Prins Arthur, Hertug af Connaught og Strathearn
(
Arthur William Patrick Albert
;
1. maj
1850
-
16. januar
1942
) var en
britisk
prins
, der var søn af
Dronning Victoria af Storbritannien
og hendes gemal
Prins Albert af Sachsen-Coburg og Gotha
. Han gjorde tjeneste som
Canadas generalguvernør
fra
1911
til
1916
og var den eneste britiske prins, der varetog dette embede. I
1910
blev han udnævnt til storprior af den
Britiske Johanniterorden
og han bestred denne stilling indtil
1939
.
Prins Arthur er
oldefar
til
Dronning Margrethe 2. af Danmark
og
Kong Carl 16. Gustaf af Sverige
.
Prins Arthur blev født den
1. maj
1850
(
1850-05-01
)
pa
Buckingham Palace
i
London
. Han var det syvende barn og tredje søn af dronning
Victoria af Storbritannien
og hendes
gemal
prins
Albert af Sachsen-Coburg og Gotha
. Prinsen blev 22. juni døbt af
ærkebiskoppen af Canterbury
,
John Bird Sumner
, i
The Private Chapel
pa Buckingham Palace. Hans faddere var
prins Wilhelm af Preussen
(den senere konge af Preussen og tyske kejser Wilhelm I); prinsesse
Ida af Sachsen-Meiningen
; og
hertugen af Wellington
, med hvem han delte sin fødselsdag og blev opkaldt efter.
[1]
Som sine ældre brødre modtog Arthur ogsa sin grunduddannelse fra privatlærere. Efter sigende var han dronning Victorias favoritbarn.
[2]
Prins Arthur blev uddannet af privatlærere før han optoges pa
Royal Military Academy Woolwich
i en alder af 16. Efter sin officerseksamen blev han
løjtnant
i den
britiske hær
, hvor han tjente i omkring 40 ar. I denne periode udnævntes han desuden til
hertug
af
Connaught
og
Strathearn
samt
jarl
af
Sussex
. I 1911 fik han embedet som generalguvernør i Canada efter
Albert Grey, 4. jarl af Grey
med titel af vicekonge og bestred posten frem til han i 1916 efterfulgtes af
Victor Cavendish, 9. hertug af Devonshire
. Som led i stillingen fungerede han som
kongens
, og dermed som den canadiske øverstkommanderendes, repræsentant gennem de to første ar af
1. verdenskrig
. Efter afslutningen af sin embedsperiode som generalguvernør vendte prins Arthur tilbage til
Storbritannien
, hvor han varetog en række forskellige kongelige pligter og opgaver.
[3]
Han var pa tale som ægtemand til
prinsesse Thyra
, men
dronning Louise
nedlagde veto mod ægteskabet, da hun ønskede sin datter gift med overhovedet for en kongelig familie og ikke en yngre søn. Prins Arthur blev i stedet gift den
13. marts
1879
i
St George's Chapel
pa
Windsor Castle
med prinsesse
Louise Margareta af Preussen
, datter af Prins
Frederik Karl af Preussen
og Prinsesse
Maria Anna af Anhalt-Dessau
.
Louise Margareta var
grandniece
til
Wilhelm 1.
, der var Arthurs gudfar.
Parret fik tre børn: Prinsesse
Margareta af Connaught
(født 15. januar 1882),
prins Arthur Frederick Patrick Albert
(født 13. januar 1883) og prinsesse Victoria Patricia Helena Elizabeth (født 17. marts 1886), der alle voksede op pa herregarden
Bagshot Park
i
Surrey
og fra
1900
i
Clarence House
, prins Arthurs residens i
London
. Gennem sine børns ægteskaber blev prins Arthur svigerfar til
arveprins Gustav Adolf af Sverige
;
prinsesse Alexandra, 2. hertuginde af Fife
; og
sir Alexander Ramsay
. Prins Arthurs første to børn døde før ham.
Prins Arthur døde den
16. januar
1942
pa Bagshot Park i en alder af 91 ar. Han blev begravet den 19 marts 1942 pa
Royal Burial Ground
i Frogmore.
Billede
|
Navn
|
Fødsel
|
Død
|
Noter
|
|
Margareta af Connaught
|
15. januar 1882
|
1. maj 1920
|
gift med Gustav 6. Adolf af Sverige (forældre til Dronning Ingrid)
|
|
Arthur af Connaught
|
13 Januar 1883
|
12 September 1938
|
gift med prinsesse Alexandra, 2. hertuginde af Fife, (forældre til Alastair, 2. hertug af Connaught og Strathearn)
|
|
Patricia af Connaught, lady Ramsay
|
17 Marts 1886
|
12 Januar 1974
|
gift med Alexander Ramsay
|
| Spire
| |
| Spire
| |