]
i 1940 21.699 indbyggere.
[24]
Men samtidig skete der en vækst i forstæder i Roskilde købstads landdistrikt, i Himmelev Kommune og mere spredt i
Sankt Jørgensbjerg Kommune
, hvor der bosatte sig en række personer med arbejde i Roskilde. Den 1. april 1933 blev Roskilde købstads landdistrikt indlemmet i Roskilde, og den 1. april 1938 blev Skt. Jørgensbjerg Kommune indlemmet i købstaden.
Ar
|
1921
|
1925
|
1930
|
1935
|
1940
|
Roskilde købstad
|
12.815
|
13.540
|
14.149
|
16.104
|
21.699
|
Bjerget (Skt. Jørgensbjerg Kommune)
|
1.304
|
1.311
|
1.267
|
1.342
|
*
|
Østre distrikt (Skt. Jørgensbjerg)
|
1.057
|
1.286
|
1.583
|
1.948
|
*
|
Vestre distrikt (Skt. Jørgensbjerg)
|
-
|
-
|
532
|
597
|
*
|
Skt. Hans Hospital (Skt. Jørgensbjerg)
|
2.108
|
2.230
|
2.460
|
2.953
|
*
|
Roskilde købstads landdistrikt
|
281
|
450
|
577
|
*
|
*
|
Ny Himmelev og Frederiksborgvej (Himmelev Kommune)
|
377
|
399
|
515
|
570
|
546
|
Roskilde med forstæder
|
17.943
|
19.216
|
21.083
|
23.514
|
22.245
|
Ved folketællingen i 1930 havde Roskilde 14.149 indbyggere, heraf ernærede 1.656 sig ved immateriel virksomhed, 5.057 ved handværk og industri, 2.472 ved handel mm, 1.279 ved samfærdsel, 701 ved landbrug, skovbrug og fiskeri, 1.193 ved husgerning, 1.547 var ude af erhverv og 244 havde ikke oplyst indkomstkilde.
[25]
Næringsveje
[26]
|
Landbrug
m.v.
|
Handværk,
industri
|
Handel og
omsætning
|
Transport
|
Immateriel
virksomhed
|
Hus-
gerning
|
Ude af
erhverv
|
Uangivet
|
I alt
|
Roskilde købstad
|
701
|
5.057
|
2.472
|
1.279
|
1.656
|
1.193
|
1.547
|
244
|
14.149
|
Bjerget
|
144
|
568
|
98
|
44
|
143
|
86
|
176
|
8
|
1.267
|
Østre distrikt
|
85
|
607
|
269
|
204
|
110
|
106
|
175
|
27
|
1.583
|
Vestre distrikt
|
186
|
171
|
27
|
20
|
80
|
25
|
21
|
2
|
532
|
Skt. Hans Hospital
|
4
|
41
|
6
|
0
|
440
|
135
|
1.833
|
1
|
2.460
|
Ny Himmelev
|
41
|
245
|
87
|
36
|
66
|
48
|
42
|
0
|
515
|
Roskilde med forstæder
|
1.209
|
6.970
|
2.967
|
1.610
|
2.597
|
1.623
|
3.822
|
285
|
21.083
|
Bemærk: tabellen uden Roskilde købstads landdistrikt
Efter
2. verdenskrig
fortsatte Roskilde sin befolkningsvækst. I 1945 boede der 23.497 indbyggere i købstaden, i 1950 26.355 indbyggere, i 1955 28.878 indbyggere, i 1960 31.928 indbyggere og i 1965 37.102 indbyggere. I
Himmelev Kommune
voksede en ny forstad,
Ny Himmelev
, frem og i
Reerslev-Vindinge Kommune
forstaden
Vindinge Lillevang
.
