Ron Wood
|
---|
Ron Wood i oktober 2005
|
|
Pseudonym
| Ronnie Wood
|
---|
Født
| Ronald David Wood
1. juni
1947
(77 ar)
London
,
Storbritannien
|
---|
Oprindelse
|
England
Hillingdon
,
London
,
England
|
---|
Statsborger
| Storbritannien
|
---|
Bopæl
| Little Gaddesden
|
---|
Far
| Archie Wood
|
---|
Mor
| Lizzie Dyer
|
---|
Søskende
| Ted Wood,
Art Wood
|
---|
Ægtefæller
| Sally Wood
(fra 2012)
,
Jo Wood
(1985-2011)
,
Krissy Findlay
(1971-1978)
|
---|
Partner
| Ekaterina Ivanova
|
---|
Børn
| Jamie Wood,
Gracie Wood,
Alice Wood,
Jesse Wood,
Leah Wood,
Tyrone Wood
|
---|
Sprog
| Engelsk
|
---|
Genre
| Rock
|
---|
Beskæftigelse
| Musiker
,
Sangskriver
|
---|
Medlem af
| The Rolling Stones
,
The Faces
,
Jeff Beck Group
|
---|
Deltog i
| Live Aid
|
---|
Aktive ar
| 1964 ?
|
---|
Pladeselskab
| Warner Bros.
|
---|
Associeret med
| The Rolling Stones
Faces
The Jeff Beck Group
|
---|
|
Guitar
,
Bass
|
|
ronniewood.com
|
Information med symbolet
hentes fra
Wikidata
.
|
Ronald David Wood
(født
1. juni
1947
i
Hillingdon
,
London
) er en
engelsk
rock
guitarist
og
bassist
, som er bedst kendt som et af medlemmerne i
The Rolling Stones
. Han har ogsa spillet i
The Faces
og
The Jeff Beck Group
.
Ronnie Wood blev født i Hillingdon, London, England ind i en musikalsk og kunstnerisk familie. Ronnies mor, Lizzie (Mercy Leah Elizabeth d. 1998
[1]
), var hjemmegaende. Hans far, Arthur (f. 1910 ? d. 1988
[2]
[1]
), spillede i sin fritid sammen med et 24 mands orkester, og gav derfor tidligt sine tre sønner smag for musikken.
Hans 2 storebrødre Art (Arthur Wood født den
7. juli
1937
; død
3. november
2006
[3]
) og Ted (Edward George Wood født den
24. juni
1939
; død den
29. september
2003
[4]
) spillede sammen med The Temperance Seven og
Alexis Korner
’s
Blues Incorporated
. Ronnie fik sin debut som musiker som 9-arig, da han spillede pa vaskebræt sammen med sine brødre i deres bands.
Wood fik efter sin skolegang undervisning i kunst pa
Ealing Collage of Art
, ligesom hans to brødre ogsa havde gaet der. Hans musik blev dominerende, men han holdt stadig fast i penslen.
Ronnie begyndte sin karriere i
1964
sammen med bandet:
The Birds
, der havde hjemsted i
Yiewsley
,
Middlesex
. I slutningen af
1960'erne
var han en del af
The Creation
, men sluttede sig sa til
Jeff Beck Group
som bassist sammen med sangeren
Rod Stewart
. Bandet gik hver til sit, men først efter at havde indspillet pladen
Beck- Ola
i
1969
.
Sammen med
Rod Stewart
blev Ronnie medlem af
The Small Faces
som deres nye guitarist. Efter at deres tidligere forsanger Steve Marriott havde forladt bandet, blev navnet forkortet sa de bare hed
The Faces
. Selvom de var mest kendt i
USA
som Rod Stewarts back up band, havde
The Faces
stor succes i England.
Deres musik havde elementer af
punk rock
.
The Black Crowes
og
Pearl Jam
er nogle af de grupper, der er blevet inspirerede af bandet, der dog gik hver til sidst i slutningen af
1975
.
