Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Peder Rosenstand-Goiske
(født
1752
i
København
, død
6. februar
1803
i
Kalundborg
) var en dansk
dramaturg
og
jurist
. Som 19-arig student udsendte han oktober
1771
anonymt det første nummer af
Den dramatiske Journal
, det ældste danske teaterblad.
Den Dramatiske Journal No. 1 for Mandag den 7. oktober 1771.
Rosenstand-Goiske blev undervist af faderen, den teologiske professor
P. Rosenstand-Goiske
(1704-69) og dimitteret som student 1769. Allerede da var den unge mand dybt inde i
æstetiske
og navnlig dramaturgiske studier;
Lessings
Hamburgische dramaturgie
havde gjort et stærkt indtryk pa ham, og han besluttede at give den et dansk sidestykke. Sa udkom i oktober 1771 første nummer af
Den dramatiske Journal
, det ældste danske teaterblad, der til trods for dets korte levetid (to sæsoner) er en meget vigtig kilde til den nationale scenes historie.
En skarp kritik af teaterdirektøren
Niels Krog Bredals
syngespil
Tronfølgen i Sidon
æggede denne til at abne en polemik mod den uvelkomne recensent fra selve scenens brædder med efterstykket
Den dramatiske Journal
, hvilket gav anledning til en mægtig skandale med slagsmal og tumult i selve teaterhuset. Det var denne ≫dramatiske Krig≪, der affødte
Ewalds
De brutale Klappere
. Et andet teaterhistorisk arbejde af Rosenstand-Goiske
Kritiske Efterretninger om den danske Skueplads
(1778?80) forblev i handskrift og er først udgivet af
Christian Molbech
i 1839.
1780
blev Rosenstand-Goiske ansat som teatercensor, 1786-92 var han tillige medlem af teaterdirektionen. Samtidig virkede han som jurist. 1775 havde han taget dansk-juridisk eksamen, det følgende ar blev han
auditør
, og 1783 efter at have bestaet i latinsk-juridisk eksamen
prokurator
ved
Højesteret
. I tre ar (1794-97) var han ansat som vicelagmand og
lagmand
i
Norge
, men trivedes ikke her.
Gerhard Schepelern
skriver at Rosenstand bedømmer syngestykker som var det skuespil og ikke røber sans for musikkens opgave som formidler af handlingens ide- og stemningsindhold; den samme indstilling havde
Knud Lyne Rahbek
som gennem mange ar forfulgte den musik-dramatiske genre ud fra de samme synspunkter; Rahbek ansa den for "en ødelæggende Gift, der ikke blot myrder vor Skueplads, men der anstikker vor National-Chaerakter".
[1]
Ifølge Schepelern var den eneste der i de ar offentligt gav udtryk for en dybere forstaelse af
operakunstens
væsen, lægen og kritikeren professor
Johan Clemens Tode
(1736-1806) der foreholdt Rosenstand at den matte bedømmes ud fra sine egne forudsætninger og ikke som en pa forhand mislykket form for skuespil. For Schepelern leder det tanken hen pa den senere betegnelse
Gesamtkunstwerk
.
[2]
Litteratur anvendt af J. Clausen i Salmonsen
[
rediger
|
rediger kildetekst
]
- Thomas Overskou
,
Den danske Skueplads
, II;
- Den dramatiske Journal
er med et stort oplysende noteapparat udgivet for
Selskabet for dansk teaterhistorie
af Carl Behrens.
- ^
Schepelern s.34f
- ^
Schepelern s.36f
Denne artikel stammer hovedsagelig fra
Salmonsens Konversationsleksikon
2. udgave (1915?1930)
.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at
ajourføre sproget og indholdet af denne artikel
.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret saledes at den er pa nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt
link til
Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915?1930)
som kilde, og indsæt
[[Kategori:Salmonsens]]
i stedet for Salmonsens-skabelonen.
|
![Danmark](//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/9c/Flag_of_Denmark.svg/40px-Flag_of_Denmark.svg.png) | Spire
| ![Biografi](//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d4/Ludvig_Holberg.jpg/30px-Ludvig_Holberg.jpg) |