Pierre Gassendi
|
---|
|
|
Født
| 22. januar
1592
Champtercier,
Frankrig
|
---|
Død
| 24. oktober
1655
(63 ar)
Paris
,
Frankrig
|
---|
Nationalitet
| |
---|
|
Uddannelsessted
| Aix Universitet
(fra 1609)
|
---|
Elev af
| Philibert Fezaye
|
---|
Beskæftigelse
| Astronom
,
professor
, teolog
, astrolog
,
fysiker
,
matematiker
, naturvidenskabsmand
, katolsk præst
(fra 1617)
, forfatter
, filosof
|
---|
Fagomrade
| Filosofi
|
---|
Arbejdsgiver
| College de France
(1643-1655)
, Aix Universitet
(1617-1623)
|
---|
Elever
| Jean Picard
, Francois Bernier
|
---|
Pavirket af
| Epikur
|
---|
Information med symbolet
hentes fra
Wikidata
.
Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
|
Pierre Gassendi
(født
22. januar
1592
, død
24. oktober
1655
) var en fransk filosof.
Gassendi blev født ved Digne i
Provence
, og han blev
1616
doktor i
teologi
i
Avignon
. Han blev præsteviet
1617
og samme ar lærer i filosofi ved Universitetet i
Aix
, men blev fordrevet i
1622
, da
jesuitterne
kom til byen. Sa opholdt han sig ofte i
Paris
.
1634
blev han
provst
ved domkirken i
Digne
.
1646
modtog han lærestolen i
matematik
ved
College de France
, men sygdom tvang ham
1648
til at rejse sydpa og efter ophold i forskellige byer, vendte han
1653
tilbage til Paris, hvor han efter sigende døde som følge af 13
areladninger
pa en dag.
Gassendi, der var en elskværdig karakter med megen humor, stod i forbindelse med en lang række af tidens betydeligste mænd. Hans største betydning ligger i, at han har haft mod og evne til at pavise, at de overleverede beskyldninger mod
Epikur
, der blev betragtet som symbol pa det mest udprægede
hedenskab
, var grundløse, samt i at han, uden dogmatisk at hævde den som eneste mulige grundlag for filosofiske forklaringer, har fremstillet
atomlæren
som bedst egnet til naturforklaringen.
Hans fremstilling er væsentlig i overensstemmelse med Epikur og
Lukrets
, men er dog pa enkelte punkter omformet, sa den bedre passede med den moderne mekaniske naturopfattelse og har nogen teologisk tillempning i udenværkerne.
Mod
Descartes
rettede han en skarpsindig og i flere henseender træffende kritik. Han talte sansningens og erfaringens sag, men i øvrigt er det verdensbillede, han selv antog, højst forskelligt fra det tilsyneladende umiddelbart sanselige. Han har i
astronomien
, som han gav sig meget af med, og hvor han var en skarp modstander af
astrologien
, vistnok staet den
kopernikanske
opfattelse nærmest. Han har i alle tilfælde støttet den med den vigtige iagttagelse, at en sten falder ned lige ved masten pa et sejlende skib; officielt erklærede han sig for
Tycho Brahes
opfattelse, der bedre lader sig forene med kirkens lære.
Rum og tid, lærte han, var uafhængige af tænkende subjekters eksistens, de var særlige former af virkeligheden, der ville eksistere, selv om der ikke fandtes ting. Rum og tid tænkte han sig
atomistisk
altsa bestaende af usammensatte dele.
Han havde megen historisk sans og har bl.a. skrevet biografier af Kopernicus og Tycho Brahe. Hans samlede værker er udgivet i seks bind bade i
1658
i
Lyon
i seks bind og i
1727
i
Firenze
.
- Saul Fisher (2005).
Pierre Gassendi's Philosophy and Science
, Leiden/Boston, Brill.
ISBN
978-90-04-11996-3
Denne artikel stammer hovedsagelig fra
Salmonsens Konversationsleksikon
2. udgave (1915?1930)
.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at
ajourføre sproget og indholdet af denne artikel
.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret saledes at den er pa nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt
link til
Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915?1930)
som kilde, og indsæt
[[Kategori:Salmonsens]]
i stedet for Salmonsens-skabelonen.
|