Peder Winstrup

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Peder Winstrup

Personlig information
Født 30. april 1605 Rediger på Wikidata
København , Danmark Rediger på Wikidata
Død 28. december 1679 (74 ar) Rediger på Wikidata
Lund , Sverige Rediger på Wikidata
Gravsted Lund Domkirke Rediger på Wikidata
Far Peder Jensen Vinstrup Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Præst Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Lunds Universitet Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata . Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Winstrups sarkofag i Lund Domkirke .

Peder Pedersen Winstrup (født 30. april 1605 i København , død 28. december 1679 i Lund ) var en dansk - svensk teolog . Han var søn af Peder Jensen Vinstrup .

Winstrup var biskop i Lund 1638-79. Han virkede under to danske konger og to svenske.

Rolle i forsvenskningen af Skane [ rediger | rediger kildetekst ]

Biskop Winstrup samarbejdede med den svenske konge, efter at Skanelandene ved Roskildefreden i 1658 kom under den svenske krone. Da Karl X Gustav den 5. marts 1658 gik i land i Helsingborg og for første gang betradte det nye land, blev han modtaget pa kajen af Winstrup og en delegation af stiftets præster i fuldt ornat. Med vers pa latin blev erobreren budt velkommen. Winstrup havde ti ar tidligere hyldet Frederik III i København. Karl X Gustav overrakte ham en svær guldkæde og adlede ham under navnet Himmelstierna. Winstrup pabød præsterne at bede for den nye konges hus. Og da Karl X Gustav aret efter fortrød at han ikke havde taget hele Danmark, palagde biskop Winstrup præsterne at indskærpe deres sognebørn lydighed mod de svenske myndigheder og velsignede de svenske vaben. Han bad hærskarernes herre om at lyksaliggøre den "højvigtigste krigsekspedition den kongelige majestæt til et højpriseligt navn og det ganske rige til velstand."

Under Karl XIs formynderregering blev han pa trods af sin pro-svenske holdning mistænkt for at være en "darlig svensker". En af arsagerne var hans protester mod tilbagetrængningen af det danske sprog i Skanelandene (trods betingelserne i Roskildefreden). Winstrup blev ogsa mistænkt for at sta i hemmelig forbindelse med danskerne, og i 1666 var det tæt ved at en plan om at afsætte ham blev gennemført.

Grundlæggelsen af Lunds universitet [ rediger | rediger kildetekst ]

Winstrup var hovedmanden bag grundlæggelsen af Lund Universitet . Han fik overbevist formynderregeringen om det formalstjenlige i at oprette et universitet i Lund. Skanes unge var fortsat med at drage til Københavns Universitet ; men Winstrup mente, at hvis Skane skulle være svensk, matte landsdelen uddanne sine egne præster. Grundlæggelsen af universitet i Lund havde stor betydning for de følgende artiers forsvenskning, da Skanelandene dermed fik et svensk uddannet præsteskab. Winstrup blev i 1671 prokansler ved universitetet og havde denne stilling frem til Skanske Krigs udbrud i 1676.

Under mistanke for illoyalitet [ rediger | rediger kildetekst ]

Der findes ikke belæg i kilderne for at betvivle Winstrups troskab mod Sverige, men Karl XI mistænkte alligevel Winstrup for illoyalitet pa grund af hans danske oprindelse og modvilje mod udfasningen af det danske sprog i kirken. Svenske præster og embedsmænd ønskede at afsætte Winstrup fra bispeembedet, men det mislykkedes, og biskoppen beholdt sit embede til han døde.

Vurdering af Winstrup [ rediger | rediger kildetekst ]

Ifølge Palle Laurings omdiskuterede bog Danmark i Skane havde Winstrup stor skyld i overgrebene mod den skanelandske civilbefolkning:

"I Skane var der ikke nogen front af præster imod det svenske styre. Den vaklede i starten og brød sammen, for biskoppen sveg. Den Peder Vinstrup, der hyldede Frederik den Tredje med savlende svulstighed, den samme Peder Vinstrup modtog som Danmarks sidste biskop i Lund Carl den Tiende Gustav pa kajen i Helsingborg med en lige sa ydmyg bravadetale. Han var svensk i den time, nederlaget var en kendsgerning. Han var en klog og dygtig mand, der havde stridt sig frem til et godt fedt embede og stor ære, det sætter man ikke over styr for uvedkommende ting. De skanske præster stod radvilde og lyttede efter tonen fra deres leder, og den lød pa højre omkring, march. Der var præster, der tog til Danmark. Der var præster, der gjorde, hvad de kunne pa deres plads i Skane, nar lejligheden gaves. Som helhed var præsterne holdningsløse. Den eneste kamp stod om embeder. Som forholdet var pa den tid, forholdet mellem øvrighed og almue og almuens kontakt opefter, var præsternes front den afgørende, der ikke matte falde, hvis noget skulle sta. Havde præsterne, med deres hold i deres sogneboere, staet, og havde de støttet sig til fredens garanti, sa havde meget set anderledes ud. Saledes sank den danske kirke i Skane sammen i intet. Saledes styrtede den mere end 550-arige danske ærkebispestol i Lund sammen i selvudslettelse og forræderi."

Kilder [ rediger | rediger kildetekst ]

  • Arvidsson, Bengt: Figurerna pa guldhornet fran Gallehus som gudomlig uppenbarelse. Ole Worms, Paul Egards, Envald Nicolaus Randulfs och Peder Winstrups tolkningsforsok, i Kirkehistoriske Samlinger, København 1993. (pa svensk)
  • Engelhardt, Paul Erik, Skane mellem dansk og svensk. København 2007.
  • Hansson, Karl Fredrik, Lundabiskopen Peder Winstrup fore 1658. Lund 1950. (pa svensk)
  • Lauring, Palle: Danmark i Skane.

Eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]