Ar
|
1945
|
1950
|
1955
|
1960
|
1965
|
Roskilde købstad
|
23.497
|
26.355
|
28.878
|
31.928
|
37.102
|
Ny Himmelev og Frederiksborgvej
|
565
|
613
|
678
|
926
|
1.842
|
Vindinge Lillevang i Reerslev-Vindinge Kommune
|
-
|
-
|
-
|
188
|
203
|
Roskilde med forstæder
|
24.062
|
26.968
|
29.556
|
33.042
|
39.147
|
Byudviklingen bevirkede, at der blev nedsat et byudviklingsudvalg, som udarbejdede en
byudviklingsplan
for Roskilde-egnen omfattende bade købstaden, forstadskommunen og flere landkommuner.
I
1955
abnede motorsportsbanen
Roskilde Ring
, som samlede mange motorsportsarrangementer til de 85 arrangementer, som naede at blive afholdt inden banen matte lukke pa grund af støjgener i
1968
. Der blev 2 gange afholdt arrangementer i den mest prestigefyldte kategori
Formel 1
, og banen var et centrum for den banebaserede
motorsport
pa Sjælland.
Vikingeskibsmuseet abnede i
1969
og blev kraftigt udvidet i
1997
.
I starten af
1970'erne
blev byen kraftigt udvidet som kulturby: I
1971
afholdtes den første
Roskilde Festival
, og samme ar indviedes
Roskilde Amtgymnasium
som supplement til det allerede eksisterende Roskilde Katedralskole.
Roskilde Universitet
(RUC) blev grundlagt i
1972
, i
1973
abnede lufthavnen og senest abnede
butikscenteret
Ro's Torv
i ar
2003
.
Fra
Roskilde Station
afgar størstedelen af byen og lokalomradets busser. Adskillige togforbindelser har stop i Roskilde, heriblandt
InterCity
mellem
Københavns Lufthavn, Kastrup
og
Frederikshavn
,
Østerport
og
Esbjerg
,
regionaltog
mellem Østerport og
Rødby Havn
,
Kalundborg
og
Ringstedog
internationale tog fra
København
til
Basel
og
Amsterdam
.
Roskilde Lufthavn
ligger omkring 6 km sydøst for byen og har primært primært taxi-, skole- og privatflyvning.
Holbækmotorvejen
gar fra
Vigerslev
uden om Roskilde og videre til
Holbæk
.
Primærrute 6
gar fra
Solrød Strand
til Roskilde og videre mod nord til
Fredensborg
.
Primærrute 14
gar fra Roskilde syd pa via
Ringsted
til
Næstved
.
Roskilde Forsyning
star for vand og
fjernvarme
til kommunens borgere.
Roskilde Vandtarn
leverede vand til byen i perioden 1960-2009.
[27]
Sjællands Universitetshospital
i Roskilde blev grundlagt som Roskilde Sygehus i 1855. Det er en døgnbemandet visiteret
skadestue
. Desuden findes
Sygehusapoteket Roskilde
.
Roskilde Ting- og Arresthus
blev tegnet af
Vilhelm Petersen
og blev indviet i 1878. Der anvendes fortsat til doms- og arresthus med plads til 25 indsatte.
Retten i Roskilde
ligger Ved Ringen og
Søndre Ringvej
.
Med byens placering ved fjorden har Roskilde altid været et naturligt knudepunkt for handel helt tilbage fra
Vikingetiden
. Senere har byen fungeret som opsamlingspunkt for varer fra landomraderne pa Vestsjælland. Med jernbanen kunne produktionen og processering af ravarer samt slagtning af
kvæg
forega i Roskilde, hvorefter det færdige produkt kunne køres direkte videre til kunderne i København. Dette grundlagde en stor del af byens nuværende fødevareindustri.
Roskilde Bank
eksisterede fra 1884 til 2008, hvor den gik konkurs under
finanskrisen
.
Adax A/S
, der laver tasker og punge, har deres hovedkvarter i Roskilde. Desuden findes bl.a.
GourmetBryggeriet
og
Maglekilde Maskinfabrik
Stryhns Gruppen
har sit hovedkvarter og fabrik i
Himmelev
i den nordlige del af byen. Fabrikken blev grundlagt i 1956, og det er i dag verdens største postej-fabrik.
