Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kort over Republikken Udmutien
Republikken Udmurtien
(
russisk
:
Удму?ртская Респу?блика
,
tr.
Udmurtskaja Respublika
;
udmurtisk
:
Удмурт Республика
,
tr.
Udmurt Respublika
) er en af
21 autonome republikker
i
Den Russiske Føderation
beliggende ved
Uralbjergene
1.325
km
øst for
Moskva
. Republikken har 1.493.356
(2021)
indbyggere og et areal pa 42.061 km². Hovedstaden i Udmurtien er
Isjevsk
med 620.591
(2023)
indbyggere. Andre større byer i republikken er
Sarapul
med 97.910
(2017)
[1]
og
Votkinsk
, der har 97.550
(2018)
[2]
indbyggere.
Under
sovjettiden
var Udmurtien en vigtig del af det militær-industrielle kompleks og lukket for udlændinge. Disse restriktioner er nu fjernet.
Republikken er beliggende i den østlige del af den
Østeuropæiske Slette
mellem floderne
Kama
og
Vjatka
.
Udmurtien grænser mod sydvest, vest, nordvest og nord til
Kirov oblast
, mod nordøst og øst grænser republikken op til
Perm kraj
, mod sydøst har republikken grænse til
Republikken Basjkortostan
og mod syd og sydvest grænser Republikken Udmurtien op til
Republikken Tatarstan
. Mod øst har republikken strand til
Votkinskreservoiret
.
Republikkens naturressourcer omfatter bl.a.
olie
,
tørv
og
mineralvand
. Oliereserverne er anslaet til at være 820 mio tons. Ca. 7- til 8.000.000 tons udvindes arligt.
Skove dækker over 40% af republikkens areal. De fleste af skovene er naletræer.
Republikken har et
moderat fastlandsklima
(
Køppen
:
Dfb
), med varme somre og kolde vintre med masser af sne. Gennemsnitstemperaturen i januar er ?14.5 °C, i juli er gennemsnitstemperaturen 18.3 °C.
De største befolkningsgrupper i Republikken Udmurtien er
russere
, der udgjorde 60 %, og
udmurtere
, der udgjorde 27 %, ved folketællingen i 2010.
[3]
| Demografisk sammensætning af Republikken Udmurtien.
|
| Befolkningsgruppe
|
FT 1926
|
FT 1939
|
FT 1959
|
FT 1970
|
FT 1979
|
FT 1989
|
FT 2002
|
FT 2010
1
|
| Antal
|
%
|
Antal
|
%
|
Antal
|
%
|
Antal
|
%
|
Antal
|
%
|
Antal
|
%
|
Antal
|
%
|
Antal
|
%
|
| Udmurtere
|
395,607
|
52,3 %
|
480.014
|
39,4 %
|
475.913
|
35,6 %
|
484.168
|
34,2 %
|
479.702
|
32,1 %
|
496.522
|
30,9 %
|
460.584
|
29,3 %
|
410.584
|
27,0 %
|
| Bessermanere
|
9.200
|
1,2 %
|
2.998
|
0,2 %
|
2.111
|
0,1 %
|
| Russere
|
327.493
|
43,3 %
|
679.294
|
55,7 %
|
758.770
|
56,8 %
|
809.563
|
57,1 %
|
870.270
|
58,3 %
|
945.216
|
58,9 %
|
944.108
|
60,1 %
|
912.539
|
60,0 %
|
| Tatarere
2
|
19.248
|
2,5 %
|
40.561
|
3,3 %
|
71.930
|
5,4 %
|
87.150
|
6,1 %
|
99.139
|
6,6 %
|
110.490
|
6,9 %
|
109.218
|
7,0 %
|
98.831
|
6,5 %
|
| Ukrainere
|
143
|
0,0 %
|
5.760
|
0,5 %
|
7.521
|
0,6 %
|
10.267
|
0,7 %
|
11.149
|
0,7 %
|
14.167
|
0,9 %
|
11.527
|
0,7 %
|
8.332
|
0,5 %
|
| Mari
|
2.827
|
0,4 %
|
5.997
|
0,5 %
|
6.449
|
0,5 %
|
7.842
|
0,6 %
|
8.752
|
0,6 %
|
9.543
|
0,6 %
|
8.985
|
0,6 %
|
8.067
|
0,5 %
|
| Basjkirere
|
5
|
0,0 %
|
362
|
0,0 %
|
1.150
|
0,1 %
|
2.005
|
0,1 %
|
3.608
|
0,2 %
|
5.217
|
0,3 %
|
4.320
|
0,3 %
|
3.454
|
0,2 %
|
| Tyskere
|
67
|
0,01 %
|
229
|
0,02 %
|
4.776
|
0,36 %
|
2.671
|
0,19 %
|
2.628
|
0,18 %
|
2.588
|
0,16 %
|
1.735
|
0,11 %
|
1.238
|
0,08 %
|
| Andre
|
1.674
|
0,2 %
|
7.133
|
0,6 %
|
10.418
|
0,8 %
|
14.009
|
1,0 %
|
16.924
|
1,1 %
|
21.920
|
1,4 %
|
26.841
|
1,7 %
|
76.264
|
5,0 %
|
| Indbyggere
|
756.264
|
100 %
|
1.219.350
|
100 %
|
1.336.927
|
100 %
|
1.417.675
|
100 %
|
1.492.172
|
100 %
|
1.605.663
|
100 %
|
1.570.316
|
100 %
|
1.521.420
[3]
|
100 %
|
| 1
54.797 personer kunne ikke henføres til nogen bestemt befolkningsgruppe. Disse personer formodes at have fordelt sig forholdsmæssigt pa de registrerede befolkninger.
[4]
2
indbefattet Keraschen (kristlige tatarer) (1926 2.113 og 2002 650 personer)
|
57°17′N
52°45′Ø
/
57.28°N 52.75°Ø
/
57.28; 52.75
