Ikke at forveksle med
Det Europæiske Rad
og
Europaradet
.
Radet for Den Europæiske Union
,
Ministerradet
,
EU-Radet
eller
Radet
er de organer, der vedtager love i
EU
. Det bestar af ministre, der repræsenterer nationalstaterne inden for hver sit omrade.
I Ministerradet mødes
medlemslandenes
landbrugsministre i landbrugsradet, transportministrene i transportradet og sa videre.
Radet beslutter procedurespørgsmal med et flertal af dets medlemmer. Radet tager beslutninger pa de fleste politiske omrader ved hjælp af
direktiver
og
forordninger
med
vægtet
og
kvalificeret flertal
. Hvert land har et fastsat antal stemmer.
Visse vigtige beslutninger tages med enstemmighed, for eksempel optagelsen af nye medlemslande, skattespørgsmal samt større
udenrigs- og sikkerhedsspørgsmal
. Ministrene bliver nogle gange repræsenteret ved radsmøder af medlemslandets
ambassadør
eller andre
embedsmænd
.
Ministre mødes ogsa til mere uformelle møder, ofte
frokostmøder
, hvor der kan forhandles mere frit, men hvor der ikke formelt kan vedtages beslutninger.
EU's lovgivende myndighed er delt mellem Radet og Parlamentet. I den danske definition af "lovgive" forstas "at formulere love". I EU er det forbeholdt Kommissionen at formulere love, som de andre to organer sa kan komme med ændringsforslag til. Disse institutioner har udviklet forskellige lovgivningsprocedurer for at vedtage love. Langt hovedparten af lovene er underlagt den almindelige lovgivningsprocedure, der arbejder efter det princip, at bade Radet og Parlamentet skal samtykke, før en lov kan vedtages.
Under denne procedure fremlægger Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentet og Radet. Efter førstebehandlingen kan Parlamentet foresla ændringer. Hvis Radet accepterer disse ændringer, er lovgivningen er godkendt. Hvis ikke, vedtager Radet en "fælles holdning" og sender den nye version til Europa-Parlamentet. Hvis parlamentet ved andenbehandlingen godkender Radets nye forslag til tekst eller ikke handler, vedtages teksten. Alternativt kan Parlamentet foresla yderligere ændringsforslag til Radets forslag. Det kan blive afvist med et absolut flertal af Radets medlemmer. Hvis ikke Radet godkender Parlamentets holdning, tages teksten til et "forligsudvalg", der bestar af Radets medlemmer plus et tilsvarende antal parlamentsmedlemmer. Hvis et udvalg formar at vedtage et fælles udkast, skal det stadig godkendes af bade Radet og Parlamentet, og i modsat fald ma forslaget opgives.
De fa andre omrader, der anvender de særlige lovgivningsprocedurer, er retlige og indre anliggender, budget og beskatning og visse aspekter af andre politiske omrader, sasom skattemæssige aspekter af miljøpolitikken. I disse omrader beslutter Radet eller Parlamentet ret alene. Proceduren, som anvendes, afhænger ogsa af, hvilken type institutionel retsakt bliver brugt. Den stærkeste handling er en forordning, en handling eller lov, som er direkte anvendelig i sin helhed i medlemslandene. Dernæst er der direktiver, som binder medlemslandene til bestemte mal, som de skal na. De gør dette ved at implementere direktiverne i deres egne love, hvorved de enkelte medlemslande har et vist spillerum for de konkrete regler, som udformes pa baggrund af direktiverne. En beslutning er et instrument, som er fokuseret pa en bestemt person eller gruppe, og er direkte anvendelig. Institutioner kan ogsa udstede henstillinger og udtalelser, som blot er uforpligtende erklæringer.