[28]
En sammenslutning af byens detailhandelsbutikker, kaldet Stjernebutikkerne, arbejder for at bevare Roskildes status som en primær handelsby for hele regionen. Der findes et gagade-omrade i centrum fra stationen og ned forbi Domkirken hvor en stor del af daglighandelen foregar. Desuden findes
RO's Torv
, som er et butikscenter øst for centrum.
Roskilde er en by, der i høj grad er præget af at være universitets- og uddannelsesby. En lang række fag kan læses pa
Roskilde Universitet (RUC)
, som er beliggende i bydelen
Trekroner
i den østlige del af byen. I 2016 var der i alt 36 bachelor- og kandidatfag og 10 master- og diplomuddannelser. Desuden tilbyder
University College Sjælland
flere erhvervsrettede professionsbachelor-uddannelser indenfor sygepleje, fysioterapi, pædagogik og lærerfagene. I 2012 stod det nye
University College Sjælland
, tegnede af arkitekten
Henning Larsen
, færdigt.
[29]
Det nye campus ligger ligeledes i bydelen Trekroner.
Byen rummer adskillige gymnasier;
Roskilde Handelsskole
,
Roskilde Tekniske Gymnasium
,
Roskilde Gymnasium
,
Katedralskolen
,
Himmelev Gymnasium
og
Roskilde Tekniske Skole
.
Foruden de akademiske uddannelser, findes der et stort udvalg af tekniske og erhvervsskoler i Roskilde:
- Roskilde Tekniske Skole
uddanner indenfor byggeri, elektronik, medier og skov-/landbrug.
- Roskilde Lufthavn
er hjemsted for en række flyveskoler, som uddanner fremtidige erhvervspiloter.
- Erhvervschauffører kan fa kurser i alle former for køretøjskategorier gennem byens køreskoler. Fra taxa til bus- og lastvognskørekort samt truckcertifikat.
FDM Sjællandsringen
har faciliteter til glatførekørsel og manøvrebane til bade personbiler, busser og lastvogne, og benyttes af elever fra hele Sjælland samt private køretekniske kurser.
MadX
er et nyt tiltag tilknyttet Roskilde Universitets, som har hjemsted i Roskilde samt en afdeling i Hirtshals. Det er et madeksperimentarium, der skal udvikle den danske fødevarebranche, bade indenfor produkter, teknologi og markedsføring. Roskilde blev valgt bl.a. pa baggrund af, at der i forvejen findes en række fødevare-uddannelser i byen
[30]
som fx Slagteriskolen.
Roskilde Kommune har 18 folkeskoler, to specialskoler og et 10. klassescenter (TCR). Tre
friskoler
findes ogsa i kommunen.
Vikingeskibsmuseet har fem originale
vikingeskibe
fundet i Roskilde Fjord i starten af
1960'erne
kaldet Skuldelev 1, 2, 3, 5 og 6 (det, man først troede var Skuldelev 4, viste sig at være dele af Skuldelev 2). Museet har desuden rekonstrueret en række skibe og bade, fem heraf ud fra Skuldelev-skibene. Det største er
Havhingsten fra Glendalough
, som i 2007 sejlede til
Dublin
. Vikingeskibsmuseet blev i 2016 besøgt af over 155.000 gæster.
[31]
Museum Ragnarock - Museet for pop, rock og ungdomskultur. (tidligere
Danmarks Rockmuseum
) er et museum for pop, rock og ungdomskultur, der abnede den 29. april 2016.
[32]
Museet ligger i bydelen
Musicon
i Roskilde pa hovedgaden Rabalderstræde 16. Museet er en kombination af et "musikexperimentarium" kaldet "lydlaboratoriet" og en museal udstilling om ungdomskultur. Museet er en del af
Roskilde Museum
og Museumskoncernen ROMU. I de første fem maneder efter abningen havde museet over 50.000 besøgende, og en meget stor andel af personer under 18 ar. I 2018 blev museet af
National Geographic
karet til et af verdens bedste museer
[33]
Stændertorvet
er et stort centralt torv, der ligger mellem gagaden og domkirken. Det blev etableret efter
reformationen
. Ved stationen ligger
Hestetorvet
.
