Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Rom-traktaten
eller
Traktaten om Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
blev indgaet
25. marts
1957
mellem
Belgien
,
Nederlandene
/Holland,
Luxembourg
,
Frankrig
,
Italien
og
Vesttyskland
, med ikrafttrædelse
1. januar
1958
.
De oprindeligt kontraherende stater havde alle i
1951
tilsluttet sig Traktaten om Det
Europæiske Kul- og Stalfællesskab
(EKSF), hvor staterne pa kul- og stalomraderne havde opgivet dele af deres suverænitet ved at tildele væsentlige beføjelser til en institution, der var uafhængig af medlemsstaterne, og som kunne træffe bindende beslutninger pa grundlag af flertalsafgørelser. Erfaringerne fra dette samarbejde havde givet staterne ønske om at udvide samarbejdet pa øvrige økonomiske omrader og om en fredelig udnyttelse af atomkraften.
I overensstemmelse hermed underskrev Kul- og Stalunionens medlemsstater samme dag Rom-traktaten om Det
Europæiske Økonomiske Fællesskab
(EØF) og Traktaten om Det
Europæiske Atomenergifællesskab
(EURATOM).
Formalet med traktaterne var at opna en øget integration af medlemsstaternes økonomier (
fællesmarkedet
). Rom-traktaten fastlægger samarbejdets formelle rammer og samarbejdets institutioner samt de grundlæggende principper for samarbejdet, herunder princippet om
de
fire friheder
.
Rom-traktaten er den grundlæggende traktat i EU-samarbejdet og er saledes tiltradt af alle lande, som har sluttet sig til EF og
Den Europæiske Union
(EU).
Rom-traktaten er blevet ændret flere gange, herunder ved
Den Europæiske Fælles Akt
(
1987
),
Maastricht-traktaten
(der oprettede
Unionstraktaten
i
1992
),
Amsterdamtraktaten
(
1997
),
Nice-traktaten
(
2001
),
Tiltrædelsestraktaten med de 10 nye medlemsstater
(
2003
), Tiltrædelsestraktaten med Rumænien og Bulgarien (
2005
) og
Lissabontraktaten
(
2009
).
|
---|
Gældende traktater
| |
---|
Oprettelses- og ændringstraktater
| |
---|
Tiltrædelsestraktater
| |
---|
Øvrige traktater
| |
---|
Forkastede traktater
| |
---|
|
| Spire
|