Romulus og Remus dier ulvinden. Et sadant monument blev rejst pa
Kapitol
i
296 f.Kr.
, men pa nutidens
skulptur
pa samme sted er ulvinden et
etruskisk
bronzearbejde
fra 400-tallet f.Kr. Drengene først kom til i
renæssancen
.
Venstre panel af
Franksskrinet
med
myten
om Romulus og Remus med
runeinskrift
, 700-850 e.Kr.
Romulus og Remus
var to brødre. Romulus
771 f.Kr.
-
5. juli
717 f.Kr.
og Remus (
771 f.Kr.
-
21. april
753 f.Kr.
. De var sammen om grundlæggelsen af
Rom
i ar
753 f.Kr.
Angiveligt gik
flygtninge
fra
Trojanerkrigen
i land i
Italien
, anført af
Æneas
. De udmattede kvinder skal - anført af en vis Rome - have sat ild til skibene for at sikre, at flugten dermed var endt. Ved synet af de udbrændte skibe blev kvinderne alligevel skræmt og faldt mændene om halsen i hab om at formilde dem. Det er udlagt som oprindelsen til den gamle skik med, at romerske kvinder hilste mandlige slægtninge med et
kys
, nar de mødtes - skønt andre har udlagt skikken som en made at forsikre sig om, at kvinderne ikke havde drukket.
[1]
Æneas var angiveligt søn af
Venus
, og hun blev dermed det romerske folks guddommelige ophav. Da Æneas' barnebarn hed Iulus, indsatte
Julius Cæsar
hende lige sa godt som sin families stammoder. Imidlertid var det en hun
ulv
,
lupa
pa
latin
, som tog sig af de nyfødte tvillinger Romulus og Remus, der var sat ud pa
Tiberens
flommende vande i en kurv. Da floden førte dem i land ved foden af
Palatinerhøjens
sydvestlige hjørne, kom hyrden Faustulus ned fra sin hytte pa skraningen og opdagede ulvinden optaget med to spædbørn.
[2]
En
mønt
med afbildning af ulvinden og tvillingerne.
Stedet blev senere markeret med et
figentræ
(
ficus Ruminalis
- enten af
ruma
=
bryst
eller af det
etruskiske
navn Ruma, der var ophav til begge tvillingers navn)
[3]
som et
helligsted
. Træet skal være forsvundet pa
Ovids
tid.
[4]
Oppe pa bakken la hyrdens
hytte
(
casa Romuli
= Romulus' hus),
[5]
mens hyrdens kone, Acca Larentia, blev den, der tog sig af tvillingerne, mens ulvinden forsvandt ud af historien. Acca Larentia blev senere ophøjet til
gudinde
, og en arlig fest 23.
december
, Larentalia, indstiftet til hendes ære. Den blev fejret, hvor Acca Larentia angiveligt la begravet i Velabrum, hvor denne gik sammen med Nova Via (= Nyvejen) udenfor selve byen, men nær porta Romanula.
[6]
Rubens
' maleri af ulvinden og tvillingerne.
Kapitol
-museet.
Græske
historikere
, der gerne ville knytte tvillingerne til Æneas, beskrev dem skiftevis som hans sønner, eller sønner af trojanerinden Rome, eller som Æneas børnebørn, født af hans datter Ilia. Deres plejemor Acca Larentia omtales nogle steder som
lupa
, der pa latin ikke kun betød "ulvinde", men ogsa "
prostitueret
". Ved sadant
erhverv
skulle hun ifølge et
sagn
være en af Roms første store velgørerinder, der havde lagt sig en
formue
op, som hun testamenterede byen. Et andet sagn fortæller, at opsynsmanden ved Marstemplet kedede sig og spillede terning med
Mars
om to gevinster: Et
maltid
og en kvinde. Guden vandt naturligvis, og opsynsmanden stillede et udsøgt maltid pa
alteret
(det forsvandt i et pludseligt
lynglimt
) og lod den kønne Acca Larentia overnatte i templet. Mars fortalte hende, at hun ville fa sin belønning af den første mand, hun mødte næste morgen. Manden - i nogle versioner ung og køn, i andre gammel og fæl - giftede sig med hende, døde og efterlod henne sin formue, som hun i sin tur efterlod byen. Ifølge den tredje version, som er mest kendt, var hun Faustulus' kone og tvillingernes plejemor. En senere version gør hende til mor til tolv sønner. I stedet for en søn, der døde, tog hun Romulus til sig, og det skulle forklare, at der var tolv medlemmer i
præsteskabet
Arval-brødrene (
Fratres arvales
= Markernes brødre), der blev genoplivet af
Augustus
og fungerede frem til
Theodosius 1.s
tid.