Radet stemmer pa en af tre mader: Enstemmighed, simpelt flertal, eller
kvalificeret flertal
. I de fleste tilfælde stemmer Radet om spørgsmal med kvalificeret flertal, hvilket betyder, at der skal være mindst 255 stemmer ud af 345 (73,9%) og et flertal af medlemslande (nogle gange med to tredjedeles flertal). Et flertal, der repræsenterer 62% af EU's befolkning, kan ogsa tages i betragtning. Enstemmighed anvendes næsten altid i udenrigspolitiske spørgsmal og i en række sager efter politisamarbejde og retligt samarbejde.
For at fa et forslag igennem er den understøttende side nødt til at opfylde tre kriterier:
- 50% (hvis forslaget er fremsat af Kommissionen) eller 67% (alle andre sager) af medlemsstater
- 74% af de stemmeberettigede vægte
- 62% af EU's befolkning (dette kriterium er kun kontrolleret efter anmodning fra et medlem af Radet)
Nedenstaende tabel er rangeret for et medlemsstats magt pa Radets beslutninger, og lister deres befolkningstal (kriterium tre) og stemmevægte (andet kriterium).
| Land
|
Befolkningstal
|
Stemmer
|
Tyskland
|
7007817575950000000♠
81.757.595
|
29
|
Frankrig
|
7007647094800000000♠
64.709.480
|
29
|
Italien
|
7007603973530000000♠
60.397.353
|
29
|
Spanien
|
7007460871700000000♠
46.087.170
|
27
|
Polen
|
7007381638950000000♠
38.163.895
|
27
|
Rumænien
|
7007214661740000000♠
21.466.174
|
14
|
Holland
|
7007165768000000000♠
16.576.800
|
13
|
Grækenland
|
7007111251790000000♠
11.125.179
|
12
|
Belgien
|
7007108275190000000♠
10.827.519
|
12
|
Portugal
|
7007106368880000000♠
10.636.888
|
12
|
Tjekkiet
|
7007105123970000000♠
10.512.397
|
12
|
Ungarn
|
7007100136280000000♠
10.013.628
|
12
|
Sverige
|
7006934789900000000♠
9.347.899
|
10
|
Østrig
|
7006837293000000000♠
8.372.930
|
10
|
Bulgarien
|
7006757675100000000♠
7.576.751
|
10
|
Danmark
|
7006554708800000000♠
5.547.088
|
7
|
Slovakiet
|
7006542405700000000♠
5.424.057
|
7
|
Finland
|
7006535047500000000♠
5.350.475
|
7
|
Irland
|
7006445087800000000♠
4.450.878
|
7
|
Litauen
|
7006332922700000000♠
3.329.227
|
7
|
Letland
|
7006224896100000000♠
2.248.961
|
4
|
Slovenien
|
7006205411900000000♠
2.054.119
|
4
|
Estland
|
7006134027400000000♠
1.340.274
|
4
|
Cypern
|
7005801851000000000♠
801.851
|
4
|
Luxembourg
|
7005502207000000000♠
502.207
|
4
|
Malta
|
7005416333000000000♠
416.333
|
3
|
NOTE: I august 2016 gav
Storbritannien
afkald pa formandskabet i andet halvar af 2017. I stedet blev
Kroatiens
første formandskab, der skulle have fundet sted i 2021, rykket frem til første halvar af 2020.
En række andre lande fik ved samme lejlighed flyttet deres formandskaber med et halvt ar.
Ministerradets administration ledes af en
generalsekretær
. Danskeren
Niels Ersbøll
(født 1926) havde denne post fra 1980 til 1994.
Siden
Kul- og Staunionens
oprettelse i 1952 har Ministerradet haft syv generalsekretærer:
- ^
".ie WHOIS lookup showing registration of eu2013.ie to Dept. Foreign Affairs"
. Arkiveret fra
originalen
21. juli 2011
. Hentet 27. oktober 2011
.
- ^
Oprindeligt skulle
Storbritannien
have formandskabet fra 1. juli til 1. december 2017. Men som konsekvens af
briternes stemme om Brexit i juni 2016
besluttede den
britiske regering
at opgive formandskabet.
Estlands
(og de efterfølgende lande) formandskab blev dermed fremrykket et halvt ar.