Roskilde rummer flere grønne omrader og parker. I centrum af byens ligger bade
Folkeparken
og
Byparken
. Derudover findes ogsa
Roskilde Ring Park
i den sydlige del af byen, som blev etableret der, hvor
motorsportbanen
Roskilde Ring
tidligere la.
Byens største attraktion er Roskilde Domkirke, der var den eneste
domkirke
pa Sjælland indtil det
20. arhundrede
. Domkirken, som er fra den tidlige middelalder og i
gotisk stil
, er gravplads for en lang række af de
danske konger og dronninger
. En del kongelige begravelseskapeller er derfor blevet tilføjet bygningen og har dermed ændret bygningens fremtoning.
Den blev i
december
1995
optaget pa
UNESCO's Verdensarvsliste
. Grundene var blandt andet, at
Nationalmuseet
havde udfærdiget en flere hundrede sider lang ansøgning. Den indeholdt en redegørelse for, at alle kriterier for at blive erklæret som monument i verdensklasse var opfyldte. Heriblandt følgende:
- Fremragende arkitektur og kunstnerisk udsmykning.
- Historisk betydning ikke kun for Danmark, men hele
Østersøregionen
.
- Høj grad af autenticitet til trods for adskillige brande og til tider hardhændede restaureringer.
- Betydningen som byens og dens omegns "landemærke".
- Fint samspil mellem Domkirken og de nærmeste omgivelser.
- God beskyttelse gennem dansk lovgivning.
Domkirken blev i 2016 besøgt af over 144.000 gæster.
[31]
Det regionale spillested
Gimle
arrangerer hvert ar forskellige koncerter, heriblandt en række gratis koncerter i
Byparken
.
Hvert ar siden
1971
er der blevet afholdt Roskilde Festival i byen. Festivalen er med sine over 100.000 gæster
Nordeuropas
største musikfestival.
[35]
Roskilde Festival beror sig meget pa frivillige, og det skønnes at der hvert ar er mellem 20-25.000 frivillige mennesker, der hjælper til. Festivalen donerer hvert ar sit overskud til humanitære og kulturelle formal verden over.
I kraft af festivalens betydning indenfor dansk musik, er det besluttet at opføre
Danmarks Rockmuseum
i byen.
Byen har en lang række sportsklubber og foreninger bl.a.
Roskilde Boldklub af 1906
,
KFUM's Boldklub Roskilde
,
Roskilde Crocket Club
,
FC Roskilde
,
Roskilde Vikings Rugby Klub
og cykelholdet
Team Giant-Castelli
.
Roskilde Idrætspark
er hjemmebane for FC Roskilde, og har plads til omkring 6.000 tilskuere.
2. juli
2022
var Roskilde startby for
2. etape af Tour de France 2022
.
Inden
strukturreformen
i
2007
havde de tre tidligere kommuner ?
Gundsø
,
Ramsø
og Roskilde ? i alt hele 11 venskabsbyer. Kontakten med nogle af byerne var meget sjælden, og i flere tilfælde var det faglige udbytte begrænset. Efter beslutning i byradet den 23. maj 2007 er det formelle samarbejde med otte af venskabsbyerne ophørt. Det gælder
Frei
(
Norge
),
Tjorn
(
Sverige
),
Linkoping
(Sverige),
Joensuu
(
Finland
),
Tønsberg
(Norge),
Isafjorður
(
Island
) og
Gniezno
(
Polen
) og
Wreznia
[
kilde mangler
]
(Polen).
Vara
har været Ramsø Kommunes venskabsby siden 1970'erne. Aktiviteterne omfatter gensidige inspirationsbesøg for politikere, forvaltninger og institutioner, og der har været flere fælles EU-projekter. Aktuelt deltager bibliotekerne i Vara og Roskilde i et EU-projekt om Livslang Læring. I 2010 har Roskilde haft besøg af politikere og embedsmænd fra
Kujalleq
,
Vara
, og
Paslalys
.