Gennem
1970'erne
udgav Ronnie flere soloalbums ? bl.a. albummet
I've Got My Own Album to Do
, der fik en 23. plads i
1974
. Et samarbejde med det tidligere ex-medlem Ronnie Lane blev til et album som blev soundtrack til filmen
Mahoney’s Last Stand
i
1976
.
Som følge af
Mick Taylors
afgang fra
The Rolling Stones
i
1974
fik Ronnie Wood muligheden for at optræde med dem pa deres turne i USA i 1975, og at medvirke pa albummet
Black and Blue
, fra
1976
. I 1975 blev det offentliggjort at han skulle erstatte
Mick Taylor
. Han blev ogsa en stor bidragsyder af sange for bandet gennem de næste tre artier.
I The Rolling Stones specialiserede Ronnie sig i at spille slide guitar og pedal steel guitar. Han spillede ogsa sommetider pa bass ? eksempelvis pa "
Fingerprint File
" fra 1975, hvor
Mick Jagger
spillede
rytmisk guitar
og bassisten
Bill Wyman
pa
synthesizer
. Pa singlen "
Emotional Rescue
" spillede Ronnie ogsa pa bass.
Han har desuden faet den ære at blive krediteret for sange som "
Black Limousine
", "Dance", "
Pretty Beat Up
" og "
Had It With You
".
Gennem 1980'erne spillede Ronnie stadig sammen med de andre i
The Rolling Stones
, han forsatte med sin solokarriere, og samarbejdede med forskellige andre musiker som for eksempel
Prince
,
Bob Dylan
,
David Bowie
,
Eric Clapton
og
Aretha Franklin
.
I 1988 abnede Ronnie
Woody’s on the beach
(
Laguna Beach
,
Californien
), der var en slags klub med et band under ledelse af Bobby Keys, og hvor forskellige af Ronnies musikalske venner kom og optradte. Stedet var meget privat og personligt med publikummet meget tæt pa scenekanten. Ronnie spillede der ogsa selv nar han var i byen, enten sammen med sine venner eller med de lokale bands i omradet. Det nedlagte hotel, hvor klubben befandt sig, tillod desuden Ronnie at fa lavet et VIP-omrade ovenpa, med malerier han selv havde malet. Det gav ogsa plads til meget private fester for de optrædende og deres gæster. Selvom stedet var meget succesfuldt blev det dog lukket, angiveligt pga. klager fra naboerne over alt for højt musik
[1]
.
Til
Live Aid
-koncerten i
Philadelphia
optradte Ronnie og
Keith Richards
sammen med Bob Dylan. Under deres optræden af sangen
Blowin' in the Wind
sprang en af Dylans
guitarstrenge
. Ronnie gav Dylans sin guitar for at showet kunne forsætte, og spillede selv
luftguitar
indtil der kom en ny guitar, sa han kunne fortsætte
[5]
.
Selvom han stadig var medlem af The Rolling Stones optradte Ronnie i
1993
sammen med Rod Stewart til
MTV Unplugged
. Det kom der et album ud af, som fik stor succes.
I
2004
udtrykte Rod, at han gerne ville lave det album færdig, som Ronnie og han var begyndt pa. Det var albummet
I’ll strut, you’ll sing
.
Ronnie turnerede i
2001
og
2002
med sin egen gruppe i England og
Irland
. Gruppen hed
The Ronnie Wood Band
og bestod af familiemedlemmer. Desuden spillede andre musikere som
Slash
og
Andrea Corr
med. Efter turneen blev en dvd udgivet under navnet
For East man
.
Hans selvbiografi
Ronnie
, der blev skrevet i samarbejde med den amerikanske forfatter Jeffrey Robinson, blev udgivet af forlaget MacMillan i oktober 2007
[6]
.