[7]
Præsteskabet skal være indstiftet af Acca Larentia som korngudinde.
[8]
Tiepolo
: Latinus tilbyder
Æneas
sin datter Lavinias hand i ægteskab.
Statens Museum for Kunst
.
I
antikken
indsa man ogsa, at der var et sprang pa omkring 430 ar mellem Æneas (Trojas fald) og Roms grundlæggelse, som matte fyldes. Der indsatte man en række efterkommere af Æneas,
kongerne
i Alba; først Æneas' søn Ascanius fra Troja; sa Silvius, søn af Æneas og Lavinia, som han giftede sig med i Italien; og derefter Silvius' efterkommere. Ilias navn blev ændret til Rhea (ligesom
Jupiters
mor) Silvia (som var Alba-kongernes adelsnavn). Denne Rhea Silvia var datter af kong Numitor, som blev fordrevet af sin bror Amulius, og for at slippe at bekymre sig for
hævn
, skaffede han sig af med Numitors søn under en
jagt
og gjorde hans datter Rhea til
vestalinde
, sa hun ikke fik børn. Men hun blev antastet - enten af en fremmed, eller af Amulius selv, eller af krigsguden Mars selv - alle tre versioner kendes - da hun som vestalinde hentede vand. Tvillingerne blev født og efter Amulius' ordre sat ud. De voksede op og dræbte Amulius, genindsatte morbroren Numitor som konge, og blev derefter sendt bort fra Alba for at grundlægge en
koloni
, dvs. den by, der blev til Rom. Sagnene beskriver forskellige
skæbner
for deres mor. Hun blev sat i
fængsel
for at have brudt sit vestalinde-løfte, og døde - eller blev lykkelig befriet af sine tvillingesønner - eller smidt i floden (enten Anio eller Tiberen), hvor flodguden tog hende til ægte.
[9]
Tvillingerne pa en skulptur af flodguden
Tiberen
.
Bade Romulus og Remus ønskede at grundlægge en by, hvor de var opvokset. Da ingen af dem kunne gøre krav pa at være den ældste, tog Romulus Palatinerhøjen og Remus
Aventinerhøjen
for at tage varsler af fuglene. Remus fik det første tegn, seks
gribe
. Men Romulus sa tolv. Remus fandt sit tegn mest betydningsfuldt; han sa fuglene først. Men Romulus sa flest, og mente hans varsel derfor var afgørende. Det endte med, at Remus blev dræbt,
[10]
og Romulus grundlagde byen, der fik navn efter ham.
Den kendteste version af sagnet findes hos den romerske historiker Livius,
Ab urbe condita
1.3-8. I en version begyndte Romulus at rejse en mur omkring sin by, og Remus gjorde grin af muren og sprang ved en anledning over den, hvad der fik broren til at tabe besindelsen og sla ham ihjel. I Livius' version faldt Remus derimod død om efter springet - som et tegn fra guderne pa Roms magt og styrke. Ifølge
Hieronymus
blev Remus imidlertid dræbt af en af Romulus' tilhængere, enten Fabius eller Celer, der kastede en spade i hovedet pa ham. Romulus sørgede over tabet af sin bror og begravede ham efter traditionen. De fleste kilder opgiver dog Romulus selv som drabsmanden. Livius sætter ovenikøbet en dato for byens grundlæggelse og drabet pa Remus: 21. april 753 f.Kr.
[11]
Rom blev
Europas
største stormagt i antikken. Romulus oprettede
senatet
og hærens nye regimenter, som han kaldte
legioner
. Han naede at regere som konge i 37 ar, og befolkningen voksede ved tilstrømning af bortløbne
slaver
,
kriminelle
og andre udstødte. Det medførte en overvægt af mænd, der savnede koner, hvad der fik Romulus til at udpønse en plan for at skaffe kvinder,
sabinerindernes rov
. Som
hævn
gik
sabinere
og latinere til krig mod romerne, som imidlertid gik sejrende ud af den kamp.
[11]
Rom blev senere
republik
og forblev det i næsten 500 ar, inden
Julius Cæsar
indledte det romerske
kejserdømme
af endnu længere varighed.