Nanortalik
har været Roskilde Kommunes venskabsby siden
1966
. En af kommunens hovedaktiviteter er udvekslingsophold for skoleelever fra Nanortalik og Roskilde, og Roskilde leverer hvert ar et juletræ til Nanortalik.
Pa privat initiativ blev Venskabsforeningen Roskilde-Nanortalik stiftet i 1984 med det formal at udbygge kontakten mellem personer og grupper fra byerne. Foreningen er meget aktiv med bl.a. foredrag, udvekslingsbesøg og foreningshus til ophold i Nanortalik.
1. januar
2009
blev de tre kommuner Nanortalik,
Narsaq
og
Qaqortoq
slaet sammen til den nye storkommune Kujalleq, der er Grønlands sydøstligste kommune.
Pasvalys
er en region i det nordlige
Litauen
, og den største by i regionen hedder ogsa
Pasvalys
. Denne region havde venskabsby-samarbejde med Gundsø Kommune, bl.a. projektsamarbejde om ældreplejen, ældrecenter og
sukkersygeramte
børn. Der har været udvekslingsbesøg for politikere, foreninger m.v..
Foreningen Pasvalys Venner opstod efter et kulturelt besøg af folkedanserforeningerne i
Gundsølille
og
Jyllinge
i 1993. Trods kulturelle forskelle oplevede deltagerne, at de havde meget til fælles ? nemlig sang, musik og dans.
Med aktiviteter som folkedanser-legestue, lotterier, bankospil og loppemarkeder, samler foreningen løbende penge ind til nyttige formal i Litauen, bl.a. hospitalsudstyr, computer til et par skoler, brugt pænt tøj, legetøj til børn, penge til diabetesramte børn og renovering af et handicapcenter. Aktuelt forsøger foreningen at skabe kontakt mellem skoler i Roskilde og Pasvalys.
Havhingstens
togt til
Irland
i
2007
, "overvintringen" pa nationalmuseet i
Dublin
og togtet tilbage til Roskilde i
2008
er et resultat af et omfattende samarbejdsprojekt. Det har skabt mange gode kontakter mellem aktører i de to byer, og der er opstaet ideer om nye, fælles projekter.
Derfor har Dublin og Roskilde indgaet en venskabsaftale om fællesaktiviteter og nye samarbejder. Aftalen er trearig og udløber ved udgangen af
2011
. Der forelægger nu konkrete samarbejder inden for kultur og idræt.
- ^
a
b
c
Danmarks Statistik
:
Statistikbanken
Tabel
BY1:
Folketal 1. januar efter byomrade, alder og køn
- ^
20 Fun Facts om Roskilde Festival
. tjeck.dk. Hentet 27/2-2018
- ^
a
b
J.P. Trap:
Kongeriget Danmark
; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 199
- ^
a
b
J.P. Trap:
Kongeriget Danmark
; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 200
- ^
a
b
c
d
J.P. Trap:
Kongeriget Danmark
; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 201
- ^
a
b
c
d
J.P. Trap:
Kongeriget Danmark
; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 202
- ^
Mortensøn, s. 171f
- ^
senere Frederikssund
- ^
Mortensøn, s. 185
- ^
Monrad Møller, s. 81
- ^
Oxenbøll, s. 124
- ^
Oxenbøll, s. 128
- ^
Jørgensen, s. 174
- ^
Jørgensen, s. 180
- ^
Jacob Kornerup
(1910),
"Smaabilleder fra Roskilde for hundrede Aar siden"
,
Historisk Arbog for Roskilde Amt
(1): 21-32
,
Wikidata
Q115037416
- ^
Danmarks Statistik:
Statistiske Meddelelser
, 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 2f
- ^
J.P. Trap:
Kongeriget Danmark
; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 196
- ^
Danmarks Statistik:
Statistiske Meddelelser
, 4. række, 28. bind: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906"; København 1908; s. 2
- ^
a
b
J.P. Trap:
Kongeriget Danmark
; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 197
- ^
Danmarks Statistik:
Statistiske Meddelelser
, 4. række, 63. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 1. Februar 1921 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1921; s. 2
- ^
Danmarks Statistik:
Statistiske Meddelelser
, 4. række, 76. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1925 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1927; s. 2
- ^
Danmarks Statistik:
Statistiske Meddelelser
, 4. række, 86. bind, 2 hæfte: "Folkemængden 5. November 1930 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1931; s. 165
- ^
Danmarks Statistik:
Statistiske Meddelelser
, 4. række, 101. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1936; s. 165
- ^
Danmarks Statistik:
Statistiske Meddelelser
, 4. række, 113. bind, 3 hæfte: "Folkemængden 5. November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1941; s. 6
- ^
Danmarks Statistik:
Statistisk Tabelværk
, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 131
- ^
Danmarks Statistik:
Statistisk Tabelværk
, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 129
- ^
"Boliger i Vandtarn". Fjordbyerne. 2008-10-15.
