Rosh hashanah ( hebraisk : ??? ???? ) betyder direkte oversat "arets hoved" og er det jødiske nytar . I jødedommen er rosh hashanah en ganske alvorlig jødisk fest . Her gør man status over det forgange ar og søger om tilgivelse for sine synder .

De 10 bodsdage [ rediger | rediger kildetekst ]

Rosh hashanah indleder perioden i det jødiske ar, der kaldes "De 10 bodsdage". Man forestiller sig Gud som dommer; det jødiske folk dømmes efter deres gerninger i det ar, der er gaet, og deres straffe/belønninger vil blive udmøntet i form af deres skæbner for det kommende ar.

I løbet af de 3 første timer af rosh hashanah skriver Gud sine domme ned i Livets bog. Derefter er der 10 dage til at fa Gud til at ændre sin beslutning. Dette betyder altsa, at hvis man har været et darligt menneske og syndet over for sine medmennesker, ma man nu rade bod pa det, hvis man ønsker at blive indskrevet til et godt ar (heraf den hilsen, jøder ønsker hinanden godt nytar med: "Leshana tova tiktevu vetahtemu" ? "ma du blive indskrevet til et godt ar").

To slags synder [ rediger | rediger kildetekst ]

Et er de synder man begar over for sine medmennesker, et andet er de synder, man begar over for Gud. Der skelnes klart mellem synder over for Gud og synder over for sine medmennesker. Man kan saledes ikke fa tilgivelse hos Gud for en synd begaet overfor en anden person, og omvendt ikke fa tilgivelse hos et menneske for et brud pa en lov, der vedrører forholdet til Gud.

Tilgivelse [ rediger | rediger kildetekst ]

Tilgivelse, eller "teshuvah", som det hedder pa hebraisk, er det afgørende tema for de ti bodsdage. Dette gøres gennem bod og bøn. Fælles for sa godt som alle de bønner, der læses i de ti bodsdage, er, at de er skrevet i flertal. Det jødiske folk star sammen og beder Gud om tilgivelse for "vores synder", som det hedder. Ikke "min", men "vores".

De 10 bodsdage afsluttes med Jom Kippur, forsoningsdagen, hvor Gud forsegler Livets Bog. Herefter er vores skæbner for det kommende ar fastlagt. Det kan herefter synes noget svært at begribe, at der i jødedommen er en tro pa den fri vilje, men det skal forstas saledes, at man har en fri vilje til at synde ? men sa ma man ogsa tage den straf, Gud giver en for dette.

Ritualer pa rosh hashanah [ rediger | rediger kildetekst ]

Det vigtigste religiøse ritual pa rosh hashanah er shofar -blæsningen. En shofar er et vædderhorn, og instrumentet stammer fra historien om Isaks ikke-ofring pa Moriah -bjerget. Her beviste patriarken Abraham sin urokkelige tro pa Gud, og han blev dermed den første jøde. Pa rosh hashanah blæses der i vædderhorn for at "vække" jøderne fra deres "slummer" (som det beskrives i det gamle testamente). Det er befalet jøderne i Toraen at blæse i shofar pa rosh hashanah. Ritualet er sa vigtigt, at glosen "rosh hashanah" slet ikke forekommer i Toraen. Nytaret omtales kun som "Jom Teruah", hornblæsningsdagen.

Et andet ritual pa rosh hashanah er, at man spiser æbler dyppet i honning. Æblet er rundt og symboliserer derfor det runde ar, mens honning som noget sødt skal vise, at man ønsker sig et godt og sødt kommende ar.

Referencer [ rediger | rediger kildetekst ]

Der er for fa eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem . Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de pastande, som fremføres i artiklen.

Wikimedia Commons har medier relateret til: Rosh Hashanah