I
middelalderen
mente romerne, at Romulus la gravlagt i en gammel
pyramide
, som senere
pave Alexander 6.
Borgia lod rive, da han fik kirken Santa Maria in Traspotina opført.
[12]
Siena
hævder pa sin side at være grundlagt af Remus' mytiske tvillingesønner, Aschius og Senius. Ogsa de blev diet af en hunulv, efter at deres farbror Romulus havde dræbt deres far, og denne ulvinde er Sienas
symbol
.
[13]
Alter med ulvinden, Romulus og Remus i nederste venstre hjørne.
Legenden
forlyder, at Romulus ogsa skabte den oprindelige romerske
kalender
. Modsat andre kalendere baseret pa
Manen
, bestod Romulus' kalender af kun ti mane-
maneder
i stedet for de sædvanlige tolv, hvad
Ovid
senere forklarede med romernes forkærlighed for
tallet
ti. Romulus gav ogsa manederne navne. Den første maned,
marts
, fik navn efter hans far, krigsguden Mars. Den anden maned blev kaldt
aprilis
, den tredje hed
maius
efter en lokal gudinde kaldet Maia, og dernæst
junius
efter
Juno
. Sa gik Romulus tom for ideer, og de følgende maneder matte nøjes med numre:
Juli
hed
quintilis
(= den femte),
august
hed
sextilis
(= den sjette), osv. Romulus' timaneders-ar var uegnet for et landbrugssamfund, hvor man afhang af at kunne følge arstiderne rigtigt.
Allerede hans efterfølger, Numa Pompilius, føjede to maneder til for enden af aret,
januarius
og
februarius
. Dermed var man oppe i en arslængde pa 354 dage, men da romerne ængstedes ved partal, omgjorde de det til 355 dage. Det var dog stadig halvanden uge for lidt i forhold til solaret. Man matte stadig korrigere, tidvis ved hjælp af den græske
astronom
Metons nittenarige cyklus, som han kom frem til i
432 f.Kr.
Meton havde regnet ud, at hvis man lagde en mane-maned til aret, syv gange i løbet af en nittenars-periode, fik man en rimelig korrekt kalender. Men med Romulus' kalender fik man, selv med tidvise korrekser, aldrig noget fast eller forudsigbart system, før
Julius Cæsar
i 46 f.Kr. indførte den
julianske kalender
. Han flyttede
nytar
fra marts maned til
vintersolhverv
, og forlængede aret med ti dage, der blev fordelt, sa manederne havde skiftevis 30 og 31 dage, bortset fra den gamle kalenders sidste maned,
februar
, der kun havde 29 dage, og senere tabte yderligere en. Ved Cæsars kalenderreform var Romulus-kalenderen sa ude af trit med solaret, at ar
46 f.Kr.
blev historiens længste ar med 445 dage, og fik tilnavnet "forvirringens ar".
[14]
- ^
J.P.V.D. Balsdon:
Romerske kvinder
bind 1 (s. 19), forlaget Rosenkilde og Bagger, København 1964
- ^
J.P.V.D. Balsdon:
Romerske kvinder
bind 1 (s. 19)
- ^
LacusCurtius ? Ficus Ruminalis (Platner & Ashby, 1929)
- ^
Ficus Ruminalis
- ^
LacusCurtius ? The House of Romulus (Platner & Ashby, 1929)
- ^
LacusCurtius ? Roman Religion ? The Larentalia (Smith's Dictionary, 1875)
- ^
Arval Brothers | ancient Roman priesthood | Britannica
- ^
Greek & Roman Mythology - Tools
- ^
J.P.V.D. Balsdon:
Romerske kvinder
bind 1 (s. 20-21)
- ^
"People Search | Find Unknown Callers"
. Arkiveret fra
originalen
22. februar 2021
. Hentet 30. marts 2020
.
- ^
a
b
Romulus and Remus - Ancient History Encyclopedia
- ^
Gyldendals reiseguider:
Roma
(s. 228), Oslo 2006,
ISBN
82-05-36133-9
- ^
Siena | The foundation of Siena (thestory of Senius and Romulus)
- ^
Torbjørn Helle: "Kalenderen",
P2-akademiet, bind XXXVII
(s. 179-82), forlaget Transit, Oslo 2006,
ISBN
82-7596-161-0
|
---|
Guder og Gudinder:
| | |
---|
Mindre guder:
| |
---|
Helte:
| |
---|
Andre:
| |
---|
|