- ^
Mills-familiens danske postei-imperium
.
Finansavisen
. Hentet 31/8-2021
- ^
"Uddannelsessteder - University College Sjælland"
. Arkiveret fra
originalen
5. oktober 2013
. Hentet 7. oktober 2013
.
- ^
"MadX placeres i Roskilde og Hirtshals"
. Arkiveret fra
originalen
19. juli 2011
. Hentet 9. april 2011
.
- ^
a
b
VisitDenmarks Attraktionsliste 2016 - Top 300
Arkiveret
25. oktober 2017 hos
Wayback Machine
.
VisitDenmark
. Hentet 15/7-2017
- ^
Ragnarock: Nu abner rockmuseet i Roskilde
.
- ^
Best museums in the world
- ^
Roskilde Miniby
. VisitRoskilde Hentet 7/11-2019
- ^
"Om Roskilde Festival"
. Roskilde Festival
. Hentet
2014-04-05
.
Roskilde Festival er Nordeuropas største kultur- og musikfestival
- Steffen Elmer Jørgensen: "Byerne og hovedlandevejsnettet 1761-1910" (i: Søren Bitsch Christensen (red.): "Den klassiske købstad" (
Danske Bystudier 2
); Aarhus Universitetsforlag 2005;
ISBN
87-7934-902-1
; s. 173-198)
- Ole Mortensøn:
Renæssancens fartøjer ? sejlads og søfart i Danmark 1550-1650
; Langelands Museeum 1995;
ISBN
87-88509-14-1
- Anders Monrad Møller
:
Fra galeoth til galease. Studier i de kongerigske provinsers søfart i det 18. arhundrede
; Fiskeri- og Søfartsmuseet, Saltvandsakvariet i Esbjerg 1981;
ISBN
87-87453-48-7
- Erik Oxenbøll: "Manufakturer og fabrikker. Staten og industrien i det 18. arhundrede" (i: Kristof Glamann og Erik Oxenbøll: "Studier i dansk merkantilisme. Omkring tekster af Otto Thott";
Publikation nr. 20
; Københavns Universitet, Institut for økonomisk historie, Akademisk Forlag, København 1983;
ISBN
87-500-2476-0
; s. 79-136)
|
---|
|
Note:
Befolkningstallet for hovedstadsomradet
København
inkluderer
Frederiksberg
,
Albertslund
,
Brøndby
,
Gentofte
,
Gladsaxe
,
Glostrup
,
Herlev
,
Hvidovre
,
Lyngby-Taarbæk
,
Rødovre
,
Tarnby
og
Vallensbæk
kommuner samt dele af
Ballerup
,
Rudersdal
,
Furesø
,
Ishøj
og
Greve Strand
.
|
|
---|
Geografiske omrader
| |
---|
Byer
(min. 25.000 indbyggere)
| |
---|
Administrative regioner
| |
---|
Universiteter
| |
---|
Internationale
lufthavne
| |
---|
Jernbaner
| |
---|
Multiarenaer og stadions
(min. 10.000 sæder indendørs og
min. 20.000 sæder udendørs)
| |
---|
Indkøbscentre
(min. 100 butikker)
| |
---|