Phobos (mane)

Phobos
	Phobos set af Mars Global Surveyor ; fra en afstand af 9670 km
Opdaget
	18. august 1877, af Asaph Hall
Kredsløb om Mars
Afstand til Mars (massecenter)	Min. 9 235,6 km ; Maks. 9 518,8 km ;
Halve storakse	9 377,2 km
Halve lilleakse	? km
Excentricitet	0,0151
Siderisk omløbstid	7t 39m 10,0s
Synodisk periode	?
Omløbshastighed	Gnsn. 7697 km/t ; Min. ? km/t ; Maks. ? km/t ;
Banehældning	26,04° i fh. t. ekliptika
Periapsisargument ; ω	? °
Opstigende knudes længde ; Ω	? °
Omgivelser
	?
Fysiske egenskaber
Diameter	18,4 ? 26,8 km
Fladtrykthed	?
Overfladeareal	6,8·10 3 km²
Rumfang	5,42·10 3 km³
Masse	1,072·10 16 kg
Massefylde	1,887·10 3 kg /m³
Tyngdeacc. v. ovfl.	0,005 2 m/s²
Undvigelseshastighed v. ækv.	40 km/t
Rotationstid	7t 39m 10,0s
Aksehældning	?
Nordpolens rektascension	?
Nordpolens deklination	? °
Magnetfelt	?
Albedo	7 %
Temperatur v. ovfl.	Gnsn. 40 °C ; Min. ? °C ; Maks. ? °C
Atmosfære
Atmosfæretryk	0 hPa
Atmosfærens sammensætning	?

Phobos er en af planeten Mars' to maner .

Phobos er 26,8 km pa den længste led, og dermed den største af de to maner. Den er ogsa et af de objekter i Solsystemet , som reflekterer mindst lys. Manen blev opdaget d. 18. august 1877 af Asaph Hall .
I 1988 opsendte Sovjetunionen to Fobos-rumsonder ? Fobos 1 hørte jordkontrollen aldrig mere fra, Fobos 2 sendte nogle fa billeder før den ogsa svigtede. Men der er nu planlagt en Fobos-Grunt mission til Phobos, der skal hente materiale tilbage til Jorden.
Phobos er ret tæt pa Mars, og manen er faktisk dødsdømt, for hvert ar kommer manen nemlig lidt tættere pa Mars overflade, sa den vil om ca. 50 millioner ar enten falde ned eller ga i smastykker.
Phobos er den mane i Solsystemet som ligger tættest pa dens ”moder-planet”, den ligger kun 6.000 km over marsoverfladen, sa den er sa nær overfladen, at den ikke kan ses over horisonten alle steder pa Mars.
Phobos star op i vest, og bevæger sig hurtigt over himlen, for sa at ga ned i øst ? normalt gør den det to gange om dagen.