Pligt er et religiøst , filosofisk og juridisk funderet begreb, som angiver handlinger, man er tvunget til at udføre, hvis man vil undga straf eller anden form for ubehag. Forestillinger om pligt kommer bl.a. til udtryk i moralske principper som disse:

• Gør mod andre, hvad du vil, at de skal gøre mod dig (egocentrisk udgangspunkt for pabud om almen adfærd)
• Pligten først (udtryk som garderer mod kritik af pligten)
• Rettidig omhu (udtryk som appellerer til at levere kvalitet inden for den aftalte tidsramme)
• Yd efter evne, nyd efter behov (kobling af pligt og lyst)

Pligten er et nøglebegreb i etikken , og den ligger under moralforskrifter, som tilsyneladende er meget ensartede fra samfund til samfund og fra tidsalder til tidsalder.

I tidligere opfattelser af etiske forskrifter har man modstillet pligt og lyst, hvorved man skelnede mellem gerninger, man foretog for egen vindings skyld, og gerninger, man gjorde for andre. Denne modstilling betragtes i dag som forældet, idet det reelt ikke er muligt at gøre en god gerning for andre, uden først at vælge det / beslutte sig for det, og dermed ogsa "have lyst til det".

Endvidere er abenlyst farligt at operere med et pligt-begreb, der ikke længere er koblet til lysten, fordi den enkelte jo dermed mister sit "indre, moralske kompas" / sin integritet og saledes bliver mere manipulerbar. Ideen om, at man skal være autoritetstro og pligtskyldig, uden at have lyst til det, er med andre ord en direkte vej til en manipulerbar befolkning. Den til enhver tid etablerede magt vil saledes kunne paberabe sig retten til at definere, hvad der er borgernes pligt, uden at der kan stilles spørgsmal. Hellig krig er et grusomt eksempel pa, at religiøse forestillinger om krigerens pligt bade tvinger personer til at foretage uhyrlige gerninger og friholder dem for skyld og ansvar efterfølgende. Personen har blot levet op til sin pligt om at dræbe. Denne form for pligt-baseret manipulation forklarer ogsa delvist, hvorfor ellers velfungerende mænd kunne foresta uhyrlighederne i de tyske koncentrationslejre under Anden Verdenskrig.

Selvom Friedrich Nietzsche  er blevet taget til indtægt for nazisternes forbrydelser, var han en af de skarpeste kritikere mod brug af pligt-begrebet, fordi det netop abnede for den lydighedskultur, nazismen havde brug for: "Was zerstort schneller als ohne innere Nothwendigkeit, ohne eine tief persohnliche Wahl, ohne Lust arbeiten, denken, fuhlen? Als Automat der 'Pflicht'?" ( Der Antichrist , § 11). At adskille lysten fra pligten er forhindre mennesker i at tage ansvar for deres liv.

Postmoderne filosoffer har forkastet "den store fortælling", og der er den sammenhæng mellem de to tankesæt, at pligt kun kan sættes igennem som krav, nar den har et underlag i form af et fælles samfundssyn. Med et moderne social- humanistisk syn pa tilværelsen, kan der kun gennem samtale og demokratiske processer opstilles almengyldige normer for borgernes pligt overfor hinanden og samfundet. Den enkelte er saledes nødt til at engagere sig i samfundets velfærd og samfundet i den enkeltes velfærd. Denne gensidige forpligtelse kan betragtes som en ny socialøkologisk forstaelse baseret pa indsigt fra alle fagomrader.

Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel , hvilket er et problem . Begrundelsen kan findes pa diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de pastande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet ( februar 2018 ) ( Lær hvordan og hvornar man kan fjerne denne skabelonbesked )

Se ogsa [ rediger | rediger kildetekst ]

• Immanuel Kant
• Søren Kierkegaard
• Konduite
• John Stuart Mill
• Moral
• Seneca den yngre
• Takt
• Max Weber