Ronnie har i alt fire børn. Tre biologiske børn og en stedsøn. Jesse er hans første søn (f.
30. oktober
1976
), som han fik sammen med sin første kone Krissy (født Findlay). De var gift fra
1971
til
1978
, hvor hans affære med Jo blev opdaget. Krissy døde den
11. juni
2005
efter, at hun havde taget en overdosis af smertestillende medicin.
Han giftede sig i 1985 med Jo (født Howard). Sammen fik de datteren Leah (f.
22. oktober
1978
) og sønnen Tyrone (f.
21. august
1983
[7]
). Jo havde en søn, Jamie (f.
1975
), fra sit første ægteskab, som hun bragte med ind i ægteskabet.
Den
23. maj
2003
giftede Jesse sig med Tilly, og i
2002
fik de deres første barn Arthur og senere kom datteren Lola, hvilket gjorde Ronnie og Krissy til bedsteforældre
[8]
. Sønnen Jamie har to sønner, hvilket gør Ronnie og Jo til bedsteforældre. Han har en søn, Charlie, med sin tidligere kæreste Charlotte, og en søn sammen med sin kone, Jodie, ved navn Leo
[1]
.
I 1975 blev alvoren af Ronnies
kokainmisbrug
for stort for ham. Pa grund af de store mængder han brugte ødelagde han sin skillevæg i
næsen
. Sa han skulle gennemga en opration for at fa sat et plastik septum ind. Han kom sa ud af sit misbrug, da han fik en speciel behandling i
New York
.
Anderledes er det gaet med hans
alkoholmisbrug
, som han har kæmpet med i mange ar. Først i
2000
erkendte han at have et stort problem, og de sidste par ar har han været et par gange pa
afvænningsklinikker
for at fa styr pa det. Seneste var han sammen med sin kone pa The Priory i Roehampton i
2006
, da han faldt tilbage til de vade varer pa sin fødselsdag.
Han har selv sagt "jeg prøver at fa kontrol over mit alkoholmisbrug. Mine terapeuter er med mig pa tour. Hver dag er en ny kamp. Men til sidst giver du op, du kan kun overgive dig. Jeg har tabt kampen. Afhængigheden er for stærk for mig. Derfor har jeg et stærkt hold omkring mig, der hjælper mig"
[9]
.
- These Birds Are Dangerous
(
1966
)
- First Step
(
1970
)
- Long Player
(
1971
)
- A Nod Is as Good as a Wink...To a Blind Horse
(
1971
)
- Ooh La La
(
1973
)
- Coast to Coast: Overture and Beginners
(Live) (
1974
)
- Snakes And Ladders: The Best of Faces
(
1976
)
- The Best of the Faces: Good Boys... When They're Asleep
(
1999
)
- Five Guys Walk into a Bar...
(
2004
)
- Mahoney's Last Stand
(
1976
)
- I've Got My Own Album To Do (
1974
)
- Now Look
(
1975
)
- Gimme Some Neck
(
1979
)
- 1234
(
1981
)
- Live at the Ritz
(
1988
) (Ronnie Wood,
Bo Diddley
)
- Slide on This
(
1992
)
- Slide on Live: Plugged in and Standing
(
1994
)
- Live and Ecletic
(
2000
)
- Not For Beginners
(
2002
)
- Live at Electric Ladyland
(
2002
)
- Always Wanted More
(
2003
)
Se
The Rolling Stones' diskografi
fra
1976
og fremover (fra og med
Black and Blue
).
|
---|
Medlemmer
| |
---|
Se ogsa
| |
---|
Britiske studiealbum
1964-1967
| |
---|
Amerikanske studiealbum
1964?1967
| |
---|
Studiealbum 1967?
| |
---|
Ep-plader
| |
---|
Livealbum
| |
---|
Opsamlingsalbum
| |
---|
| |
---|
Diverse album
| |
---|
Relaterede artikler
| |
---|
Kategorier
| |
---|